Hvor går cowboyen hen, når rodeo-ringen lukker?

Rigtige cowboys græder ikke. Men den ny western »The Rider« er ganske rørende i sin skildring af en ung mand, der mister sine drømme i det moderne USA.

Drømmen om at leve alene men i overensstemmelse med naturen og sine egne idealer har blæst hedt gennem westerns, siden genren havde sin storhedstid i 1920erne og 1930erne. Fold sammen
Læs mere

En af de mest kendte countrysange er Ed Bruces »Mamas Don't Let Your Babies Grow Up To Cowboys«, der fortæller om den ensomhed, der følger med det hårde liv som en rigtig mand.

Drømmen om at leve alene, men i overensstemmelse med naturen og sine egne idealer har blæst hedt gennem westerns, siden genren havde sin storhedstid i 1920erne og 1930erne.

Det var dengang, John Wayne sagde, at »mod er at være rædselsslagen men alligevel sadle op og ride af sted«. En rigtig cowboy tøver ikke.

Men hvad gør han egentlig, når drømmen pludselig slutter, og man må udskifte rodeo-ringen med en tjans som lagermedarbejder i det lokale discount-supermarked?

En drøm, der dør for hurtigt
I første scene af »The Rider« ser vi Brady Blackburn fjerne de operationklips, der har holdt hans hjerneskal sammen efter en alvorlig ulykke under et rodeo. Det kolde lys i familiens fattige trailer viser de nådesløse ar, der minder Brady – og os andre - om, at det vilde ridt er slut. Skulle han glemme det, kan han besøge sin ven Lane, der er bundet til en rullestol efter en endnu værre ulykke.

Brady, der spilles med stor følsomhed af hestetræneren Brady Jandreau, kæmper fåmælt med sin egen skuffelse, men følger lægens råd og får sig et trygt og sikkert arbejde. Aldrig har det virket mere formålsløst at stable varer (lyseblå deodoranter tilmed) ind på hylderne. Under hver eneste scene mærkes desperationen for at komme ud og gøre noget farligt. At mærke vinden mod ansigtet.

I fritiden tager Brady på besøg hos den hjerneskadede Lane for at hjælpe ham med at træne sig op til noget, der aldrig kommer til at ske. Det er hjerteskærende, hvordan de begge holder krampagtigt fast i tøjlerne, indtil den ene dårligt kan holde sig oprejst, og den anden begynder at krampe i sin hånd.

Farerne kommer indefra
I de gamle westerns var man ved at opbygge et nyt samfund. Farerne lå derude i vildnisset i form af banditter eller indianere fra andre områder.

Nu er byerne bygget, og de gamle helte sidder og ser YouTube i deres trailers. Farerne er arbejdsløshed, fattigdom og en træt udlejer, der truer med at smide dig på porten, hvis ikke betalingen falder til den første.

Ligesom den klassiske western fortæller en del om den amerikanske selvforståelse, er den nye tids western også en skildring af de mange lommer i USA, hvor folk føler sig glemt. Hvor der er langt til næste nabo, og en rigtig mand tager cowboyhatten af, før han græder. Det er skæbnens ironi, at filmen, der er blevet hyldet som en revitalisering af genren, er lavet af en ung, kinesisk født kvinde, der har gået på kostskole i England.

Chloé Zhao lader billeder og stemninger tale for sig selv - og det gør de godt.  Det er ganske vist Trumpland, vi befinder os i, men »The Rider« er på ingen måder en politisk film. Det er til gengæld en meget menneskelig film, som kan anbefales til alle. Med og uden Stetson.

»The Rider«. Instruktør: Chloé Zhao. Medvirkende: Brady Jandreau, Tim Jandreau, Lilly Jandreau, Lane Scott, Cat Clifford. Vises i Cinemateket i København