Han har haft boliger rundt omkring i verden og soloudstillinger på Guggenheim i New York. Nu dyrker han kartofler i Nivå

Naturen har som en bedre slyngplante viklet sig ind i kunsten igen. Danh Vo dyrker kartofler og vild natur i Nivå, mens andre danske samtidskunstnere netop nu går ham i bedene. Eller også er det omvendt!

Dahn Vo og Carsten Rahbek på DSB-grunden ved Nivå Station, da den blev erhvervet i april. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Kahr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»Hvor er kunsten i forhold til hele klimaspørgsmålet? Jeg har jo selv fløjet rundt som et svin og skibet kunstværker til hele verden,« siger Danh Vo.

Nu er han begyndt at dyrke kartofler og passe på den vilde natur. I Nivå, blandt andet. Ja, han synes faktisk, at det er langt mere vedkommende og sjovt at få jord op under neglene end at installere sine værker i stort opslåede udstillinger på de internationale samtidskunstscener, som han ellers har bevæget sig elegant på.

Den dansk-vietnamesiske konceptkunstner, som har haft værksteder og boliger rundt omkring i verden, repræsenteret Danmark på Venedig Biennalen og haft soloudstillinger på Guggenheim i New York og Statens Museum for Kunst i København, blandt andet, er ved at slå rødder på dansk jord igen.

Dahn Vo og Carsten Rahbek på DSB-grunden ved Nivå Station, da den blev erhvervet i april. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Kahr.

»Jeg plejer at bruge forfærdelig mange penge på at lave kunstudstillinger, som bliver revet fra hinanden igen efter et par måneder. Det er jeg blevet træt af og vil hellere arbejde med tid og varende projekter,« forklarer Danh Vo på åbningsdagen, hvor kartoflerne bliver sat, og en ukultiveret byggegrund op ad DSBs jernbane vises frem.

Grunden er købt af Nivaagaards Malerisamling, og her er Vos tanke, at biodiversiteten skal blomstre.

Tidligere gjaldt det blandt andet opførelsen af en 1:1-version af Frihedsgudinden, som Danh Vo havde delt op i en masse stykker og udstillet adskilt. De af delene, der ikke er i omløb, er i dag til opbevaring og udstilling i Statens Museum for Kunsts vandrehal.

Danh Vo er vietnamesisk bådflygtning og havnede af omveje med sin familie i Nivå, på den forkerte side af jernbanen, i 1979, som han senere forlod for blandt andet at uddanne sig som billedkunstner på Det Kongelige Danske Kunstakademi. I 2020 vendte han tilbage til byen som huskunstner på Nivaagaards Malerisamling.

Og som i Güldenhof syd for Berlin og på Falster, hvor han i de seneste år har slået sig ned på nogle tilgroede landsteder, er fokus nu på naturen.

»Som en bedre slyngplante snor naturkunsten og dens forbilleder sig ind og ud af hinanden og er efterhånden svære at skille ad.«


For Danh Vo har fået nok af at rejse rundt i verden og installere sin kunst. Ja, han mener faktisk, at han har haft så mange smukke oplevelser med sin kunst, at det er alt rigeligt, fortalte han mig sidste år i et interview til Berlingske over Skype fra Güldenhof, hvor det hele startede.

Her havde Vo købt sig et landsted, hvor han ville opbevare og katalogisere sine værker, men langsomt gik det op for ham, at det var meget sjovere at være udendørs, hvor han sammen med sine assistenter anlagde køkkenhave.

Kommer tid, kommer råd

På Nivaagaards Malerisamling samarbejder han med kokken Christian F. Puglisi om kartoffelprojektet og med professor i biodiversitet Carsten Rahbek om DSB-grunden.

Det handler blandt andet om tid, har professoren ladet ham forstå. Derfor skal grunden ved stationen for en stund stå uberørt hen, og så må de se, hvilke plantearter og dyreliv, der dukker op – og eventuelle kunstværker.

For Danh Vo er sjældent særlig kommunikerende om, hvilken vej han vil med sine værker. Men den vilde naturgrund kan jo godt sammenlignes med det tomme hvide kunstrum.

»Jeg vil tage det moment ind og bruge tid på andre måder, og det er sundt i kunstlivet,« siger Danh Vo, der i sine installatoriske værker, hvor hverdagsting og historiske genstande kobles med private ejendele, løfter de personlige fortællinger op til at gælde vores kollektive historie.

»Så … nu må vi se«, siger han og smiler venligt.

Og det må alle vi andre så gå og se frem til. Planterne skal i al fald nok komme, forklarer Carsten Rahbek, for frø, der har ligget mange år i jorden og er blevet holdt tilbage af græsslåning eller plantegift, kan sagtens spire på ny.

Der er allerede dukket nogle ildtæger op, en centraleuropæisk art, der er ved at sprede sig – åbenbart også til Nivå. Sorte og ildrøde tæger, der sad og hyggede sig på en kæp den anden dag.

Rune Bosse, »Stien eller tid imellem træer«, 2019, Overgaden, Institute of Contemporary Art, Copenhagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Sune Berg.

Et stykke fra stationen ligger kartoffelmarken, hvor det også handler om bio(diversitet).

På åbningsdagen bliver der sat 35 forskellige kartoffelsorter med hjælp fra lokale 7.-klasseelever og interesserede Nivå-borgere, der med hver deres personlighed skal sætte præg på jorden, er kongstanken.

Til august kan kartoflerne, som jo har deres rødder i Peru, høstes og bruges til kartoffelretter efter Christian F. Puglisis hoved, Michelin-kokken, der i øvrigt har sine rødder i Sicilien, og ligesom Danh Vo er opvokset i Nivå.

Måske det ender ud i noget så dansk som en kartoffelmad?

Vildt nok

Naturen er i de seneste år begyndt at forvilde sig ind i kunsten. Igen. Det hele startede med Land Art-bevægelsen i slutningen af 1960ernes USA – en billedkunstnerisk retning, der ville ud af kunstinstitutionerne og interagere med naturen i det offentlige rum, og som siden har forgrenet sig i alle mulige retninger.

En af pionererne er Robert Smithson, hvis »Spiralmole« fra 1970 nok er blandt de mest berømte værker: En monumental spiral i naturens egne materialer som basalt og stenaffald installeret i Great Salt Lake i Utah.

Rune Bosse, »Laboratory«, Skovhuset Art & Nature 2021. Fold sammen
Læs mere

I Land Arts rene form er de forandringer af materialerne og den omgivende natur, der helt naturligt opstår over tid, en vigtigt del af værket. Og hvis Danh Vo ellers har tænkt sig at interagere med DSB-grundens forvildede natur, kan det hele jo godt ende op i Land Art. Måske vi allerede står med fødderne godt plantet i et stykke Land Art, alene fordi han har taget ejerskab på grunden.

Lige så mytisk, som Danh Vo kan fremstå i forhold til sin kunst, er to hændelser i henholdsvis Utahs ørken og på en bakketop i Rumænien, hvor en metalmonolit hvert sted med få ugers mellemrum dukkede op ud af det blå og forsvandt lige så hurtigt igen i efteråret 2020.

Ingen har endnu taget ejerskab på værkerne, og konspirationsteorierne flyder frit om, hvorvidt der har været et opkald fra ydre rum eller om en spøjs Banksy-type, man kunne fristes til at kalde for »Landsy«, vil os et eller andet.

Symbolikken bag monolitterne er ikke helt så tydelig aktivistisk som Bankys, men vidner om ny gakkede retninger inden for kunsten i det fri.

Danske stiklinger

I dansk kontekst har vi masser af eksempler på kunstnere, der har ladet sig overvælde af naturen. I løbet af sommeren 2021 er der mulighed for at stifte bekendtskab med et par stykker. Rune Bosse, hvis værker ofte har karakter af laboratorieforsøg.

For eksempel hans afgangsværk fra 2016, som bestod af bøgegrene med stammer og rødder, indsamlet over et helt år, der stod og hang i nogle plexiglasrammer og således både havde fat i vanitas-tankegangen og fortællingen om cirkulært liv.

Rune Bosse, »Tempus circularis. Fagus sylvatica« 2016. Collection of ARoS Museum of Modern Art, Denmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm.

I 2019 fik han lov til at lade hele Overgaden Institut for Samtidskunst gro vildt, frem til bygningen skulle renoveres.

Nogle af planterne tog han med ud til sit vedvarende projekt i sin 12 hektar store skov, som godsejeren på Oremandsgaards Gods har foræret ham. Her manipulerer Bosse blandt andet nogle af skovens spæde træer i håbet om, at de danner nye former.

Tæt på Bosses atelier på Værløse Flyvestation ligger det nyåbnede Skovhuset Kunst & Natur, hvor han lige nu indgår i en gruppeudstilling sammen med syv andre naturinteresserede kunstnere. Heriblandt Berlin-baserede Tue Greenfort, der for et par år siden anlagde en hel produktionsmark i Den Frie Udstillingsbygning.

I skovhuset har han opsat et foderbræt og en redekasse med to webcams udendørs, der transmitterer fuglenes aktiviteter til en skærm indendørs. Tue Greenfort interesserer sig for menneskets hierarkiske sameksistens med naturen og skaber ofte stedsspecifikke værker med hang til ukrudt og invasive arter.

»Pulling Weeds. Horticultural Resistance in Clay Continued«, Tue Greenfort, 2021. Med tilladelse fra kunstneren og KÖNIG GALERIE Berlin, London, Seoul. Fold sammen
Læs mere
Foto: Damian Griffiths.

På Kønig Gallery i London viser han netop nu nogle fliser, som han har støbt planter ned i – og således integrerer han naturen i en blivende konstruktion, der skal ligge på Rochester Square i London. Hos Alice Folker Gallery i København, som er hans danske galleri, kan du se mere til hans forvildelser til august.

På Kastrupgaardsamlingen er Asmund Havsteen-Mikkelsen gået Danh Vo i bedene – eller også er det omvendt. Indenfor viser han malerier frem i parcelhuslignende rum med rullegræs på gulvene. Udenfor gør han indhug i et stykke af det gamle landsteds græsplæne, som han vil genforvilde med frø sanket fra Vestamagers naturområder.

Det hele startede med Land Art-bevægelsen i slutningen af 1960ernes USA, og i de seneste år er naturen igen begyndt at forvilde sig ind i kunsten, skriver Birgitte Ellemann Höegh. Her ses Asmund Havsteen-Mikkelsens værk fra udstillingen »PRIVACY (wilding)«, der kan opleves på Kastrupgårdsamlingen frem til 8. august. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Eskerod.

På sigt skal en eng af vildt græs og blomster gerne gro frem. Formen af det omdannede græsareal sender en hilsen til Gordon Matta-Clarks berømte værk »Days End« fra 1975, hvor den amerikanske kunstner havde udskåret et hul i en stor fabrikshal for at lade lyset slippe ind.

Som en bedre slyngplante snor naturkunsten og dens forbilleder sig ind og ud af hinanden og er efterhånden svære at skille ad.

»Danh Vo præsenterer«

Nivaagaards Malerisamling Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå. Hele 2021.

»Langt Ude i Skoven«

Skovhuset Kunst & Natur, Ballerupvej 60, 3500 Værløse. Frem til 13. juni.

»Privacy (wilding)«

Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399, 2770 Kastrup. Frem til 8. august.

»Pulling Weeds, Horticultural Resistance in Clay Continued

König Gallery London: 269 Old Marylebone Rd, London NW1 5RA. Frem til 24. juli.

Soloudstilling med Tue Greenfort

Store Strandstræde 19, 5 tv., 1255 København.