Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg havde ikke været den samme i dag, hvis min barndom var blevet erstattet af en iPad
Drop iPaden
Hvad er det for en verden, jeg skal have børn i?
Teknologi. Udvikling. Internet. iPads. Vi bevæger os ud i nye tider, og vi bevæger os alt for hurtigt. Hvem skal mærke konsekvenserne? For med den nuværende retning, bliver det vores børn og børnebørn.
Jeg kan ikke huske sidst, jeg har set et barn udleve sin barnlige natur, og det samme siger »Levende legekultur indsatsen«. I alderen 7-9 år leger kun 59 procent af børn.
I samme undersøgelse vises det, at cirka 50 procent af børnenes yndlingsleg er kategoriseret som skærmaktivitet.
Dette er for dårligt. Selvom teknologi kan gøre godt, kan den også medføre konsekvenser, og dette er en af dem.
Forældre skal stoppe med at fodre deres børn med teknologiske hjernevaskere. Den nemme løsning er ikke nødvendigvis den bedste. Vær kreativ. Planlæg teknologifri legeaftaler. Lad dem lege. Legen er et basalt udviklingsstadium hos mennesket, så det skal tages seriøst.
Jeg havde ikke været den samme i dag, hvis min barndom var blevet erstattet af en iPad.
Mikas Christian Wiwe, 19-årig STX-elev, Ringkøbing
Småt
Berlingske anmeldte søndag 12. april en musiksingle med Tobias Rahim og Birthe Kjær. Den varer 2 minutter og 23 minutter. En hel side med stjerner og store farvebilleder. Ja, det kan blive småt for enhver – også Berlingske.
Claus Hunderup, Struer
Supersygehuse
Endnu et sygehusbyggeri med milliardoverskridelse på budgetkontoen i Region Hovedstaden. »Nyt Hospital Bispebjerg«, kommer det til at hedde. Endnu et supersygehus med alt moderne udstyr og teknologi. Men der er dybe revner i »fundamentet«.
Man har fyret den italienske totalentreprenør, der angiveligt ikke kunne løfte opgaven. Måske lige lovligt bekvemt at lægge alle æg i samme kurv. Der må sidde nogle finansgenier, som har fejldiagnosticeret de økonomiske muskler. Byggeriet har været mange år undervejs, og det vil tage endnu en del år, før sygehuset kan tages i brug.
Det oprindelige budget var 3,9 milliarder kroner, og det nuværende estimat er 6,5 milliarder kroner. En bemærkelsesværdig stigning!
Og man kan stille spørgsmålet, om der er brug for et sygehus med flere hundrede sengepladser, når der samtidig tales om, at flere indlæggelser skal konverteres til hjemmebehandlinger. Når en del operationer foregår ambulant eller med blot få dages indlæggelse! At vi bliver ældre, og der dermed kan komme flere kroniske sygdomme, kræver vel ikke nødvendigvis hospitalsindlæggelse. Men vi mangler til gengæld plejehjemspladser nu og i fremtiden.
Plejehjemspladser af en standard, hvor ældre mennesker kan se sig selv tilbringe livets vinter.
Børn bliver bragt til verden i meget fine rammer, med stor omsorg og med stor bevågenhed, hvilket også er helt forventeligt. Der burde være plads og råd til at tilgodese ældre mennesker på samme vis.
Man kan med fordel rette blikket mod Dagmarsminde i Græsted, hvis der mangler inspiration til et plejehjem.
Irene Bjerrehuus, København
Jomfru Maria? Ja tak
Hans Pagh Knudsen fortæller i et læserbrev 9. april os om sin barnelærdom: Intet står mellem Gud og mennesket; vi kan henvende os direkte. Men troen rummer mere. Forbøn er en kærlighedshandling, hvor vi beder for hinanden ligesom disciplene i Getsemane.
I Guds rige findes hverken begyndelse eller ende – kun evighed. De døde er derfor allerede opstandne. Det giver os mulighed for at række ud til dem i evigheden og bede om deres forbøn. Selvom det lyder fremmed for en protestant, er det udtryk for en åndelighed. Så ja, vi beder altid direkte til Gud, men vi må ikke glemme at forbønnen rummer en dyb åndelighed.
Jan Sosniecki, Frederiksberg
Ansvar uden ansvarlige
Danmark har ikke et ressourceproblem. Danmark har ikke et vidensproblem. Danmark har et ansvarsproblem.
Vi betragter os selv som et velfungerende samfund, hvor tingene grundlæggende virker. Men når noget går galt, peger vi konsekvent det forkerte sted hen. Ansvaret bevæger sig nedad.
Spillere taber kampe. Lærere leverer ikke resultater. Sygeplejersker kan ikke følge med.
Men forklaringen ligger sjældent dér. Problemet er ikke frontlinjen. Det er systemet bag den.
Vi har over tid opbygget en struktur, hvor dem med mindst magt bærer det største ansvar, mens dem med mest magt bærer de mindste konsekvenser. Det er ikke en tilfældighed. Det er en konsekvens af den måde, vi organiserer og leder vores institutioner på.
Ledelse er i stigende grad blevet til administration. Beslutningskraft er blevet erstattet af processer. Og handling sker ofte først, når skaden er sket – og dermed for sent.
Samtidig er incitamenterne skæve. I praksis er det sjældent risikabelt at undlade at handle, men det kan være risikabelt at handle forkert. Resultatet er en kultur, hvor passivitet belønnes, og initiativ kan straffes.
Det er med til at forklare, hvorfor problemer får lov at vokse, og hvorfor kriser igen og igen kommer bag på os.
Mønstret stopper ikke i sundhedsvæsnet eller folkeskolen. Det går igen på tværs af sektorer – og det kulminerer på Christiansborg.
Når politiske beslutninger formes af hensynet til næste valg frem for næste generation, får vi et system, der reagerer, men sjældent handler rettidigt. Vi nedsætter kommissioner, indgår midlertidige aftaler og udskyder de svære beslutninger. Imens fortsætter problemerne.
Det mest bekymrende er ikke, at udfordringerne findes. Det er, at vi har vænnet os til dem. At ansvar bliver opfattet som noget, der altid ligger et andet sted.
»Det er ikke mit bord.«
Den sætning er blevet en stille norm. Men så længe ansvaret forskydes, ændrer systemet sig ikke.
Et samfund ændrer sig ikke, når alle venter på, at andre handler. Det ændrer sig, når nogen påtager sig ansvaret – også når det indebærer en risiko.
Spørgsmålet er, om der er nogen, der er villige til at gøre det.
Thomas Thim, Grenå
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Péter Magyars sejr over Viktor Orbán er demokratiets sejr over autoritær manipulation, Niels Skousen stopper karrieren, og Dansk Industri kommer med en kraftig advarsel midt i regeringsforhandlingerne. Dagens historier er udvalgt af ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
