Suzanne Brøgger – excentriker og selvskabt myte

75 år mandag. Forfatteren Suzanne Brøgger har formået at skabe en myte om sig selv og sit vilde liv som ung. Det har givet hende fred og ro til et stille familieliv og et prisbelønnet forfatterskab.

Suzanne Brøgger
Forfatteren Suzanne Brøgger har i flere interviews konkluderet, »at det er gennem livets brud og kriser, man udvikler sig mest. Det er først og fremmest dér, man lærer sig selv at kende. Bruddene er på den måde en vigtig del af ens dannelse. For man danner sig, når man heler«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Kohl-øjne, excentrisk, maskeret, overjordisk – og evigt selvudleverende. 18. november fylder litteraturens grande dame 75 år.

Igennem sit forfatterskab har Suzanne Brøgger udfordret de moderne samlivsformer og kæmpet for den erotiske frigørelse og kærligheden. Undervejs ofte med en måbende offentlighed, der enten ikke forstod den selviscenesættende forfatter eller blev forarget, når hun havde overskredet deres grænser med sit utraditionelle syn på kønsroller, identitet, familieliv, ægteskab og ikke mindst seksualitet.

Den selvbiografiske »Creme fraiche« fra 1978 – oversat til 20 sprog og i dag en klassiker – gjorde dengang Suzanne Brøgger berømt og berygtet i en bredere kreds. Paradoksalt var det netop med »Creme fraiche«, at hun fik sit kommercielle og »folkelige« gennembrud.

Suzanne Brøgger

»Det er gennem livets brud og kriser, man udvikler sig mest. Det er først og fremmest dér, man lærer sig selv at kende. Bruddene er på den måde en vigtig del af ens dannelse. For man danner sig, når man heler.«


Mange år senere fortalte Suzanne Brøgger i et interview med Berlingske, at hun forud for »Creme fraiche« havde besøgt den amerikanske forfatter Henry Miller i Los Angeles. Miller havde sagt: »Skriv om dig selv, det er det eneste, du ved noget om.«

Det private er politisk

I dag beskrives Suzanne Brøgger som en levende litterær legende, som til stadighed kan inspirere andre med sin bemærkelsesværdige personlighed og fortællinger om et liv, der bliver ved med at fascinere. Senest i efterårets teaterkoncert »Brøgger« på Republique, som er udsolgt resten af året og genopsættes i det nye år.

Det er ikke kun litterære kredse, forfatteren Suzanne Brøgger færdes i, men også modeshows. Her som gæst ved modeskaberen Malene Birgers show i Kedelsmedjen i København sidste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Der er altid en vis »hype« omkring Suzanne Brøgger. Også i Norge hvor forfatteren Alf van der Hagen er stærkt optaget af, hvad han beskriver som »en af skandinaviens mest bemærkelsesværdige kunstnere«. I sit forord til samtalebogen »Suzanne Brøgger – altid brændende«, som netop er udkommet i Norge, hylder han den danske forfatter for at fastholde slagord fra 1970erne om, at »det private er politisk«, og fremhæver desuden hendes stærke »Ja-vilje« som en forklaring på, at man som menneske kan komme helskindet og styrket gennem store livskriser ved at vælge at sige: Ja.

Selv har Suzanne Brøgger i flere interviews konkluderet, »at det er gennem livets brud og kriser, man udvikler sig mest. Det er først og fremmest der, man lærer sig selv at kende. Bruddene er på den måde en vigtig del af ens dannelse. For man danner sig, når man heler.«

Ikke overraskende har et liv som Suzanne Brøggers mange flere facetter, end hvad hun gennem tiden selv har valgt at levere til offentligheden. I 2014 udkom »Krukke« i anledning af hendes 70 års fødselsdag. En omfattende biografi af Louise Zeuthen over de første 40 år af Suzanne Brøggers liv, rost blandt anmeldere for at give et mangefacetteret billede af en kvinde, de fleste indtil da kun havde kendt på overfladen gennem hendes bøger, artikler og offentlige optrædener.

Suzanne Brøgger optræder som haremspige i Christianias opførelse af »Ali Baba« i  1978. Fold sammen
Læs mere
Foto: NYHOLM PRESS.

Ifølge en af anmelderne en biografi fuldt af nuancer, men stadig med rigeligt stof til mindst ti forsider på Ekstra Bladet. Med alt fra orgier og lister over mænd, Suzanne Brøgger har været sammen med, til karaktergivning af mænds kyssekvalitet plus et overgreb i Usbekistan.

Et liv i skjul med mand og barn

Man kan sige, at Suzanne Brøgger var den første, der brugte autofiktion, også selv om flere mandlige forfattere med Karl Ove Knausgård i spidsen siden har ment, at det var dem, der definerede genren.

Selv om Brøgger til stadighed installerer sig selv i sine tekster og i sit forfatterskab og beskrives som frygtløs, er der for længst kommet en kløft mellem myten Suzanne Brøgger og det stille familieliv, hun har levet med sin mand og sin datter. Et liv, hvor hun i virkeligheden har skjult sig de sidste mange år. Og udadtil haft evnen til at mytologisere, ikke mindst sig selv.

Med sin skarpe sans for nye strømninger og tendenser, ofte længe før andre har opdaget dem, har Suzanne Brøgger i sit forfatterskab vendt sit blik i retning af samfundet, men altid med et bærende feministisk islæt. Det er kvinderne, der har været hendes kernelæsere.

Når Suzanne Brøgger runder 75, er det en forfatter, som har skabt og inkarneret en kvindelig gestalt som efterhånden tre generationer af kvinder enten har kunnet støtte sig til, tage skarpt afstand fra eller nysgerrigt og benovet spejle sig i. En forfatter som aldrig har været en del af en bevægelse, men altid være alene og sig selv. En levende myte.