Når jeg kigger på selektionen af madbøger, som jeg har fundet mest interessant i det forgangne år, slår det mig, at der ikke er én eneste fra de store hjemlige forlag. Kokkene, restauranterne og gastronomerne har nemlig i stor stil valgt selv at udgive. Det handler formentlig om, at sådan en bog er blevet meget lettere både at producere og markedsføre, men nok også at man ikke gider underlægge sig forlagenes midtsøgende tankegang, når man enten vil udgive den ultimative baconbibel eller et to kilo tungt visitkort, der skal profilere ens restaurant.
Ikke desto mindre er jeg endt med et udvalg af opskrifter, som – fraset Nomas vildeste fermenteringer og den grundlæggende baconproduktion – kan praktiseres i en almindeligt husmorkøkken. Det er ret vigtigt for en kogebog, synes jeg, med mindre der altså er tale om en madbog, som kan gøre en klogere.
