Wikke og Rasmussens gåsedreng flyver den hjem på charmen

Med »Gooseboy« er Wikke og Rasmussen endelig tilbage i biograferne efter 13 år. Men selvom filmen basker energisk og fornøjeligt med vingerne, letter historien ikke for alvor.

Wikke og Rasmussen er også på skærmen i gakkede »Gooseboy«, der er parrets første spillefilm i 13 år Fold sammen
Læs mere
Foto: SF Film//PR

Denne film er hamrende charmerende - trods sine skavanker. Som en drønirriterende gås med en sær jysk dialekt vralter den fra det ene sketchagtige sætstykke til det andet. Folk bryder ud i sang for et godt ord, og »Gooseboy« er trods sin simple historie ærligt talt lidt af en rodebutik. Men også en sjov én af slagsen.

Gåsen hedder Nissemand, det fortæller den selv vor helt, den lidt vattede gamer-dreng Viggo, da den noget uventet kommer ind i hans liv. Viggo er naturligvis den eneste, der kan hjælpe fuglen tilbage til flokken, og de to må på en lang og strabadserende færd.

Bliver det farligt? Selvfølgelig ikke, aldrig for alvor, for det gælder jo om at finde sine skjulte evner, transformere sig for at klare sig. Og det er nok i virkeligheden filmens største problem. De mesterlige lurendrejere  Wikke og Rasmussen, der har et komisk generalieblad længere end de fleste, stryger os med fjerene fremfor for alvor at tage os ved vingebenet.

Hyggen bliver håndfodret. Her er intet så slemt, at det ikke bare kan synges væk. Ørehængerne kommer derfor i en blid, men insisterende strøm. Så snart man har fået omkvædet ud af hjernen, og fødderne er holdt op med taktfast at holde rytmen, kommer den næste gæstestjerne og synger en ny sang.

»Hyggen bliver håndfodret. Her er intet så slemt, at det ikke kan synges væk«


Det er ikke, fordi de mange medvirkende ikke kan spille skuespil, men det er lidt, som om de ikke får lov, fordi der simpelthen lige skal smides endnu et optrin ind. En ny scene, der flagrer fremfor at binde historien sammen og ikke rigtigt skal bruges til noget. Humørekspressen har fx et skønt øjeblik som en flok livsglade mekanikere på en nedlagt tankstation langt ude på landet, men bliver de brugt til andet? Næh. Viggos søde og hårdtarbejdende mor  kører en gammel foodtruck fra Ørestad til de snedækkede bjerge for at finde sin dreng, og kunne hun i det mindste ikke punktere eller mangle kølervæske? Næh. De mødes slet ikke. Widder-wadder.

Thomas Refslund Ravn er et fund som Viggo i Wikke og Rasmussens gakkede film »Gooseboy« Fold sammen
Læs mere
Foto: SF Film//PR.

»Gooseboy« er bl.a. støttet af Hungarian National Film Fund, men filmet i Danmark. Alligevel ser det ud, som om en stor del af handlingen foregår i et slags østeuropæisk landskab, som vi kender (og elsker) fra snart alt for mange danske film og serier for børn. Effekt eller ej, personligt er jeg ved at være en lille smule træt af alle disse vilde skove, bjerglandskaber og andre særheder, der skal forestille Danmark.

Når man alligevel sidder og smiler stort under og efter »Gooseboy«, skyldes det, at der midt i al rodet er perler af komik og charme i spandevis. Og at Thomas Refslund Ravn er et fund som Viggo og rent faktisk får skabt en hovedrolle, der står stærkt i alt det smågakkede, der desværre aldrig gakker ud for alvor.

»Gooseboy«. Komedie, 87 minutter. Instruktion: Michael Wikke og Steen Rasmussen. Medvirkende: Thomas Refslund Ravn, Szhirley Rokahaim, Mads Geertsen, Søren Malling, Ulrich Thomsen og utroligt mange andre. Premiere 3. oktober landet over.