Hvornår og hvordan vi kan trække os værdigt tilbage fra et langt arbejdsliv, har været et af de mest stillede spørgsmål under denne valgkamp. Og med god grund.

For det er nødvendigt, at vi får et mere retfærdigt pensionssystem, som giver flere nedslidte mulighed for at få et værdigt exit fra arbejdsmarkedet.

Derfor er det også afgørende, at det nye folketing begynder at drøfte, hvordan vi som samfund får skabt nogle bedre betingelser på arbejdsmarkedet, så folk ikke bliver slidt fuldstændig ned, før de kan trække sig tilbage.

Psykisk slidende arbejdsmiljø er for eksempel et håbløst underprioriteret område, selvom mange danskere lider og slides under de følgevirkninger, der opstår, når man ikke trives.

Det er efterhånden meget velbeskrevet, hvordan mange danskere knækker nakken på grund af dårlig ledelse og stress i løbet af deres arbejdsliv.

For eksempel vurderer hele 27 procent af HK Handels medlemmer, der arbejder inden for butik, lager og kontor, at de er psykisk nedslidte, og 53 procent oplever stress i det daglige på grund af arbejdet.

Problemet med stress har vokset sig så stort og omfattende, at arbejdsrelateret stress nu vurderes til at koste samfundet 54,6 milliarder kroner om året.

Det viser klart og tydeligt, at alt for mange lønmodtagere oplever et faretruende pres, som er med til at bidrage til den psykiske nedslidning.

Tidlig tilbagetrækning er i mange tilfælde en nødbremse fra arbejdslivet. Siger både kroppen og hovedet helt stop, skal det være muligt at stige af arbejdsmarkedet på en værdig måde inden folkepensionsalderen.

Men der mangler simpelthen nogle initiativer, der griber menneskerne, inden de når derud, og som skaber bedre betingelser for et arbejdsliv med mange gode år.

Et godt sted at starte kunne være at gøre det obligatorisk for ledere at tage et kursus i psykisk arbejdsmiljø. Alt for mange ledere står i dag uden de nødvendige kompetencer til at forebygge stress og psykisk nedslidning.

For hvis vi virkelig mener, at danskerne skal have et langt arbejdsliv, bliver partierne i den kommende regering nødt til at gøre sig nogle ambitiøse tanker om, hvordan vi som samfund bliver bedre til at forebygge psykisk nedslidning og udbrændthed, så vi kan fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Derfor er der også brug for, at der bliver givet mere politisk ammunition til indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø, så vi ikke kun får krav på en værdig tilbagetrækning, men også et værdigt arbejdsliv.

Mette Høgh, formand, HK Handel

Ai ændrer jo alt?

Der er stor politisk debat om tilbagetrækningsalder. Ligeledes er debatten om omfang og oprindelsesland af udenlands arbejdskraft brandvarm.

Til gengæld er fremtidens brug af ai fraværende i debatten.

Pensionsalder om 25 til 30 år er intet problem. Store dele af arbejdsstyrken vil være på borgerløn, og dem på arbejdsmarkedet kan vælge et tidspunkt at overgå til borgerløn efter eget ønske.

Begrebet arbejdsudbud er erstattet af, »hvem skal have det arbejde, der stadig er«.
Men på den korte bane er tilgang af udenlands arbejdskraft nødvendigt.

Løsning: en greencardordning, hvor arbejdstagere kan arbejde i Danmark på kontrakt – uden ret til familiesammenføring og med udløb af ordningen, når ai gør den overflødig.

Torben Lind, Fredensborg

Løsgængeri

Det kan ikke være rigtigt, at vi har et system, der gør, at når en politiker IKKE kan indordne sig i systemet, går man bare hen og bliver løsgænger og kan sidde i fire år uden at deltage, men med fuld løn og pension.

Herefter kan man få et eftervederlag i to år, der svarer til medlemmets grundvederlag (785.000 kroner om året i 2026).

Der noget galt med systemet. Det bør Folketinget lave om.

Tænk på, hvor mange i sundhedssystemet og ældreplejen der kunne få gavn af de penge.

Kurt Jensen, Vejle

Ikke flere værnepligtige

En del af det afholdte valgs valgflæsk var at overgå hinanden i udvidelsen af værnepligten, op til 13.000 i 2035!

Regner de os for dumme, når det er en kendsgerning, at der ved fremtidige krige næsten kun vil blive brug for hackerspecialister og folk, der kan styre droner og langtrækkende raketter?

Dem kan Forsvaret allerede nu søge efter og få videreuddannet og samtidig glemme alt om, da Mette Frederiksen, i sædvanlig panik, råbte »Køb, køb, køb« … alt fra kampvogne til ubåde og hurtigt forældede fregatter.

Det er fint nok, at vi efter års forsømt vedligeholdelse gør vores kaserner beboelige, men stop venligst planerne om udvidelser til 13.000 værnepligtige, som vi aldrig får brug for.

I Tyskland har man set kendsgerningerne i øjnene.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk