Det er ikke så tit, at der åbner en ny smørrebrødsrestaurant i den urklassiske stil i byen, men ikke desto mindre hersker frokost-traditionalismen på hjørnet af Nybrogade og Knabrostræde, hvor Dan Adelkvist, som før drev Ganløse Kro, og vennen Peter Vedel Jensen har indtaget det høje, lyse kælderlokale over for Thorvaldsens Museum. Stedet hedder 1733.
Et par enkelte freestyle stykker optræder på smørrebrødssedlen: »Dans yndling« er hønsebryst og skinke med svampe à la creme, mens »Half'n'half« består af laks og røget hellefisk med flødestuvet spinat.
Fin spegesild med trist tilbehør
Men vi var nu mere i klassisk humør. Jeg overvejede en anretning af fire forskellige slags sild (139 kr.), men da jeg hørte, at den blandt andet omfattede portvinssild og karrysild, som ikke lige er min kop te, besluttede jeg mig for at gå helt basic med kortets billigste nummer, i form af hvid spegesild (69 kr.): Én stor, høj filet, som viste sig at være af fin kvalitet og helt sikkert gammeldags tøndemodnet, afslørede dybden i smagen.
Tilbehøret var jeg dog mindre glad for: Brødet (der var tale om bakeoff fra Schulstad med lovlig mange frø efter min smag) var skåret i små, tommetykke trekanter, et koncept jeg have svært ved at forstå. Løget kom i dels tykke ringe, dels ujævne stykker, hvor man ikke havde gjort sig den umage at fjerne de kradse grønne spirer. De ledsagende tomatskiver (hvorfor?) var trætte i skærefladen, kapersbærrene runkne i huden, og så ville jeg gerne have været den rutineprægede bunke af pligtpynt i form af ærteskud og lucernespirer foruden. Lidt mere blik for detaljen, please!
Monumental kartoffelmad
På den anden side af bordet havde min ledsager gang i en monumental kartoffelmad (79 kr.), der rejste sig som et tårn fra tallerkenen. Oven på den generøse portion skivede kartofler lå en udmærket mayonnaise (jeg skal ikke kunne afgøre, om den var hjemmerørt eller ej), fint sprøde, friterede løg og to flotte skiver bacon. Jeg er normalt ikke meget for dansk bacon, men denne formentlig tørsaltede variant fra Grambogård var både kødfuld, ikke for salt og autentisk i røgsmagen, hvilket gjorde underværker for kartoffelmaden – selv om vi godt kunne have undværet den evindelige pyntedusk (denne gang med rødbedespirer i stedet for lucerne).
Min ledsager bad om tilladelse til at bryde det klassiske smørrebrødsdogme og bestilte et glas generisk chardonnay, mens jeg fik en lille fad, en udmærket classic fra Krenkerup; så vidt jeg husker det eneste bryggeri på kortet.
Hvad er der galt med rugbrød?
Såvel pyntedusk som Grambogård-bacon gik igen på toppen af min ledsagers næste, ligeledes voluminøse, servering af hønsesalat (89 kr.). Salaten var fin, der var god smag i kyllingekødet, omend de virkelig mange asparges – fra glas går jeg ud fra – truede med at udvande den en smule. Igen gjorde den gode bacon underværker for helheden, mens vi undrede os en smule over underlaget i form af ristet formbrød. Hvad skal der nu være galt med rugbrød?
Der var – surprise, surprise – også pyntedusk på toppen af mine tre tykke skiver ribbenssteg, som i både mund og øjne forekom at være let genopvarmede. Ovenpå agurkesalat og en tydeligvis hjemmelavet, men efter min smag rigeligt krydret (med kanel?) rødkål. På siden den evindelige appelsinskive, som man åbenbart ikke kan blive fri for, når man bestiller flæskesteg.
På 1733 er selv kaffekopperne større end normalen, fandt vi ud af, da vi bestilte to filterkaffe, som desværre smagte en anelse træt, og ikke helt frisklavet. Og så blev vi enige om at sende tre stjerner af sted til 1733, som med tiden og mere blik for detaljerne bør kunne hæve sig op på fire.
Nybrogade 14, 1203 Kbh. K, tlf. 3412 1733
Priser fra: Smørrebrød 69 kr.
