Normalt er det oversaltning, som er problemet, når man går på restaurant. Kokkene har det med at gå over stregen, enten i deres iver for at få maden til at smage af så meget som muligt - eller, som som det nævnes flere gange i Martin Kongstads roman »Kokken, der holdt op med at rødme«, fordi kokken har været ude at bumle så hårdt natten i forvejen, at saltbalancen har fået et skud for boven.
Det sker derimod stort set aldrig, at man løber ind i et konsekvent undersaltet måltid ude i byen. Jeg skal helt tilbage til slutningen af 1990erne, hvor jeg besøgte Sydafrika et par år efter udfasningen af apartheid, hvor jeg konstant måtte have en saltbøsse i hånden for at få maden til smage af bare en lille smule.
Del:
