Kunstnere tager Jens Haanings chok-værk i forsvar: »Det er et mesterværk«

Jens Haaning er ikke bare løbet med pengene, men også opmærksomheden. Nu tager kunstnerkollegaer det omdiskuterede værk i forsvar. Og én kunstner tøver ikke med at stemple »Take the Money and Run« som et mesterværk.

Jens Haaning tog pengene og løb, og et skattesmæk og et civilt søgsmål truer. Men nu tager kunstnerkolleger hans kunstværk i forsvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kunstneren Jens Haaning tog pengene, han havde fået stukket i hånden af museet Kunsten i Aalborg, og løb.

Og nu er den 57-årige kunstner løbet med opmærksomheden, efter at han forvandlede den halve million, han fik til at skabe et værk, til en indrammet hvid flade.

Debatten om værket har drejet sig om mange emner, efter at Jens Haaning har understreget, at han ikke vil betale pengene tilbage. Er Jens Haaning forbryder? Får han et skattesmæk? Og hvad sker der med det civile sagsanlæg, som museet står bag?

Og så er der det element, der handler om, hvorvidt det er kunst, han har skabt – og om det i så fald er vellykket kunst. Stemmerne i den del af debatten er mange.

»Lidt af en genistreg«

Berlingskes kunstredaktør, Birgitte Ellemann Höegh, har kaldt værket »lidt af en genistreg«, mens Berlingskes kulturkommentator, Anne Sophia Hermansen, oprindelig plæderede for, at »det var genialt tænkt«.

Men nu er hun kommet på andre tanker.

»Når vi er færdige med at grine, hvad står der så tilbage? En tom billedramme. Når vi har haft de akademiske diskussioner for og imod, har det her så egentlig haft betydning? Har det rørt vores sjæl? Er vi blevet klogere? Er vi kommet videre,« spørger hun i et Facebook-opslag.

»Måske er det bare mig, der er blevet træt af provokation og wauw. (...) Det er næppe noget, jeg selv kommer til at tage til Aalborg for at se,« skriver hun.

På den foranledning har Berlingske stillet kunstnere og kunstkendere spørgsmålet: Er det et godt værk?

For kunstneren Kristian von Hornsleth er der ingen tvivl:

»Det er et mesterværk. Det er det, fordi han med et simpelt greb spejler det neoliberale mareridt, vi lever i. Det er perfekt og smukt udført – og det er meget Jens Haaningsk, fordi han dybest set er optaget af sociologiske og sociale forhold. Det er dramaturgisk koreograferet perfekt, og det virker i den grad gennemtænkt,« siger Kristian von Hornsleth og sender denne salut afsted mod Jens Haaning:

»Ti point herfra!«

Kunstneren Per Arnoldi mener, at Jens Haaning har skabt noget »trivielt« – men det er samtidig vellykket, mener han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl (arkiv).

Kunstneren Per Arnoldi mener også, »Take the Money and Run« er et vellykket værk.

»Jens Haaning er formentlig beruset nu – af sin idé. Den er gået klokkerent hjem. Men for os i kunstverdenen er den triviel. Det er en gammel Duchamp, en gammel Manzoni, en gammel Rauchenberg. Det er en gammel, men glimrende og sjov øvelse, der består i at gøre ingenting til alting. Det er det, han har gjort – og så står folk lammet hen og kigger på rammerne,« siger Per Arnoldi.

Især mener han, at billedet af en kvinde, der betragter den tomme ramme, er et »ikonisk fotografi«.

»Det er lykkedes for ham at lave et skaktræk, der sætter museet og faget i søgelyset, så alle diskuterer det lige nu. Og så er kontanter en dejlig katalysator, det er Olsen Banden-agtigt. Han udstiller nu vores forhold til penge og ulighed,« siger Per Arnoldi, der har »lidt ondt« af Jens Haaning:

»Jeg har ondt af ham, for han er fanget i en fælde. Han har gjort det i bedste mening, det er vittigt gjort, og ingen guldfisk er blevet blendet. Spørgsmålet er: Hvad gør han nu? Hvad siger Skat? Hvad siger moms?«

Kunsthistoriker: Der er én skidt ting at sige

Kunsthistorikeren og forfatteren Bente Scavenius, der blandt andet er kendt for sin deltagelse i DRs »Kunstquiz« og senest med bogen »Mit livs billeder«, er ikke et øjeblik i tvivl om, at »Take the Money and Run« er et vedkommende kunstværk.

»Det er et konceptuelt værk, og det er ikke nyt, at man debatterer, om den genre er kunst eller ej. Men det betydningslag, som Jens Haaning lægger ned i sit værk, er relevant, og det er den debat, som værket har skabt, også. Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved, om det er et kunstværk,« siger Bente Scavenius.

Hvorfor er værket relevant?

»Fordi det rejser en debat om kunstnernes vilkår og kommercialiseringen af kunsten. Værket har skabt en debat, som er world wide, og derfor vil det på et eller andet niveau skrive sig ind i kunsthistorien på samme måde som Marcel Duchamp (fransk-amerikansk kunstner (1887-1968), red.) gjorde med den pissekumme, som han brugte i en udstilling. Der er en ongoing debat om, hvad et kunstværk er. Men når noget hænger på et museum, så er det et værk, og så kan beskuerne lægge i det, hvad de vil.«

Er »Take the Money and Run« et godt kunstværk?

»Jeg har ikke set det, men debatten er væsentlig, og hele den konceptuelle indgang definerer, at det er et værk. Om man kan lide det eller ej, er en følelsessag. Jeg ville måske ikke selv have det hængende, men derfra og til at sige, at det ikke er et værk, er der jo langt.«

Hvad siger du til, at museet først hænger værket op, og derefter siger, at man føler sig snydt?

»Museet har fået enorm omtale, men jeg kan da godt forstå museet, for det skal jo forholde sig til de forpligtelser, som det har over for de offentlige instanser og fonde, som har givet penge til udstillingen,« siger Bente Scavenius, som kun har én dårlig ting at sige om »Take the Money and Run«.

»Det er skidt, at det sætter gang i debatten om støtte til kunst. Flere politikere har sagt, at nu vil de ikke længere sende penge til Nordjylland. Det er den kedelige del af det.«