Landets evige racekonflikter

En af de ting, som mange vil huske Donald Trumps præsidentperiode for, er nok de raceuroligheder, der igen blussede op i USA, da 46-årige George Floyd blev dræbt under en anholdelse i Minnesota, fordi en politimand sad med sit knæ på Floyds hals i otte minutter og 46 sekunder. Mordet på Floyd står desværre ikke alene, og hele vejen gennem USAs historie er der historier om indgroet racisme og systemisk ulighed.

»Detroit« handler om de voldsomme optøjer i Charlottesville i 1967, da tre uskyldige sorte mænd blev skudt på Algiers Motel. Det er en barsk omgang, der illustrerer, hvordan det føles for uskyldige mennesker at blive mødt med mistro og overmagt. Instruktør Kathryn Bigelow er den første kvindelige instruktør, der vandt en Oscar med Irak-filmen »Hurt Locker«.

»Detroit«. Hvem: Instruktør: Kathryn Bigelow. Medvirkende: John Boeyga, Will Poulter, Algee Smith, Anthony Mackie. Hvor: Filmstriben, Blockbuster og Viaplay.

Den enkeltes kamp

I Berlingske-journalist Poul Høis samling af amerikanske reportager fortæller han om en T-shirt, der bærer teksten »Nummer to er den første taber«. Sætningen, der også er bogens titel, sætter meget præcist fingeren på amerikanernes store tro på det enkelte menneskes eget ansvar. Hvis man har en drøm, må man kæmpe for den.

Den store tro på eneren og den medfølgende skepsis over for autoriteter, gennemsyrer også den  blændende »Three Billboards Outside Ebbing, Missouri«. Filmen handler om kvinden Mildred Hayes (Frances McDormand), der bærer et sind så rasende og smertefuldt, at hun opsætter tre store skilte ved sin by. Skiltene gør opmærksom på, at man endnu ikke har fundet den gerningsmand, der voldtog og slog hendes datter ihjel.

Det er en fantastisk skildring af jagten på retfærdighed ude i de små amerikanske flækker, der præger så meget af det store land. Det er fortalt med stor kærlighed til alle de håbløse, og mindre håbløse, personer og dermed et kærligt blik på USA, selvom den er instrueret af en brite.

»Three Billboards Outside Ebbing, Missouri«. Hvem: Martin McDonagh. Medvirkende: Frances McDormand, Woody Harrelson, Sam Rockwell m.fl.: Hvor: Blockbuster.

Viljen til at slå igennem

Den amerikanske instruktør Paul Thomas Anderson gik stadig i high school, da han i 1988 lavede en kort fake dokumentar, en såkaldt mockumentary, der skildrer en mandlig pornoskuespillers karriere, »The Dirk Diggler Story«. I 1997 fik han et kolossalt kunstnerisk gennembrud med ensemblefilmen »Boogie Nights«, der over et årti skildrer samme Dirk Digglers rejse til stjernestatus og deroute til falleret kokainafhængig trækkerdreng.

Det lyder tragisk og mørkt, og det er det også, men samtidig handler det både om den ukuelige amerikanske vilje til at slå igennem, og hvor ødelæggende samme drøm kan blive, når den hulhed åbenbares. Filmen flyder over med uforglemmelige karakterer leveret af USAs bedste skuespillere som Julianne Moore, den i dag tragisk afdøde Philip Seymour Hoffman, John C. Reilly, Don Cheadle og Mark Wahlberg i hovedrollen som Dirk, hvis genitaliers størrelse er på alles læber i mere end en forstand.

1970er-stjernen Burt Reynolds fik et stort comeback som pornofilmsproducent, der til det sidste tror på, at han producerer kunst, samtidig med at han vil gøre hvad som helst for en nævefuld dollar.

»Boogie Nights«. Hvem: Paul Thomas Anderson. Medvirkende: Julianne Moore, Philip Seymour Hoffman, John C. Reilly, Don Cheadle og Mark Wahlberg m.fl. Hvor: Blockbuster.

Underholdende lektion i Amerikas historie

De fleste af Martin Scorseses film handler om USA i tematisk forstand, som for eksempel hans seneste episke værk »The Irishman« (2019), men også »Taxi Driver« (1976), der kan ses som en sort satire på det amerikanske ideal om helten, som kæmper for det gode, men selv er udstødt af fællesskabet.

En anden af Scorseses film, der med fordel kan ses som en lektion i amerikansk mentalitet og historie, er »Gangs of New York« fra 2002. Filmen, der blev forsinket af angrebet på World Trade Center i 2001, bygger på Herbert Asburys bog af samme navn fra 1927, og skildrer, hvordan storbyens stammer af forskellig etnicitet og religiøs observans tørnede sammen i New Yorks Five Points-område i en kamp om det kriminelle og det politiske overherredømme.

Scorsese kalder det selv en historie om det amerikanske demokratis udvikling, og i den henseende må den siges at være en meget underholdende lektion i politisk historie. Filmen fasttømrede for alvor Leonardo DiCaprio og Daniel Day-Lewis som nogle af USAs bedste skuespillere.

»Gangs of New York«. Hvem: Martin Scorsese. Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Daniel Day-Lewis m.fl. Hvor: Viaplay og Amazon.

Tæt på de politiske kandidater

Der er utallige programserier, dokumentarer og analyser, der nørder amerikansk politik og valgkampe. Heldigvis er der også mange gode film imellem, blandt andet »Game Change« fra 2012. I 2008 bliver John McCain (spillet af Ed Harris) nomineret som republikansk præsidentkandidat, men alle meningsmålinger giver sejren til Barack Obama. I et spinkelt håb om at ændre på dynamikken i valgkampen hyrer McCain den unge, ukendte guvernør Sarah Palin (Julianne Moore).

Filmen er en mageløs dramatisering af et forløb, der førte til, at USA fik Barack Obama som præsident i 2008. Den ligger på smukkeste vis endnu en brik til forståelsen af nutidens politiske USA.

»Game Change«. Hvem: Julianne Moore, Ed Harris m.fl. Hvor: HBO Nordic.