Samme dag som Berlingskes bagsidetegning viser Frihedsgudinden, der beskæmmet tager sig til hovedet over, at mange Republikanere fortsat tror, at Bidens valgsejr i 2020 var svindel, kritiserer en læser, at jeg i et indlæg om Irak-løgnen som fake news også har afvist Demokraternes påstand om, at Trumps valgsejr i 2016 var svindel fremkaldt af en sammensværgelse med Rusland.
Problemet med fake news er, at de er en stor løgn baseret på en lille kerne af sandhed, og de, der opportunistisk forsvarer fake news, vil ofte henvise til denne lille kerne som »bevis«. Men hvis man vil bekæmpe fake news, må man sondre mellem den lille sandhed og den store løgn. Der var faktisk valgsvindel i 2020, men der er ingen beviser for, at det skete i et omfang, som gav Biden sejren. Og Rusland forsøgte faktisk at forstyrre valget i 2016, men der er ingen beviser for, at det gav Trump sejren.
Efterretningerne om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben var forkerte, men det giver ikke belæg for, at de var løgn.
Når fake news lever videre selv efter at være blevet underkendt, skyldes det ofte, at nogle finder det opportunt at holde liv i løgnen.
Ligesom Trump ikke ville indrømme, at han tabte i 2020, kunne Demokraterne ikke acceptere deres overraskende nederlag i 2016. Den russiske misinformation i Steele-dossieret blev betalt med penge fra Demokraternes side, og formålet med Mueller-undersøgelsen var for Demokraterne at skaffe beviser til en impeachment af Trump, så valgresultatet kunne omgøres.
Det er i dag almindeligt anerkendt i seriøse aviser, at RussiaGate var fake news, se for eksempel Weekendavisens dækning, blandt andet af Barry Meiers bog »Spooked«. Man bør ikke forsøge at skærme den store løgn bag en lille sandhed, heller ikke selvom man rigtig gerne vil tro på den.
Jesper Lau Hansen, professor og jurist
Er det OK at begå fejl?
Så har Mette Frederiksen gjort det igen. Fralagt sig ansvar, ikke svaret på spørgsmål og som en genert lille pige erkendt, at det måtte begås fejl, der blev begået fejl, men alle blev begået på grund af en presset tid og i folkesundhedens navn. Så smukt og uskyldigt. Måske en anelse kvalmende.
Som ansat i sundhedsvæsenet i cirka 40 år har jeg og mine kolleger, mine overordnede, ja, alle ansatte altid bestræbt os på ikke at begå fejl. Sundhedsvæsenet og personalet er altid presset, har altid travlt og står dagligt med liv og død i hænderne.
Her hverken kan, må eller bør man fralægge sig noget ansvar. Man tager ansvar og man gør sit yderste. Der er ingen undskyldning. Det kunne Mette Frederiksen lære noget af. Lære, at der stilles de samme krav til ordentlighed, lovhjemmel og ansvar til hende, som der gøres i sundhedsvæsenet, ellers kommer der en patientklage, og det synes alle er vældig ubehageligt, tager lang til at bearbejde og glemmes aldrig.
Dorte Christensen, jordemoder, Hellerup
Krav om vaccination
Jeg rettede forleden henvendelse til Copenhagen Medical, hvor jeg spurgte, om det kunne være rigtigt, at ansatte podere ikke nødvendigvis er færdigvaccineret.
Svaret var, at man ikke kunne stille krav til hospitaler og vaccinationscentre mht. til medarbejderes vaccinationskrav.
Kan det virkelig være rigtigt?
Else Jørgensen, Brøndby Strand
Automatisk sletning af sms
Ifølge offentlighedsloven skal man journalisere dokumenter, der er sendt af eller modtaget i en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling, hvis dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Og en sms er et dokument.
Spørgsmålet er så, hvordan departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, der tidligere var departementschef i Justitsministeriet, kunne anbefale statsministeren at indføre automatisk sletning af sine sms’er. Automatisk sletning indebærer vel, at man ikke først tager stilling til, om der er nogle af sms’erne, der skal journaliseres.
Hvis man kan gå ud fra, at den tidligere departementschef i Justitsministeriet kender forvaltningsloven, så opfordrer hun jo hermed bevidst statsministeren til at begå lovbrud.
Aage U. Michelsen, Skovlunde
Værn nu om tilliden til pensionerne, Lykketoft
I Berlingske 4. november kommer Mogens Lykketoft med et mildest talt overraskende synspunkt: At det skulle være fuldstændig legitimt og rimeligt at tvangsomlægge danskernes kapitalpensioner, så staten kan forhåndsbeskatte dem og bruge indtægterne i dag.
Lykketoft går ovenikøbet så langt, at han fortryder, at regeringen i sin tid gjorde det frivilligt for pensionsopsparerne, om de ville omlægge deres kapitalpension eller ej, da den daværende regering i årene 2012-2015 indførte et vindue, hvor man kunne gøre det med en lille skatterabat.
Da danskerne sidst fik muligheden for at omlægge – med en skatterabat – takkede cirka en million danskere nej, fordi det ganske enkelt bedre kunne betale sig at holde fast i opsparingen som en kapitalpension – blandt andet, fordi mange opsparinger har nogle virkelig fordelagtige garantier, som skatterabatten slet ikke kunne opveje. Pensionskunderne tog med andre ord en oplyst og bevidst beslutning.
Set i det lys er Lykketofts støtte til en tvangsomlægning både forbløffende og nedslående. Lykketoft ved om nogen, at vi har et af verdens bedste pensionssystemer i dag. En meget væsentlig årsag til det er, at danskerne har tillid til systemet.
Det kan og må vi ikke sætte over styr for at finansiere et – i øvrigt særdeles fornuftigt – forslag om at oprette en klimafond, der kan være med til at investere i nye klimaløsninger. Og det er da heldigvis heller ikke nødvendigt hverken at tvangsomlægge eller lynbeskatte danskernes pensionspenge.
Realiteten er nemlig, at danskernes pensionspenge i imponerende grad allerede investeres grønt. Alene sidste år blev der investeret grønt for yderligere 72 milliarder kroner, og den danske pensionsbranche har sat et mål om at investere mindst 350 milliarder ekstra i den grønne omstilling, så vi i 2030 har investeret tæt på 500 milliarder kroner i den grønne omstilling.
Vi har meget at være stolte af i Danmark. Både når det gælder vores ambitioner og indsats i den grønne omstilling, og når det gælder vores pensionssystem. Lad os nu holde fast i begge styrker. I fællesskab.
Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension
Sikkerhed
Statsministeren har modtaget en anbefaling fra sin departementschef Barbara Bertelsen mht. mobiltelefonen. I al sin enkelhed går den ud på, at Mette Frederiksen skal slette ALLE sms'er på statsministerens mobiltelefon efter 30 dage. Anbefalingen baserer sig på alene på datasikkerheden af sms'erne. Hvem kan dog tro andet?
Nu er det sådan, at jeg, som mangeårig IT-specialist, ved, at der reelt IKKE er nogen form for sikkerhed knyttet til sms'er på mobiltelefoner!
Så kan »en eller anden journalist« ikke spørge Mette Frederiksen eller Barbara Bertelsen: Hvad kunne der ske med de sms'er, som er logget i hukommelsen på statsministerens mobiltelefon, INDEN de bliver slettet efter 30 dage?
Svaret er, at de pågældende sms'er er fuldstændigt »tilgængelige« for professionelle hackere indtil de – efter 30 dage – er slettet. Og de er faktisk også reelt tilgængelige bagefter. Indtil de er overskrevet.
Så jeg forstår godt, at statsministeren har udskiftet sin mobil »mange gange« og ikke ved, om de mobiler, der indeholder mink-sms'erne, er afleveret til politiet.
Svend Erik Bach, civilingeniør og it-specialist, Humlebæk
En buks, buksen
På grund af en såkaldt »slåfejl« fik kommunikationsrådgiver Anne Kristine Cramon skabt et sjovt billede på mine nethinder, da jeg læste hendes kommentar 3. november om Mette Frederiksen, der »stikker hovedet i buksen, og forsvinder ind i et vakuum …«. Man ser for sig Mette i lange bukser forsvinde ned i dem, og på grund af vakuum klasker bukserne sammen om hende.
Undskyld, men der er normalt så lidt at more sig over.
Sven Pauner, Birkerød
