TV 2s udgave af det amerikanske realityprogram »The Bachelor« har allerede mødt en del kritik. Alt for Damernes chefredaktør kalder det for outdated og overhalet af virkeligheden, mens klummeskribent Nana Langhoff fra Femina spørger TV 2, hvad fanden de egentlig tænker på?
Konceptet er, at en masse kvinder skal konkurrere om en enkelt mand, der kommer kørende i sportsvogn og samler de damer op, han har lyst til at date. Men, kære venner, det er ikke TV 2 alene, den er gal med – det er virkeligheden i de danske storbyer og omegn.
Man plejer at kalde den slags social kontrol, og det lyder jo grimt, men her kaldes det roseceremoni og er til gengæld super tv
For sagen er, at der i København er cirka 10.300 flere kvinder end mænd. Unge, vel at mærke. Også i Aarhus, Gentofte og på Frederiksberg er der betydeligt flere unge kvinder end mænd, mens det omvendte gør sig gældende i landkommunerne.
Læg dertil, at der i dag er flere kvinder end mænd på mange af de videregående uddannelser, og at flere veluddannede kvinder end mænd har svært ved at finde en partner. Mens mænd sagtens kan gifte sig med en kvinde med en kort eller mellemlang uddannelse, så er veluddannede kvinder ikke specielt interesserede i at gifte sig med en håndværker eller pædagog.
Derfor er »Bachelor« ikke et totalt urealistisk show. Der ER langt flere kvinder at vælge mellem for en veluddannet mand. Casper Berthelsen, som bacheloren hedder i den danske udgave, er uddannet officer og kaptajn i flyvevåbnet og arbejder som HR-partner i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Derudover har han en MBA fra Syddansk Universitet.
Og han har tilsyneladende intet problem med at date kosmetologer, frisører, fitnessinstruktører og Miss Universe-kandidater. Det ville en veluddannet kvinde til gengæld have ifølge statistikkerne.
Iværksætter møder sosu, nå nej
Kunne man måske forestille sig, at TV 2 lavede et koncept, hvor en smuk iværksætter med en succesfuld business og et par akademiske grader skulle date tatovører, skolelærere, spinninginstruktører og mænd, der vender bøffer på en burgerbar? Sjovt nok ikke, men lad os alligevel fortsætte tankeeksperimentet.
Mændene skulle indlogeres på et fedt mansion og i dagtimerne ligge omkring poolen og vente på, at kvinden kom og gaflede en eller flere af dem. Så ville hun køre dem hen til en udendørs restaurant, hvor de ville fortælle hende hele deres livshistorie, som i sagens natur er kort, da de er yngre end hende. Af og til ville hun belønne én af dem med en rose, hvilket i konceptsprog betyder, at de ikke bliver sendt hjem lige med det første. Hvis altså hun fandt det interessant nok at høre om deres liv, der er langt mindre spændende end hendes eget.
Konceptet har følgende problemer:
1. De såkaldte karrierekvinder dater ikke nedad, men opad, så det kan blive svært at finde en »bachelorette« og ikke mindst én, der vil begære udvalget af mænd.
2. De færreste mænd tænder så dybt og inderligt på en ældre kvinde, endda en veluddannet af slagsen, at de vil stille op i et realityshow sammen med 19 andre.
3. Der vil næppe være det samme dysfunktionelle, men underholdende spil mellem mændene, som vi oplever mellem de kvinder, der kæmper om bachelorens gunst. Tværtimod vil mændene formentlig udvikle kammeratskaber og være mere interesserede i hinanden end i den kvinde, de heller ikke i deres normale liv ville være særligt optagede af.
Mens de to første punkter hviler på statistik, er det sidste min fortolkning.
Det mest interessante ved »Bachelor« er nemlig haremmet, og det er rent ud sagt en hønsegård.
Vi oplever, at de kvinder, der udviser initiativ og handlekraft og ikke holder sig tilbage, fryses ud af fællesskabet. Et fællesskab, der hviler på klassisk kvindelig flokmentalitet. Internt belønnes de kvinder, der holder sig tilbage og giver plads til de andre, mens de mere progressive og modige kvinder forsøges undertrykt. Man plejer at kalde den slags social kontrol, og det lyder jo grimt, men her kaldes det roseceremoni og er til gengæld super tv.
Og desværre også meget tankevækkende.
Mænd med muskler og MBA
Ikke så meget på grund af spillet mellem den veltrænede mellemledermand med luft på stemmen og de 20 kærlighedstørstige kvinder.
Men fordi kvinderne faktisk ikke under hinanden særligt meget andet end nøjagtigt de museale kønsroller, som både Alt for Damernes chefredaktør og Feminas klummeskribent helt rigtigt anholder det latterlige i at opretholde.
Vi lærer igen, at mænd handler, og kvinder venter. At mænd tager, hvad de vil have, og kvinder sukker. At kvinder ikke er særlig søde ved dem, der stikker ud. Og at mænd med muskler og MBA har en kæmpe pool med damer at svømme i, mens kvinder på et tilsvarende niveau sjældent har samme store udvalg.
Vi lærer kort sagt, hvordan datingsituationen ser ud i København og Aarhus, og at kønsroller har det med at være totalt ligeglade med tidsånd og #metoo-debatter. De forandrer sig i al fald særdeles langsomt, og der er stadig meget få prinsesser, der foretrækker Klods Hans. Og omvendt.
H.C. Andersen var faktisk mere woke end vores samtid.
