Gyldendal skylder en ny og bedre bog: På skrigende enøjet tidsrejse med kulturradikale og kommunister

Bogen »Barn af Den Kolde Krig« burde have heddet »Venstrefløjsskrøner og andre historier fra Den Kolde Krig.« Gyldendal skylder os en ny og bedre bog.

Atommarchen mellem Holbæk og København, 1960. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEEN JACOBSEN

De kender sikkert genren: En forfatter samtaler med kendte danskere om fortiden. Journalisten Michael Müller, der er født i 1985,  gør det i sin bog »Barn af Den Kolde Krig«, hvor en række forskellige mennesker taler om deres liv dengang.

De 14 kendte fortæller om deres opvækst, politiske holdninger, oplevelser dengang og syn på verden nu. Michael Müller må have frekventeret Politikens forhal, for det er tilsyneladende dér, han har fisket sine kendte danskere op. Udvalget er så skævt, at bogen kunne have heddet »Venstrefløjsskrøner og andre historier fra Den Kolde Krig.«

Hovedparten af de udvalgte er nemlig kulturradikale, kommunister eller bare venstreorienterede. Som de to undtagelser er to forudsigelige borgerlige, der tidligere har skrevet om deres liv under Den Kolde Krig, nemlig Uffe Ellemann-Jensen og Per Stig Møller - ikke ligefrem et originalt valg.

Venstrefløjen var ofte på gaderne med demonstrationer. Ofte var de rettet mod USA som denne demonstration fra 1970ernes start, hvor der protesteres mod Vietnamkrigen. Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Gleie.

Michael Müller taler først med Ulla Terkelsen, der fortæller om sin indmeldelse i DKU og om sine forældre, der stemte radikalt og »aldrig var pro-amerikanske.« Hun gik også med i atommarch sammen med resten af de venstreorienterede. Hun kom dog på bedre tanker.

Journalisten og forfatteren Leif Davidsen var også med på den venstreorienterede vogn, fortæller han, selv om han havde et mere realistisk syn på Sovjetunionen og USA end mange andre af kammeraterne, der foragtede USA. »Jeg var vel også venstreorienteret, men DKP forstod jeg aldrig,« fortæller Leif Davidsen.

Dansk/tysk atommarch mellem Haderslev og Flensborg i påsken 1963. Påskemarcher blev arrangeret stort set af alle vestlige fredsbevægelser under og efter den kolde krig. Sovjetunionen havde stærk interesse i denne fredsbevægelse, som efterhånden ensidigt rettedes mod NATO og USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: PEDERSEN PEER.

Suzanne Brøgger tilhørte kredsen af kulturradikale og skrev for Politiken. Michael Müllers samtale med hende giver indtryk af et menneske, der knap nok kom til at forstå, hvad Den Kolde Krig gik ud på. »Af sind er jeg radikal,« siger Brøgger, men man fornemmer, at hun kom længere ud på venstrefløjen, end hun siger.

Fra de radikale hopper forfatteren over til socialdemokraten Mogens Lykketoft, der i 1970erne blev en del af det yderste venstre i Socialdemokratiet. Han var med hele vejen, når det drejede sig om at mistænke USA for det værste, og efter samtalen at dømme har han ikke ændret et komma i sin ideologi. Hans forklaring på, hvorfor han kærligt betegnede Castros Cuba-diktatur som »samba-socialisme«, hører til blandt flere årtiers dårligste bortforklaringer.

Og som om Michael Müller ikke havde kapret nok radikale, så har han også fået fat i historikeren, tidligere chefredaktør for Politiken Bo Lidegaard. Også Lidegaard havnede som ung dreng sammen med sin far i en demonstration foran den amerikanske ambassade mod Vietnamkrigen, men hjemmet var dog præget af klar antikommunisme.

Ungdomsoprør, hippier og kollektiver var tidens trend. Her fra kollektivet Maos Lyst med Che Guevara i 1968. Kina og Cuba var populære lande og langt senere kunne Mogens Lykketoft stadig omtale Castros kommunisme som »samba-socialisme.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Tage Nielsen.

Næste interview-person er den radikale Marianne Jelved, som stadig ikke har anger over sit partis fodnotepolitik, der satte vort NATO-medlemskab på prøve. Dernæst er det juristen Eva Smith, der fortæller, at hun kommer fra et socialdemokratisk hjem, men at hun havnede til venstre for Socialdemokratiet og i 1960 gik med i atommarchen mellem Holbæk og København.

»Frank Aaen: »Jeg har ikke haft brug for at løbe fra min fortid.««


Næste fortæller igen er kommunisten Frank Aaen, der var en af de hårde stalinister i partiet, men i sin skrøne til Michael Müller fremstiller sig selv som en moderat kommunist, fuld af gode viljer. Der er ikke mange spor af reflektion i hans beretning:

»Jeg har ikke haft brug for at løbe fra min fortid,« siger han. Nej, sikkert ikke, men kommunismens ofre er sikkert ikke imponerede over manglen på reflektion. Frank Aaen suppleres i interview-rækken af Lotte Heise, der blev aktiv ungkommunist. Intet i interviewet antyder, at hun har fortrudt noget, for hun siger, at hvis den gamle partileder Knud Jespersen ikke var død, så »kunne DKP måske have haft en lysere fremtid foran sig«  sammen med »et par skarpe, lysende stjerner a la Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper « Åh, hvilken fremtid?

Formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Knud Jespersen. Ifølge Lotte Heise, der var med i Danmarks kommunistiske Paris ungdomsafdeling DKU var Knud Jespersen en helt, der, hvis han ikke var død, sammen med et par »skarpe, lysende stjerner a la Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper«, kunne have givet DKP en lysere fremtid.    Fold sammen
Læs mere
Foto: Willy Henriksen.

Kommunistlisten fortsætter med filmmanden Erik Aalbæk Jensen, der meldte sig ind i DKU. Han virker dog mere reflekteret end så mange andre af dem, Müller har mødt i Politikens forhal. Her er han også stødt ind i litteraten Bo Tao Michaëlis, der er en fin skribent med en leksikal viden og dyb forankring i en kulturradikal tankeverden. Også Bo Tao Michaelis blev en del af fredsbevægelsen, og hans vennekreds lå langt til venstre: »Jeg blev ikke medlem af et parti, men mange af mine venner gik ind i DKP før 1968 og tog på skole og ferie i DDR.«

Vietnamdemonstration foran den amerikanske ambassade i 1967. Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Hansen.

Udvalget er så skævt, at man får et forvrænget erindringsbillede. Hvordan kan Gyldendal udsende en så enøjet bog? Hvad vi savner er en bog med samtaler med almindelige mennesker, der virkelig var involveret i Den Kolde Krig. Soldater, der overnattede på Stevnsfortet. Danskere, der på mange fronter virkede for kommunismens fald. Flygtninge, der undslap kommunismen og fandt ly i Danmark. Gyldendal skylder os en ny og bedre bog.

Forfatter: Michael Müller Titel: Barn af Den Kolde Krig Antal sider: 347 pris: 350 Forlag: Gyldendal