Kulturkommentar: Den seneste tids provokerende kunstværker er der kommet én god ting ud af

Nu taler danskerne faktisk om kunst og forholder sig til den, skriver Berlingskes kunstredaktør i denne kulturkommentar.

En tom billedramme, der skulle være fyldt med pengesedler for ca. 550.000 danske kroner, hænger på museet Kunsten i Aalborg, 28. september 2021. Det er kunstneren Jens Haaning, der står bag værket med titlen: "Take the Money and Run", der nu er i besiddelse af de omkring 550.000 danske kroner. Penge der skulle have befundet sig bag glasset. Beløbet i de to værker skulle svare til henholdsvis en gennemsnitlig østrigsk og dansk årsløn. Men da værkerne ankom til Kunsten i Aalborg i sidste uge og medarbejderne pakkede glasrammerne ud, var der kun tomme rammer og det tape, pengesedlerne angiveligt har hængt på. De mange penge er lagt ud som lån til kunstneren af museet. Haaning har en underskrevet kontrakt på, at pengene er i museets varetægt, når udstillingen lukker 14. januar.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Henning Bagger

Tænk, hvis Katrine Dirckinck-Holmfeld og Anonyme Billedkunstnere ikke havde ploppet en gipsbuste i Københavns havn, eller Jens Haaning bare havde klæbet de lånte penge sirligt op bag glas og ramme og stået vandkæmmet til åbningen på Kunsten i Aalborg og skålet i hvidvin.

Eller hvad nu, hvis Ibi-Pippi Orup Hedegaard havde holdt nallerne fra Asger Jorns »Den foruroligende ælling«, eller Statens Kunstfond havde besluttet sig for at støtte en anden udstilling end Katrine Dirckinck-Holmfelds om den dematerialiserede buste, der lige nu vises på et norsk galleri – ganske vist uden buste!