5 stjerner til Helle Thornings nye bog: Man kunne næsten tro, at hun var gået hen og blevet borgerlig!

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt er sprunget ud som talerør for tidsånden, og det klæder hende. »Blondinens betragtninger« har sine svagheder, men er overordnet begavet, velskrevet og tør inddrage et modigt og bredt spektrum af kvindelige stemmer. Det er en bog til tiden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stort set alle generationer har haft deres bølge af feminister. Men Generation X (født 1965-80) har primært hvilet på deres mødres, rødstrømpernes, resultater med fri abort, skilsmisse og udearbejde.

Nu styrer X’erne mod pensionen uden at have fået ændret særlig meget i de 30 år, de har haft muligheden.

Det har til gengæld de yngre generationer, som har gjort feminisme til noget ydre og dermed sendt signaler om den forandring, de ønsker. Tænk blot på fjerdebølgefeministerne Louise Kjølsens, Ekaterina Andersens og Nikita Klæstrups »Ludermanifestet« (2017) og de senere års woke-aktivister, der har normaliseret flydende kønsidentitet. Derfor er deres version af feminisme også uden køn og inkluderer alle.

Rekonstruer dit tanksæt

Nu kommer løsningen til Generation X så fra en på sin vis uventet kant. Ingen ringere end vores første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt (født 1966), har gjort sig til talsmand for den nye feminisme og for, at de wokes forældre skal »rekonstruere« deres tankesæt og favne den nye verden.

I »Blondinens betragtninger« skriver hun for flydende kønsidentitet, for ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet, for opgør med den patriarkalske samfundsstruktur og for at kunne klæde sig, som man har lyst. Alt sammen i feminismens navn, som i hendes optik altid vil søge forandring, accept og inklusion.

Ja, hun påkalder sågar Gud, da hun funderer over, om ikke queer er skabt af ham i modsætning til menneskenes insisteren på kasser?

Bogen i 12 kapitler samt forord og efterskrift er blevet til i samarbejde med den ciskønnede, panseksuelle datter Johanne (født 1996), redaktøren Laila Vestgaard og journalisten Andreas Fugl Thøgersen.

De fire har optaget deres samtaler, hvorefter Thorning har tilføjet fakta samt gjort teksten til sin. Det fungerer generelt virkelig godt og giver teksterne både lethed og nerve – man får lyst til at diskutere med og komme med egne eksempler. Omvendt betyder det nødvendigvis også en vis tilfældighed og begrænsning.

Det er sværere for en kvinde at skulle kræve sin ret inden for alt fra anerkendelse til løn, uden at hun føler, at hun skal skamme sig, uanset om hendes chef er en kvinde eller en mand, mener Helle Thorning-Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Kvinder tryner også kvinder

For eksempel har jeg svært ved helt at finde logikken i kapitlet »Om at være køn eller kønnet«, hvor Thornings overordnede budskab er, at man ikke skal dømme på det ydre.

Hun giver blandt andet et eksempel på to personer, hun så i samtale ved et busstoppested: en ældre dame i klassisk beige og en drag queen i fuldt ornat. Det gav hende tårer i øjnene af glæde.

Men umiddelbart før dette eksempel taler Thorning om, at danskerne har fordomme mod kvinder i burka, og fortæller om en tur til Yemen for Red Barnet, hvor hun oplevede burkaklædte, yderst kompetente og skønne kvinder.

Selvfølgelig er de dygtige, og selvfølgelig har de personlighed, men det forklarer ikke, hvorfor de skal skjules i en burka? Og tror hun, at hun i Yemen havde oplevet en scene som den ved det danske busstoppested? Jeg forstår ikke helt pointen.

Thorning vil gerne gøre op med patriarkatet, som hun korrekt påpeger, at vi alle opretholder. Men en burka er jo helt bogstaveligt påført af en patriarkalsk samfundsmodel. Den er noget, man kan tage af, i modsætning til hudfarve eller seksualitet.

Så hvorfor ikke insistere på, i feminismens navn, at de kvinder skal have love at klæde sig efter deres personlighed? I stedet for at tænde for autopiloten og tale om danskernes fordomme?

Det ville klæde Thorning at gå dybere i den slags problematikker og droppe frygten for at komme på Støjbergs hold. Så er det straks sejere, når hun nævner en afghansk kvindelig politiker, som altid tog knaldrød læbestift på for at få mod, når hun skulle forhandle med Taleban.

Ikke desto mindre skriver Thorning med en forrygende og smittende energi, og det er svært ikke at give hende ret i det meste.

For vi har ikke ligestilling endnu, og det er sværere for en kvinde at skulle kræve sin ret inden for alt fra anerkendelse til løn, uden at hun føler, at hun skal skamme sig, uanset om hendes chef er en kvinde eller en mand.

Som Thorning siger: Kvinder tryner også kvinder – fordi de kan, og fordi det giver point at være som mændene.

Foto: Forlaget 28B.

Livtag med krænkelser

Thorning var som bekendt politisk leder af Socialdemokratiet 2005-15, og hun er selvfølgelig nødt til at tage livtag med blandt andet krænkelsessagerne, for eksempel Jeppe Kofods, men påpeger, at man tænkte anderledes, før #metoo fra 2017 gjorde os alle sammen klogere.

Det kan måske synes letkøbt, men omvendt minder hun cancel culture-tænkerne om, at man kun kan ændre fremadrettet, og at Rom ikke blev bygget på en dag.

Hun har nogle vigtige pointer om, hvorfor visse dele af udviklingen er gået så langsomt herhjemme, og hvorfor det er vigtigt, at forandringen kommer indefra og nedefra og ikke, som det for eksempel er sket i Sverige, bliver påduttet udefra og oppefra med »en kontraproduktiv politisk korrekthed«.

Ja, vidste man ikke bedre, kunne man næsten tro, at Thorning var gået hen og blevet borgerlig.

En møllesten

Og så er der tiden i statsministeriet. Rent læsemæssigt står kapitlet »Om solidaritet« svagest; det virker som en møllesten i forhold til de øvriges lethed og glæde.

Det er, som om bare tanken om de år dræner hende … Fra det, at Thorning ikke måtte være forfængelig og sexet, til det, at hun dels måtte tale dybere og langsommere, dels måtte nedtone feminismen.

Til gengæld hjalp hun altid andre kvinder frem, uanset om de i princippet var hendes konkurrenter (for eksempel den nuværende statsminister Mette Frederiksen).

Man kan undre sig over, hvordan Thorning egentlig havnede i den politiske kasse, for den har tydeligvis været alt for lille til hende; trukket hende ned og dæmpet hende unødigt. Godt, at hun kan tage revanche nu!

Det, der tydeligvis driver Thorning, er dybe samtaler, energi, nysgerrighed, spontanitet og sex – og at forstå de unge, fordi de bærer fremtiden i sig.

Det er det, hun nu deler med os andre, og selvom forordet tager højde for, at woke-generationen læser med, er »Blondinens betragtninger« som sagt især en bog til Generation X (og ældre) som en påmindelse om, at det aldrig er for sent at lære af de unge, aldrig for sent at rekonstruere sig selv og sine tanker; tværtimod er dét for hende indbegrebet af feminisme.

Med andre ord: Helle Thorning-Schmidt er sprunget ud som talerør for tidsånden, og det klæder hende. Læs med! Ikke mindst, hvis du er født mellem 1965 og 1980.

»Blondinens betragtninger. Om køn, feminisme og #metoo«
Forfatter: Helle Thorning-Schmidt. Sider: 192. Pris: 244,95 kroner Forlag: Forlaget 28B.