»Wir schaffen das,« sagde Angela Merkel om flygtningesituationen i 2015. Det faldt mange for brystet, og jeg støder ofte på en holdning om, at Merkel svigtede fatalt på flygtningeområdet, uden at afsenderen af budskabet finder det nødvendigt at uddybe synspunktet eller argumentere for påstanden. At Merkel fejlede, når det gælder flygtninge, er nemlig blevet et alment accepteret narrativ, der sjældent møder modspil.
Angela Merkel blev både hånet, spottet og latterliggjort, da hun med sin såkaldte 'velkomstkultur’ forsøgte at løfte et humanitært ansvar. Jeg vil ikke placere Merkel på en humanistisk piedestal. Hun slog senere ind på en langt strammere og mere kynisk kurs over for flygtninge. Men i 2015 udviste hun moralsk lederskab og handlede som en stor humanist ud fra en urokkelig tro på ethvert menneskes iboende værdi, hvilket i øvrigt er helt i tråd med første artikel i EUs charter om Grundlæggende Rettigheder. Den fortælling burde i mine øjne fylde mere i Merkels eftermæle.
Kamilla Kvam, Store Heddinge
Vaccination og restriktioner
Den aktuelle coronasituation i Danmark med stigende smitte altovervejende blandt borgere, der ikke er vaccineret, gør det rimeligt at placerede ansvaret for epidemiens udvikling på disse uvaccinerede borgere. Eventuelle restriktioner bør derfor også udelukkende ramme disse borgere – forhåbentlig med den konsekvens, at de i stort tal lader sig vaccinere.
Svend Honoré, Frederiksberg
Sygeplejerskeuddannelsen
Det er intet mindre end forbløffende. Der er mangel på sygeplejersker, og stadig flere forlader jobbet.
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at der i år er afvist 205 kvalificerede ansøgere til uddannelsen. Dekan for Københavns Professionshøjskole Randi Brinkmann forklarer, at Københavns Kommune angiveligt ikke har ressourcer til at uddanne flere studerende, da der mangler sygeplejersker med vejlederuddannelse.
Det fremgår ikke, hvad en vejlederuddannelse repræsenterer. Tidligere, dengang det hed elev og ikke studerende, var det en af de fastansatte uddannede, som var vejleder. Det tror jeg de fleste uddannede har været – vejleder for en elev. Denne funktion var ikke omfattet af nogen ekstra uddannelse.
Jeg kan bare konstatere, i lighed med hvad der tidligere har været fremført, at uddannelsen i dag hviler på noget grundlæggende forkert. Det er ikke en universitetsuddannelse, hvor oldgræsk og matematik trumfer patienten. Høje karakterer alene gør ikke nødvendigvis en god sygeplejerske, det er ikke alt, man kan læse sig til.
Det er ikke et kald at blive sygeplejerske, men det er forventeligt med et menneskesyn fra en af de øverste hylder, en lyst til at arbejde med mennesker og ikke mindst en evne til kommunikation og empati, specielt i de svære forløb, der er uundgåelige i feltet mellem liv og død.
Hele uddannelsesforløbet samt lønniveau er transparent, inden studiet påbegyndes.
Måske mangler der ikke udelukkende sygeplejersker på afdelingerne. Hjælpepersonale som sosu-assistenter og sosu-hjælpere kan ligeledes være en mangelvare.
Sekretærer til journalarbejde er ønskeligt. Maduddeling behøver ikke være en sygeplejeopgave. Lad dog sygeplejerskerne udføre sygeplejeopgaver, det er det, de er bedst til.
Irene Bjerrehuus, København
Trump-kampagnen og Rusland
Jesper Lau Hansen skrev 27. oktober om »fake news« vedr. USA: »Demokraterne (…) kastede sig ud i tilsvarende udokumenterede påstande omkring et russisk samarbejde med Trump, fordi man ikke ville anerkende det snævre valgnederlag i 2016.«
Mueller-rapporten dokumenterede, at russerne intervenerede i valget 2016 til fordel for Trump, samt at Trumplejren vidste det. Mueller kunne dog ikke bevise, at Trumplejren aktivt medvirkede.
Men en senere rapport fra en republikansk ledet senatskomité dokumenterer for eksempel, at Trumpkampagnens daværende leder, Poul Manafort, gennem en medarbejder udleverede fortrolige meningsmålinger til russerne. Dermed kunne de målrette deres misinformation efter kampagnens behov.
Så et samarbejde mellem Trump-kampagnen og russerne fandt faktisk sted.
Det er en grov – og udokumenteret – påstand, at Demokraternes motiv, til at ville have det eventuelle samarbejde med russerne grundigt undersøgt, var, at de ikke ville anerkende valgnederlaget 2016. Demokraterne anerkendte faktisk valgresultatet i 2016. Men de havde en berettiget mistanke om, at der var lusk i affæren.
Fake news og dæmonisering, hr. professor.
Lise Gerd Pedersen, Skævinge
