Søren & Søren tester: Syngende tømmermænd eller ej - ordentlig, tørsaltet bacon er prisen værd

Tørsaltet bacon er det nye sort i køledisken, og kvaliteten af den fine håndværksbacon skuffer ikke. Sådan lyder konklusionen fra madredaktør Søren Frank efter en storstilet test af luksusbacon sammen med gastrojournalist Søren Jacobsen Damm.

Niveauet var usædvanligt højt, da vi testede tørsaltet bacon. Faktisk viser samtlige fem baconstykker sig at være  anbefalelsesværdige. Det skal så også siges, at vi er gået specifikt efter den bedste bacon, som fås i detailhandlen, nemlig håndværksbacon lavet på den gode, gammeldags facon af svin, som har haft et rimeligt liv.

Hvad er tørsaltet bacon?

Tørsaltet bacon er det nye sort inden for røget flæsk. I min lokale, meget almindelige Irma på Lyngby Hovedgade, talte jeg forleden ikke mindre end fire forskellige slags i køledisken!