Stor restaurantkæde serverer snorlige rødspætter og pivfræk tatar

Frokostanmeldelse: Madklubben bespiser tusindvis af danskere hvert år og har mange forskellige skibe i sin mangeartede gastroflåde. Nu forsøger man så at begå sig i det danske køkkens helligste: Smørrebrødet.

En velsmagende kvartet: Barren er generelt sat meget højt i København, netop hvad angår smørrebrødet, men lad det være sagt med det samme, det er en opgave, som Madklubben løser med stor bravour. Mathias Svold

Madklubben er et af landets største gastronomiske konglomerater. Som det vil fremgå af Berlingskes mange madanmeldelser de senere år af kædens mangeartede spisesteder, ved man aldrig helt, hvad man får. Madklubben har gennem årene både fejret triumfer og lidt forsmædelige nederlag. Men når Madklubben rammer plet, er der ofte tale om særdeles god »value for money«.

Nu har Madklubben så besluttet sig for at bevæge ind på frokostscenens mest sakrale område: Smørrebrødet.