Nyt portræt skal hædre kvindelige politikere: »Selvom man sagtens kunne have fundet 30 borgerlige kvinder, som var værdige repræsentanter, skal listen afspejle virkeligheden«

Nyt maleri skal hædre 30 kvinder, som siden 1915 har haft betydning for Danmarks demokratiske udvikling. Nogle mener, at der mangler markante borgerlige kvinder på listen. Historiker Bo Lidegaard står i spidsen for det udvalg, der har peget på kvinderne. Han understreger, at der er en logisk årsag til, at nogle partier fylder mere end andre på det kommende portræt, der skal hænge i Folketinget.

Flere kvinder på listen har været selvskrevne – blandt andre Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, fortæller Bo Lidegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Folketingets Samtaleværelse hænger et gruppeportræt af 30 mænd, som er i færd med at forberede den grundlovsændring, som i 1915 gav danske kvinder stemmeret.

Nu er det de kvindelige politikeres tur til at få en væg i rummet, der blandt andet bliver brugt, når prominente udenlandske gæster besøger magtens tinde i København.

Et udvalg bestående af historikere med forhenværende chefredaktør Bo Lidegaard i spidsen har udpeget 30 kvinder, som de mener bør fremhæves for den betydning, de siden 1915 har haft for kvinders demokratiske virke.

Blandt navnene er Helle Thorning-Schmidt (S), Mette Frederiksen (S), Pia Kjærsgaard (DF) og Mimi Jakobsen (CD), Lone Dybkjær (R) og Connie Hedegaard (K) – for nævne nogle få (se hele listen nedenfor).

Navnene har været forelagt Folketingets præsidium, som består af Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), og fire næstformænd, henholdsvis Karen Ellemann (V), Pia Kjærsgaard (DF), Trine Torp (SF) og Rasmus Helveg Petersen (R). De har alle nikket ja til indstillingen.

Bo Lidegaard står i spidsen for et historieudvalg, som har indstillet 30 danske kvindelige politikere, der gennem de seneste godt 100 år har haft en særlig betydning for demokratiet. De skal optræde på et nyt portræt, som skal hænge i Folketingets Samtaleværelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

»Vi har skullet finde en balance over 100 år, så rigtig mange var næsten selvskrevne. For eksempel de første tre kvinder, der blev valgt ind i Rigsdagen, de første ministre, de første statsministre, den første formand for Folketinget og en del andre. Så i virkeligheden var der ikke helt så mange tilbage at rutte med ud af de 567 mulige kandidater,« siger Bo Lidegaard.

Ikke desto mindre er det siden 25. december, hvor listen blev offentliggjort, blevet debatteret flittigt på sociale medier, hvem der er med, og hvem der er ude. I sidstnævnte kategori nævnes for eksempel Lis Møller (K), Grethe Rostbøll (K) og Birthe Rønn Hornbech (V).

»Der er jo rigtig mange af de navne, der bliver nævnt, som vi også har diskuteret indgående, og som har været med i overvejelserne. Den debat er uundgåelig, og det er fint vi får den. Det var helt forventeligt,« siger Bo Lidegaard.

Radikale historisk set borgerlige

Radikale Venstre er repræsenteret med fire kvinder. Blandt andre Elna Munch, som blev valgt ind i Folketinget i 1918 som en af de fire første kvinder. Sammen med hende finder man Karen Ankersted (KF), Helga Larsen (S) og Mathilde Hauschultz (K). De to sidstnævnte skal også med på portrættet (se listen nedenfor). 

Ser man på den samlede liste, er der i alt 11 socialdemokratiske navne. Til sammenligning har Konservative fire kvinder på listen, mens Venstre har tre.

Den fordeling er faldet nogle for brystet. Ifølge Bo Lidegaard er der dog en logisk forklaring på fordelingen mellem de to fløje – med nutidens terminologi »rød« og »blå« blok.

»Der er to ting, som gør sig gældende. Det ene er spørgsmålet om, hvorvidt Det Radikale Venstre i den her sammenhæng er et borgerligt parti eller ej. Det kan der være forskellige holdninger til i dag, men ser man på den periode, som tæller de seneste 100 år, har partiet defineret sig som – og er blevet opfattet som – et borgerligt parti. Når det er overrepræsenteret på listen i forhold til, at det aldrig har været et særlig stort parti, skyldes det, at det nok har været det parti, der har haft flest fremtrædende kvinder tidligst,« siger Bo Lidegaard, som forklarer Socialdemokratiets dominans således:

»Det andet, der gør sig gældende, er de store tals lov. Socialdemokratiet har gennem hele perioden været det største parti – i lange perioder med over 40 procent af stemmerne. Samtidig var det også et parti, der tidligt fik flere kvinder med. Så der er simpelthen mange flere socialdemokratiske kvinder at tage af.«

Bodil Koch blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 1947. I 1950 blev hun den første kvindelige kirkeminister. Hun er også med på det nye portræt. Fold sammen
Læs mere

Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og CD er også repræsenteret. Heril kommer to politikere fra Færøerne og Grønland, som ikke har været medlem af Folketinget, men som har spillet en væsentlig rolle i den demokratiske udvikling i Rigsfællesskabet.

Bo Lidegaard afviser, at der mangler navne på borgerlige kvindelige politikere.

»De borgerlige partier var mindre og forholdsmæssigt set langsommere til at få kvinder på de fremtrædende positioner. Så selv om man sagtens kunne have fundet 30 borgerlige kvinder, som var værdige repræsentanter, skal listen afspejle virkeligheden. Derfor har vi – så vidt det var muligt – sikret, at listen afspejler den fordeling, der reelt har været. Vi har faktisk givet de borgerlige partier ekstra, fordi det ellers ville blive for skævt,« siger han.

Nogle har undret sig over, at Birthe Rønn Hornbech (V) ikke er med på listen. Skyldes det, at hun blev afsat som minister i 2011 i forbindelse med sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge?

»Det er ikke sådan, at der har været nogle faste kriterier for, hvem vi under ingen omstændigheder har måttet tage med, eller hvem vi skulle have med. Det er noget, vi har truffet beslutning om ud fra en vurdering af helheden,« siger Bo Lidegaard, der ikke ønsker at diskutere de konkrete overvejelser i forhold til de politikere, der ikke er kommet med på listen.

»Men der er flere af de navne, som bliver nævnt, hvor jeg tænker, at ja, de kunne sagtens være havnet på listen. Men det er jo helhedsbilledet, vi har set på. Og hvem skulle så ryge ud, hvis en anden skulle ind? Det er indlysende og naturligt, at når folk sidder og kigger på sådan en liste, vil der være et eller flere navne, hvor de tænker, 'hvorfor er de ikke med'. Det har været et spørgsmål om at finde en balance, så de forskellige politiske observanser og partier så vidt muligt er repræsenteret,« siger han.

Özlem Cekic er en af de kvindelige (forhenværende) politikere, der skal inkluderes i Folketingets nye portræt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Det har ikke kun handlet om, hvem der havde en lang parlamentarisk karriere bag sig. Det viser valget af Özlem Cekic (SF), fortæller Bo Lidegaard.

»Der er mange kvindelige politikere, som har siddet længere i Folketinget og haft meget mere fremtrædende positioner end hun har, men som ikke er med på listen. Vi har også lagt vægt på mangfoldighed og på et bredere engagement i det demokratiske liv. Derfor vil man kunne se eksempler på kvinder, der har været særdeles fremtrædende på andre måder end i Folketinget. Hver gang man træffer sådan en afgørelse, er der så at sige en anden, der bliver klemt ud. Det bliver jo et til- og fravalg, og sådan må det være.«

Har I været enige i udvalget?

»Vi har haft ivrige diskussioner om, hvorvidt det skulle være den ene, den anden eller den tredje og er så nået frem til en liste, vi sammen kan stå inde for. Vi har også flere gange måttet sige, at her var måske tre forskellige gode bud, som kunne repræsentere et bestemt parti og en bestemt tid, men det er så hende her, vi vælger af de og de grunde. Det er noget, der altid kan diskuteres, og det har vi selvfølgelig også gjort i udvalget. Efterfølgende har Folketingets præsidium besluttet at følge vores liste,« siger han.

I Folketingets Samtaleværelse hænger der allerede et gruppeportræt af 30 mænd udført af en af samtidens store portrætmalere Herman Vedel i 1915. Nu er det kvindernes tur til at få deres eget portræt i samme rum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal udføre værket, men tre indbudte kunstnere får nu mulighed for at komme med deres bud på, hvordan det skal se ud. Kravet til konkurrencen lyder, at »Der skal være portrætlighed«, og at maleriet skal være omtrent lige så stort som det, der allerede hænger i rummet. Det er malet af Herman Vedel og måler 3,67 x 5,88 meter.