Jeg har en tilståelse at gøre i disse krænkelsestider. Det handler dog ikke om overgreb på kvinder, men jeg har forgrebet mig på en statue af Lenin.
Sagen begyndte i 2004, da jeg førte an i en kampagne for at få fjernet den sovjetiske leder Vladimir Lenin fra Arbejdermuseets forgård. Eller rettere sagt en statue af ham. Jeg følte, at det var en hån, at gæsterne skulle modtages af den kæmpestore Leninstatue ved indgangen til museet, der fortalte arbejdernes historie. For Lenin havde sammen med sine medskurke slået både arbejdere, bønder og alle mulige andre ihjel. Desuden var det en tragedie, at venstrefløjen i tiden efter 1968 aldrig erkendte, at Lenin og hans kommunistiske fæller var kyniske mordere, for hans forbrydelser blev til stadighed fejet ind under gulvtæppet.
Jeg førte kampagnen i Berlingske, og det lykkedes at få overbevist socialdemokrater om, at Arbejdermuseet var bedre tjent med ikke at have denne morder stående. Han blev derfor efter heftig debat flyttet til en næsten usynlig gård længere inde i museet. Og det fortryder jeg, for hvis han havde stået i forgården med en forklarende tekst, så kunne man have gjort det klart for besøgende gæster, at Lenin var en kynisk morder i en forløjet totalitær ideologis tjeneste. For på trods af kommunismens løfter og idealer slog Lenin og Stalin flere mennesker ihjel end Hitler. Nu er den mulighed fjernet og Lenin gemt væk.
Der går en renselses- og forbudsbølge gennem den vestlige verden. Man forhindrer folk, man er uenig med, i at tale på universiteter, og journalister på medier, som ikke er enige med woke-generationen, fyres eller forsøges fjernet. Det går også ud over statuer af historiske personer, som man mener har været racister eller kolonialister. Ikke mindst i USA har man fjernet statuer og begået hærværk imod dem. Det er gået ud over sydstatsgeneralen Robert E. Lee, det har ramt Christopher Columbus, men sandelig også den modige sorte borgerrettighedsforkæmper Frederick Douglass – nok fordi han gik imod vold. I London blev statuen med Churchill udsat for graffitihærværk, angiveligt fordi han havde udtalt sig racistisk, og i Danmark blev polarforskeren Knud Rasmussen og busten af kong Christian 5. udsat for hærværk. Men sagen er, at så kan vi lige så godt fjerne alle statuer, for stort set ingen historiske personer kan leve op til vor tids moralske puritanisme.
Går man en tur i København støder man ind i statuer, som bør fjernes, hvis man anlægger nutidens moralske præmisser. Christian 4., hvis statue blandt andet står ved Børsen og Nyboder, var initiativtager til nogle af de værste hekseprocesser, som vi i dag ved var skueprocesser. Den vigtige og oplyste aristokrat A.P. Bernstorff havde aktier i slavehandel, så ned med hans statue ved Bernstorff Slot. Biskop Hans L. Martensen, der står ved Københavns Universitet, skrev i 1800-tallet en lang bog om jødernes ondskab og nederdrægtighed. Og samme synspunkt havde i øvrigt Søren Kierkegaard, hvis statue står ved Marmorkirken og Det kgl. Biblioteks have. Og hvad med den folkekære Frederik 6. i Frederiksberg Have, der efter oprøret i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset i 1817 lod 14 stakler henrette.
Og hvorfor nøjes med statuer? Hvad med malerier? I Folketinget hænger portrætter af kommunistledere som Aksel Larsen og Knud Jespersen, der hyldede det kommunistiske regime, mens det slog mennesker ihjel i millionvis.
Sagen er, at voldstilhængere og totalitære regimer altid har fjernet statuer, relieffer, buster og malerier af folk, som de ikke brød sig om. Faktisk er historien fyldt med stenbrokker fra væltede statuer. Det er et faresignal om, at noget værre er i vente. Den tysk-jødiske forfatter og digter Heinrich Heine skrev i 1821 efter voldsomme uroligheder i Tyskland:
»Das war Vorspiel nur. Dort, wo man Bücher verbrennt, verbrennt man am Ende auch Menschen.« Hvilket kan oversættes med: »Det var kun et forspil. Hvor der er brændt bøger, vil man også ende med at brænde mennesker.«
Hans forudsigelse gik i opfyldelse, da naziregimet i 1933 brændte bøger af for senere at myrde mennesker.
På samme måde med hærværk mod og fjernelse af statuer, der ender med overgreb og mord på mennesker. Derfor fortrød jeg flytningen af Lenin, ikke blot fordi man så mistede muligheden for at konfrontere gæsterne med hans ondskab, men også fordi fysisk forgribelse på eller fjernelse af en statue er et ilde varsel om, at noget værre er i vente.
Fysisk forgribelse på eller fjernelse af en statue er et ilde varsel om, at noget værre er i vente.
