Et sted i mit baghoved findes der en liste over de ti værste måltider, jeg har spist i mit liv. Og jeg er ked af at sige det, men mellem blandt andet middage i en bunker under borgerkrigen på Balkan i 1990erne, finder man et par måltider i Thorshavn, indtaget da jeg var heroppe i 1997 sammen med instruktøren Niels Malmros for at dække premieren på hans »Barbara«-film.
Hvis nogen dengang havde fortalt mig, at KOKS på Færøerne 22 år senere ville få to Michelinstjerner og være at finde på Time Magazines »The Worlds 100 Greatest Places«-liste, ville jeg have sagt, at der skulle mere end et mirakel til.
Del: