Christian X var konge under den tyske besættelse af Danmark. Ny bog fortæller om hans vanskelige balancering mellem antipati mod tyskerne og samarbejde. Men det er en overfladisk bog, som Gyldendal aldrig burde have udgivet.
Hvordan opførte kongen og Kongehuset sig under Besættelsen? Var Christian X imod samarbejdspolitikken eller for? Havde han mod til at trodse eller provokere den tyske besættelsesmagt, eller var han servil? Er det rigtigt, at han blev det nationale samlingspunkt, eller er det en myte? Og er det en myte, at han sagde, at hvis jøderne i Danmark var tvunget til at sætte jødestjernen på, så ville han også gøre det?
En del af disse og andre spørgsmål om kongens adfærd og politik under krigen er delvist besvaret i historiske bøger som Knud V. Jespersens »Rytterkongen« (2007) og Jes Fabricius Møllers »Dynastiet Glücksborg – en danmarkshistorie« (2013). Men der er endnu uafklarede spørgsmål, og derfor var det med forventning, at jeg åbnede en ny Gyldendal-bog med titlen »Kongehuset under Besættelsen. I mørke og håb« skrevet af journalist Michael Müller.
