Søren Frank fik sit livs bedste rødspætte og sit livs værste bouillabaisse på Alsace

Satirefiguren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms yndlingsrestaurant, urklassiske Alsace, brillerede med perfekt rødpætte, mens bouillabaissen var til dumpekarakter.

Med 40 år på bagen er l'Alsace en af byens ældste franske klassikere. Thomas Lekfeldt

Det er ikke så lidt, restauratører har kaldt mig gennem tiderne, når de har skullet tage til genmæle efter en kritisk anmeldelse. Men at blive kaldt en værre folkeforfører end den højrepopulistiske østrigske politiker Jörg Haider (i et brev til min daværende redaktør) overgår det meste. Afsenderen var Franz Stockhammer, grundlægger af Restaurant l’Alsace, men ikke desto mindre østriger af fødsel.

Dengang var anledningen til mit l’Alsace-besøg, at restauranten så at sige havde lagt kulisser til PFA-skandalen, fordi sagens hovedperson, Kurt Thorsen, netop havde l’Alsace som stamrestaurant.