Jesper Lau Hansen gentager i Berlingske 6. november sin påstand om, at de amerikanske Demokrater ikke accepterede valgresultatet ved præsidentvalget i 2016. Det gjorde de faktisk omgående, og de har aldrig siden anfægtet det. Det er i skarp modsætning til Trump 2020 og ikke »ligesom«.
Men Demokraterne har bifaldet FBIs undersøgelser af Trump-kampagnens påfaldende mange forbindelser og møder med russerne – møder, som kampagnen gentagne gange løj om. For hvis det havde noget på sig, at der havde fundet et ulovligt samarbejde sted, ville russerne kunne afpresse Trump, og det ville udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for USA.
En eventuel impeachment af Trump ville ikke – som anført af JLH – kunne omgøre valgets resultat. Den ville have ført til, at Trump blev erstattet med vicepræsidenten, Mike Pence.
Det er korrekt, at Steele-dossieret har vist sig at være utroværdigt. Demokraterne og medierne lod sig narre. Men det betyder ikke, at alle de mange andre indikationer på samarbejde med Rusland kan underkendes. Enhver, der så Trump stå underdanig ved siden af Putin i Helsinki og for åbent kamera sige, at han troede mere på Putin end på sin egen efterretningstjeneste, måtte undre sig.
Jeg anfægter, at det er »almindeligt anerkendt i seriøse aviser, at RussiaGate var fake news« (dokumenteret ved en boganmeldelse vedr. Steele-dossieret). Det er netop et eksempel på, at JLH »skærmer den store løgn bag den lille sandhed«.
Ruslandsundersøgelserne blev foretaget på FBIs initiativ – ikke Demokraternes. En mere nuanceret beskrivelse af forløbet findes i Mads Fugledes kronik fra 1. november 2020. Konklusionen er, at der stadig er meget, vi ikke ved. Lise Gerd Pedersen, Skævinge
