Kunstneren Jens Haaning har taget 532.549 kroner fra Kunsten i Aalborg og har gjort det til kunstværket »Take the Money and Run« – tag pengene og løb.

Det var et klart brud på den aftale, han havde indgået med kunstmuseet, ifølge de oplysninger, der er kommet frem i medierne. Jens Haaning lånte pengene af museet med det formål at genskabe to tidligere værker, der skulle symbolisere en gennemsnitlig årsindkomst for en dansker og en østriger. I kolde kontanter.

Men sådan skulle det ikke gå. Jens Haaning mente ikke, han havde fået nok penge af museet til at genskabe værkerne, og at det i stedet ville koste ham 25.000 kroner af egen lomme at genskabe dem.

Det fik ham til at lave et nyt værk. Uden pengene.

Jens Haaning har senere fortalt, at han anser de stjålne penge som løn for sit arbejde og skal bruge dem på »ganske almindelig husholdning«.

Men forholder det sig sådan, at pengene er en indkomst, vil Jens Haaning med al sandsynlighed skulle betale skat af pengene. For med udgangspunkt i personskattelovens paragraf 3 og statsskattelovens paragraf 4 er al indkomst skattepligtigt

Det fortæller Tony Wendt, som er partner og advokat i North Advokatpartnerselskab og har ekspertise i skatte- og selskabsret.

»Al indkomst er skattepligtigt, og dermed skal han betale skat af den indkomst, som det tyder på, han har beholdt,« siger Tony Wendt.

Holder det i retten?

Jens Haaning har ikke tænkt sig at betale pengene tilbage.

Søndag 16. januar udløb kontrakten mellem Kunsten og Jens Haaning, hvor det endelig viste sig, at museet ikke ville få pengene at se igen.

Dagen efter udmeldte Kunsten i en pressemeddelelse, at de nu vil føre et civilt søgsmål mod Jens Haaning i håbet om at få deres penge tilbage.

Og det er kun, hvis Jens Haaning vinder det civile søgsmål, at juraen vil kalde de 532.549 kroner en indkomst, pointerer Tony Wendt.

For som det ser ud nu, tilhører pengene ikke Jens Haaning selv, og dermed skal han ikke betale skat af pengene, men blot betale pengene tilbage til museet, lyder det.

»Selv i de tilfælde, hvor der måtte være tale om tyveri eller underslæb, ville der som udgangspunkt ikke ske beskatning ud fra den formodning, at midlerne bliver konfiskeret. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan ske beskatning, idet Højesteret ved tidligere lejlighed har udtalt, at ulovligt erhvervede midler og fortjenesten deraf kan være skattepligtig,« siger Tony Wendt.

Skattestyrelsen er dog ikke forpligtet til at vente på, at et civilt søgsmål bliver afgjort i retten. Med andre ord: Skattestyrelsen kan konkludere, at Jens Haaning er skattepligtig, også selvom sagen endnu ikke er afgjort.

»Museet ansatte Jens Haaning i 2021, og dermed kan skattestyrelsen allerede nu, henvende sig til Jens Haaning og sige, at de er blevet informeret om, at han har nogle penge, som han ikke har betalt skat af,« siger Tony Wendt.

Kunsten har en god sag

Det civile søgsmål skal under alle omstændigheder til at gå i gang. Og derfor er det endnu tidligt at sige noget konkret om, hvorvidt Jens Haaning er skattepligtig.

Men Kunsten i Aalborg virker til at have en god sag, vurderer Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret på Københavns Universitet.

»Jeg tror, det bliver op ad bakke for Jens Haaning at beholde pengene,« siger Morten Rosenmeier.

»Som jeg forstår sagen, har museet og Jens Haaning aftalt, at museet skal låne ham pengene og efterfølgende have dem igen. Derfor er der, som sagen er oplyst for mig, ingen juridisk grund til, at han ikke skal aflevere pengene tilbage,« siger han.

Morten Rosenmeier vurderer, at museet har en stærk sag, fordi det handler om kontraktbrud og om penge.

»En aftale er en aftale. Især når det handler om penge. Når man har aftalt noget, som handler om penge, så skal der rigtig meget til, før man kan bryde aftalen. Retssystemet er meget lidt fleksibel på det punkt,« siger han.

»Det bliver svært at komme med en gyldig, juridisk grund til, at Jens Haaning ikke skal betale pengene tilbage. Derfor tror jeg ikke, han slipper for det,« siger Morten Rosenmeier.