De sociale mediers »tobaksøjeblik« – hvor er debatten?

De sociale mediers »tobaksøjeblik«
Hvorfor er der så stille i de danske medier?
En historisk dom er nu faldet i USA.
For første gang har en jury slået fast, at techgiganterne Meta og Google bevidst har designet deres sociale medier på en måde, der er afhængighedsskabende for deres brugere.
Det blev også konkluderet, at de mange timer på YouTube og Instagram har været en medvirkende årsag til udvikling af alvorlige mentale og psykiske sygdomme hos børn og unge.
Selvom nogle medier har dækket historien, er det slående, hvor lidt den fylder i den danske offentlighed.
Er det nu, vi som medmennesker, forældre og politikere bør vågne op og erkende, at det her er sket på vores vagt?
At vi alle har et medansvar uanset, hvor ubehageligt det er at se i øjnene.
At vi, hvis vi skal være helt ærlige, længe har haft en nagende tvivl: Er der mon en sammenhæng mellem sociale medier og den eksploderende mistrivsel blandt vores børn og unge?
Og at vi alt for længe har undladt at handle på den.
Jeg arbejder med børn og unge, der mistrives, og i Psykiatrifondens rådgivning møder vi dagligt unge, som fortæller om angst, depression, selvskade og ensomhed, længe før voksenlivet er begyndt. Det gør indtryk. Hver gang.
Dommen i USA ændrer noget grundlæggende.
De ansvarlige bag de sociale platforme kan ikke længere påstå, at de ikke vidste bedre.
Det er nu slået fast, at designet er afhængighedsskabende, og at risikoen for mental skade har været kendt længe.
Nogle kalder det de sociale mediers »tobaksøjeblik«.
Andre siger, at vi har svigtet en hel generation i det, der kan vise sig at være dette århundredes mest ukontrollerede eksperiment med børn og unges hjerner og trivsel.
Men hvor er debatten?
Hvor er de kritiske analyser og det politiske pres for forandring?
Det er nu, vi skal tage ansvaret på os, på tværs af forskning, civilsamfundet, skoler, familier og politikere.
Jeg er optimist og tror på, at dette kan blive et vendepunkt. Det er nu, vi skal handle.
Det skylder vi de næste generationer.
Gitte Arent Hertz er selvstændig kommunikationsrådgiver og arbejder som frivillig rådgiver i Psykiatrifonden.
Så let er det
Vi er mange, der frygter, at Putin en dag vil ødelægge den danske infrastruktur med indsats af droner, raketter, hacking og artilleriangreb.
Så svært behøver det imidlertid ikke at være for ham og hans kumpaner. Se blot, hvor let det var at lamme togtrafikken i Østdanmark i tre dage: To nedfaldne køreledninger klarede opgaven på få sekunder.
Jørgen Lind, Helsingør
Venstre har kun ét valg
Jeg vil håbe, at Venstre denne gang vil blive belønnet, hvis de tænker mest på, hvad der er bedst for Danmark og går ind i en midterregering.
Jeg håber også, at Det Konservative Folkeparti går med i en midterregering. Det vil være godt for Danmark, hvis begge partier tænker mindre på magt, fremtid og succes og mere på Danmark.
Det vil være godt for Danmarks økonomi, erhvervsliv, landbrug, natur og miljø og meget andet, hvis Venstre og måske også Det Konservative Folkeparti går ind i en midterregering.
For eksempel vil den grønne dagsorden, beskyttelse af grundvandet og bedre dyrevelfærd kunne gennemføres på en ordentlig måde i forhold til erhvervslivet. Danmark har brug for at komme videre på disse og andre dagsordener men på en fair og god måde. Og ikke på en »rød« måde.
Hans Ole Bech, Aakirkeby
Intet stadion til kvindelandsholdets vigtige kamp
Datoen for kvindelandsholdets kvalifikationskamp til VM i fodbold mellem Danmark og Sverige 5. juni 2026 har været fastlagt længe. Kampen indgår i det officielle internationale kvalifikationsprogram og har været kendt siden offentliggørelsen i 2025.
Alligevel står DBU fortsat uden et fastlagt stadion til en af de vigtigste kampe i dansk kvindefodbold. Det er i sig selv svært at forstå. Kunne det være sket, hvis det var en herrelandskamp? DBU har først offentligt adresseret udfordringen i de seneste dage efter kritik fra både danske og svenske fangrupper.
Kampen er ikke en perifer begivenhed, men en central VM kvalifikationskamp mod en traditionsrig rival. Interessen fra fans er derfor både legitim og fuldt forudsigelig. Når datoen har været kendt så længe, burde rammerne også have været på plads. Ironisk nok spillede herrelandsholdet en kamp samme dato i 2024. Dengang blev stadion offentliggjort i februar måned.
Kvindefodbolden fortjener samme professionalisme som herrelandsholdet. Det gælder også planlægningen og kommunikationen, når noget ikke er afklaret.
Det bør give anledning til eftertanke, hvis offentlig kritik fra fans er nødvendig, før åbenlyse problemer bliver erkendt.
Søren Carlsen, Vanløse
Jomfru Maria
Jan Sosniecki gør mig 16. april den ære at kommentere mit indlæg af 9. april. Jeg har overhovedet ikke udtalt mig om den katolske tro, allermindst ringeagtende, men alene afvist det – at bede til Jomfru Maria og helgener – kan sammenlignes med at mindes de døde til Allehelgens aften og blot refereret Luthers mening. »Forbøn« skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det må dog være mere nærliggende at henvende sig direkte til Vorherre.
Hans Pagh Knudsen, København
En opfordring til den konservative formand
Kære Mona Juul,
Ring nu til Martin Lidegaard og Lars Løkke og inviter dem til en kop kaffe. Der er jo et borgerligt flertal med de to herrer, som har stærke borgerlige baglande. Og Morten Messerschmidt skal nok lade være med at stemme imod. Han har jo et langsigtet projekt. For ham er næste valg det vigtigste. Pøj pøj.
Som socialdemokrat ønsker jeg ikke at se mit parti gøre knæfald for mere uansvarlig økonomisk politik.
Med venlig hilsen
Allan Lauenblad, medlem af Socialdemokratiet i Vejen
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



