Berlingskes leder 7. april argumenterer for, at EU ikke bør lave regler for eksempelvis batterier og affald, men bør holde sig til »problemer, der er klart grænseoverskridende«. Det er jeg ikke enig i.

Kernen i EU er det indre marked, og hvis det indre marked skal fungere, så må der være fælles regler for produkter. Også batterier og affald.

Dansk Industri (DI) har over 20.000 danske virksomheder som medlemmer. Hvis man spørger dem, så tror jeg, at mange er enige med Berlingske i, at der er mange regler, og at nogle af dem godt kunne undværes, både danske og EUs fælles regler. 

Men de fleste vil også være enige i, at ét sæt fælles regler – fastsat i EU – er langt at foretrække frem for 27 forskellige sæt regler, fastsat i hvert enkelt EU-land.

Det er styrken ved EU og det indre marked, at man som virksomhed kan sælge sine produkter i både Børkop og Budapest.

Færre EU-regler vil skabe langt mere bureaukrati for danske eksportvirksomheder.

Jeg tror i øvrigt, at Berlingske er overoptimistisk i analysen om, at danske politikere ville vælge ikke at fastsætte regler, hvis ikke EU gjorde det.

Når det er sagt, er jeg enig med Berlingske i, at det er ærgerligt, at meget vigtig lovgivning, der vedtages i Bruxelles, ikke diskuteres i Danmark. Det kunne Berlingske jo gøre noget ved og prioritere dækningen af EU-politik noget højere.

Karin Klitgaard, underdirektør i DI

Jomfru Maria

I en kommentar 4. april beklager Bendt Fabricius, at dyrkelsen af Jomfru Maria er forsvundet.

Johannes Jørgensen mente, at der i den protestantiske kirke er et formeligt had til hende. Jeg er ikke teolog, så det skal jeg ikke udtale mig om.

Bendt Fabricius sammenligner den mindeaften, der holdes ved allehelgenssøndag, med helgendyrkelse.

Jeg har svært ved at se sammenhængen mellem at mindes afdøde og at tilbede helgener.

Fra min børnelærdom, der ligger langt tilbage, mener jeg, at Luther hævdede, at der er intet mellem Gud og den enkelte. Helgener og Jomfru Maria er i henhold til dette et »overflødigt« mellemled.

Men enhver har sin tro.

Hans Pagh Knudsen, København

Overgangsalderen er ikke problemet – tavsheden er

Overgangsalderen er en naturlig livsfase for halvdelen af arbejdsstyrken, men den er stadig omgærdet af tavshed på danske arbejdspladser.

Ikke fordi kvinder skammer sig, men fordi vi stadig bærer en forestilling om, at den »ideelle medarbejder« er kropsløs og konstant.

Det er ikke kroppen, der holder kvinder tilbage, men normen om, at den ikke må mærkes.

Den samme norm rammer kvinder allerede tidligere i arbejdslivet. En Djøf-analyse fra 2025 viser, at 57 procent af kvinder oplever negative karriereeffekter efter barsel, og at 64 procent står dårligere i lønforhandlinger ved tilbagevenden – tal, der er steget siden 2021.

Når kroppen historisk er blevet brugt imod kvinder, giver det mening, at mange også tier om overgangsalderen.

Men tavsheden koster. Forskere fra Københavns Universitet anslår, at overgangsalderrelaterede gener koster Danmark milliarder i tabt produktivitet hvert år. Det er et tab, der kan reduceres markant med simple tiltag.

Internationale undersøgelser viser, at fleksibilitet, temperaturregulering, små pauserum og tydelige rammer reducerer stress og fravær markant.

Det er lavpraktiske greb, som de fleste arbejdspladser kan indføre uden større omkostninger, og som styrker både trivsel og fastholdelse.

Ny forskning viser også, at overgangsalderen ikke svækker kvinders ledelsesevner.

Harvard Business Review dokumenterede i 2025, at erfarne kvindelige ledere ofte oplever større klarhed og skarpere prioriteringsevne i overgangsalderen, når kulturen er støttende.

Et eksperiment fra samme år viser desuden, at synlige hedeture kan sænke vurderingen af kvinders ledelsespotentiale, men at en enkel, professionel forklaring som: »Jeg har nogle overgangsaldersymptomer, men jeg har styr på dem« løfter vurderingen, fordi det signalerer handlekraft og proaktivitet.

Hvis vi vil reel ligestilling, må vi give slip på tanken om, at kroppen er privat, mens arbejdslivet er neutralt. Overgangsalderen er et arbejdsvilkår som alt andet, der påvirker trivsel og præstation.

Hvad kan arbejdspladser gøre allerede i morgen?

• Skab et fælles, professionelt sprog om overgangsalder.
• Klæd ledere på med viden om symptomer, bias og gode samtaler.
• Giv kvinder tryghed til at bede om tilpasninger – uden at risikere at blive vurderet som mindre egnede.

Når vi bryder tavsheden, beholder vi erfaringen og ekspertisen. Det er ikke en omkostning, det er en investering i fremtidens arbejdsstyrke og i reel ligestilling.

Stine Mathieu, journalist og indehaver af Hormoner på Arbejde ApS

Spærregrænsen på 2 procent?

Efter et folketingsvalg, hvor 12 partier blev valgt ind i Folketinget, er det på tide at stille spørgsmålet; om ikke spærregrænsen burde hæves?

De seneste dages turbulens i Borgernes Parti, få dage efter valget, understreger behovet herfor.

I Sverige ligger spærregrænsen på fire procent og i Tyskland på fem procent. Er disse lande mindre demokratiske end Danmark?

Næppe, og man kan endda argumentere for, at færre partier i et lille land som Danmark med godt seks millioner mennesker øger mulighederne for regeringsdannelse og brede forlig, når der ikke hele tiden skal tages hensyn til, at stemmerne er spredt ud på 12 partier.

Så min opfordring til det nye folketing, når det er beslutningsdygtigt igen, er: Sæt spærregrænsen på to procent på dagsordenen.

Preben Holmboe, Morud

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Orbán satser på Trump, kulturkommentatorens kulturelle lektier og EUs lange arm

I Ungarn holder Viktor Orbán fast i sin alliance med Trump, mens Europas nationalkonservative én for én vender den amerikanske præsident ryggen.  Kulturkommentator Jakob Steen Olsen giver sig selv kulturelle lektier for efter år med retningsløst forbrug og deler seks råd til at gøre verden større. Dagens historier er udvalgt af Ida Hasgaard Røntorp, redaktør for Lyt til Berlingske Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Se alle episoder