Det Vilde Vesten er det gennemgående tema i Ethan og Joel Coens nye filmantologi produceret specifikt til Netflix. Den utæmmede prærie er det perfekte lærred for de seks små velkomponerede fortællinger, der alle tjener som enkle lignelser.
Ofte er der stor kynisme i pointerne, men de serveres altid med en charme eller skønhed, som gør de uomgængelige konklusioner tålelige, måske endda opbyggelige.
Nogle af tidens største navne er med på legen. Blandt andre har Liam Neeson, James Franco og selveste skramle-croonernes konge, Tom Waits, fundet vej til filmen. Waits gør en god figur i den poetiske og fine novellefilm »Gulddalen«, hvor han er et kortvarigt forstyrrende element i den amerikanske udgave af Edens Have.
Voldeligt værk
I det hele taget virker det, som om det har været en fornøjelse at lave filmene, hvor flere emmer af overskud og teknisk snilde. Især den helt virtuose titelnovellefilm, »The Ballad of Buster Scruggs«, viser, at Coen-brødrene stadig er geniale legebørn med celluloid ADHD, der ikke går af vejen for en god, jamrende countrysang parret med en syndflod af arbitrære dødsfald.
Faktisk er »The Ballad of Buster Scruggs« samlet set et temmelig voldeligt værk, men som altid serverer Coen-brødrene døden med en usentimental lethed, der har en reminiscens af bl.a. Tex Averys mest tempofyldte og bizarre animationsfilm fra 30erne og 40erne.
Cowboyfilosofi
Det er ikke kun døden, som skildres i en tegnefilmsagtig stil. Også figurerne og deres tilgang til livets finalitet – parret med adskillige smukke og indsigtsfulde filosofiske betragtninger – efterlader persongalleriet som ret åbne og flade karakterer, der til gengæld lader handlingen og sætninger tale ud i det åbne uden selv at tage for meget ejerskab over meningen – så kan tilskueren selv lægge sine egne værdier og betragtninger ind i handlingen.
Gang på gang konfronterer Coen-brødrene os med skæbnens tilfældigheder. Og det er ofte ustyrligt sjovt, poetisk og indimellem forrygende absurd. Det er en film, der ville være blevet værdsat på efterkrigstidens parisiske cafeer, og det skinner ofte igennem, at Ethan Coen har studeret filosofi på University of Princeton, inden han gik til filmen.
Naturens grandiositet, skønhed og komplette ligegyldighed over for den menneskelige eksistens og lidelse reducerer vores selvoptagethed og livets flygtighed til noget let komisk, uskyldigt og rørende set gennem Coen-brødrenes linse.
Det amerikanske sind
Et af brødrenes varemærker er at lade de mest usandsynlige figurer optræde som overraskende veltalende med et altmodisch og omfattende vokabular. Og som man også har set hos David Lynch i blandt andet »Mulholland Drive« og med Sam Elliott i »The Big Lebowski«, har amerikansk film noget med filosofiske cowboyer. De optræder typisk som en alvidende fortæller skabt i friktionen mellem menneske og de åbne vidder, der til stadighed kælver med det amerikanske sind.
Ikke alle de små film er lige vellykkede, og enkelte er mere i afdelingen af bagateller, dog alle med charme og skønhed. Samlet set er »The Ballad of Buster Scruggs« ikke blandt Coen-brødrenes allerbedste, men inden for det smalle felt af filmantologier er det nok genrens hidtil mest helstøbte værk.
The Ballad of Buster Scruggs
Instruktører: Joel og Ethan Coen
Medvirkende: Liam Neeson, James Franco, Tom Waits, Tyne Daly, Tim Blake Nelson, med flere.
Kan ses på Netflix
