Hvis man siger »dansk kultur«, hvad tænker du så på?
»Jeg tænker på den gamle SAS-reklame med Bille August og Uffe Ellemann. Reklamen viser, at de begge bliver ramt af en speciel følelse, når de endelig ser SAS-flyet efter deres lange udenlandsrejse. Mon ikke vi alle kan blive ramt af den følelse?
Der er ting, som alle danskere kender og har et forhold til. Hvad enten vi elsker det eller ej, er der et eller andet sted i vores hjerter, der er plads til det, fordi det er så stor en del af den danske kultur.
Jeg tænker på, hvad verdens rumlen og bragen lige nu gør ved den danske kulturfølelse. Om den bliver påvirket af alt, hvad vi ser og hører? Når verden larmer, tror jeg, at det, som alle og også danskerne har brug for er en meget stærk kulturfølelse. Samtidig mener jeg også, at vores mange kultursteder herhjemme er en ligeså stor del af den danske kulturfølelse, for eksempel Det Kongelige Teater, DR, Tivoli, Radio24syv (den nu lukkede kanal, red.), alle vores gamle biografer, som vi hver især har et forhold til, alle de små scener og alle de andre steder, som folk har et sindssygt nært forhold til.«
Hvad er dit livs største kulturoplevelse?
»For 20 år siden gik jeg på Lee Strasberg-skuespillerskolen i Los Angeles. Båden skolen og byen var en helt ny verden for mig. Der var en magisk stemning, jeg sent vil glemme. Ofte var der »scene-nights«, som man meldte sig til, hvis man havde et stykke eller en monolog, man gerne ville opføre på det lille bitte teater, skolen ejede. Publikum var typisk nogle af skolens elever, producenter fra Hollywood, der var på udkig, eller bare nysgerrige og kendte og mindre kendte skuespillere, der elskede stemningen.
Der var den vildeste skaber- og kulturenergi i det rum, som jeg sjældent vil glemme. Det var et lille bitte rum, hvor alt var muligt. Et lille bitte rum, hvor energien også blev drevet af, at samtlige elever håbede på, at det var lige præcis dem, producenten, der havde sneget sig ind, opdagede.«
Ufattelig lukning
Hvad er din værste kulturoplevelse?
»Dengang Radio24syv måtte lade livet til Radio LOUD, som senere viste sig ikke at have nogle lyttere. Jeg må indrømme, at det er en sag der for mig virkede fuldstændig hen i vejret, og som jeg stadig den dag i dag har svært ved at se nogen som helst ræson i. At der går så meget politik og principrytteri i kulturen! Tænk at fjerne noget, der betød så meget for så mange danskere for at tilbyde dem noget i stedet, som ingen gad at lytte til. Det går over min forstand, at kulturen skal udsættes for det.«
Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling, eller har læst slutningen på en bog først?
»Jeg er aldrig gået i pausen fra en teaterforestilling. Så vidt jeg husker! Jeg tror, det er noget med, at jeg selv er udøvende kunstner. Af respekt for kunstnerne på scenen og efter devisen om, at alt skal gives en chance. Jeg er heller aldrig gået fra en film. Men jeg har lukket øjnene.
Tonsvis af gange har jeg opgivet at læse en bog færdig. Jeg ved, at der nok har siddet en forfatter i den anden ende og kæmpet med sit værk, men jeg køber så ufattelig mange bøger, og jeg har ikke en jordisk chance for at komme igennem dem allesammen, så hvis de ikke forholdsvis hurtigt siger mig noget, må jeg videre i bunken.«
Fortæl om et værk, der har dannet dig som menneske
»Det må være Händels »Messias«. Min mor sang i stort kor i Vor Frue Kirke, da jeg var barn. Hun gik og øvede sig derhjemme, og jeg var altid med til prøver og koncerter og kunne derfor musikken udenad fra en tidlig alder.
Meget tidligt åbnede værket mine sanser og min interesse for den klassiske musik, og det den gør ved sindet. Det har også givet mig evne til at fatte interesse for noget, som man måske ikke helt forstår endnu, men som man finder interessant. Med nogle ting er det jo sådan, at jo mere man så hører det, og jo ældre man bliver, des mere mening giver det. Det handler om, at man måske ikke lige begriber det her stykke kultur eller litteratur lige nu, men hvis du lige giver mig noget tid til at sætte mig ordentligt ind i det, så er der en stor sandsynlighed for, at jeg kommer tilbage og synes, at det er ret fantastisk.«
Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse?
»Det er lidt svært ved at svare på. Vi har jo hver især vores særlige område af kulturen, som vi ser i et særligt lys. Jeg har selv i en årrække været en del af den store, brede danske kultur, som jeg af hjertet holder enormt meget af og er enormt stolt af at have været en del af.
Samtidig oplever jeg, jo ældre jeg er, hvor vigtigt det er at stiftede bekendtskab med det ukendte og forsøge at se lyset i andre dele af kulturlivet. Uden afstandtagen.
Lige nu er det litteraturen, jeg lader fylde mest. Jeg elsker at læse alt mulig forskelligt. Elsker nuancerne i alle slags genrer. På mit natbord ligger alt fra Dostovjetskij til Sally Roony, krimier, spændingsromaner og Macha Vangs selvbiografi. Alle bøgerne giver mig noget, jeg kan bruge i min forståelse af andre måder at leve og tænke på.
Diskriminerende løn
Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?
»Nu er kultur jo flere ting, og ligestillingen mellem mænd og kvinder, også i kulturen herhjemme og i verden for den sags skyld, optager mig. For eksempel hele diskussionen om manglende ligeløn har jeg svært ved at komme mig over. Men jeg tror, at vi ved at tale om det rykker det i den rigtige retning, men det burde jo været faldet på plads for længe siden.
Jeg var sammen med en kvindelig kollega forleden, som sagde, at hun havde sagt til sin arbejdsgiver, at hvis hun ikke fik det samme som hendes mandlige kollega ville hun ikke arbejde på projektet længere. Hun fik af vide, at så måtte hun forlade projektet. Udefra set var der intet, der burde skille de to ad lønmæssigt. Det er over min fatteevne, at det foregår.«
Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?
»Jeg skulle nok have gået lidt mere på kunstmuseer. Det indrømmer jeg blankt. Har jeg fire timer alene i Paris, bruger jeg dem stensikkert ikke på Louvre. Derimod ville du finde mig i Montmartre siddende og kigge på mennesker på en café med en harmonikaspillende musikant foran og proppe mig med kaffe, moules fritte og hvidvin med min bog i hånden.«
Hvem er den mest undervurderede kunstner?
»Jeg fristes til at sige, at der er ufatteligt mange undervurderede kunstnere. Jeg bliver så trist og så harm, når jeg hører folk udtale sig hårdt om ting, de ser på scenen eller andre steder. Ikke fordi man ikke må være kritisk og have smag for noget bedre, eller anderledes, selvfølgelig må man det, er du gal! Men folk skulle nogle gange vide, hvor meget blod, sved og tårer samtlige kunstnere kaster ind i deres arbejde, og jeg synes ofte, jeg hører kunstnere bliver omtalt som marionetdukker eller LEGO-klodser.«
Hvis jeg var kulturminister ville jeg ….
»Trække vejret meget dybt. Der er mange forståelige holdninger til kultur i Danmark. Men jeg ville sørge for at være repræsenteret i kulturen. I alle afkrogene. Både de små og store. De populære og de knap så populære, så jeg fandt ud af, hvad der rørte sig. Kultur er så vigtig og betyder så ufattelig meget for så mange mennesker.
Jeg ville jeg sørge for, at kulturlivet følte sig set. Særligt efter en ret vild coronatid, hvor kulturen og alle os, der arbejder i den, har skullet være ret omstillingsparate, fordi lige præcis kulturen var det første til at blive lukket og det sidste til at blive lukket op. Men efter tiden med corona er det tydeligt, at kultur er noget af det vigtigste vi har. Det er små lysglimt i en ellers barsk tid.«
Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?
»Det ved jeg simpelthen ikke. Og du må hellere end gerne citere mig for det!«
