Som kulturborgmester klipper man bare røde snore over, går i teateret, og kan i øvrigt ikke flytte ret meget. Sådan mener nogle om posten på Rådhuset, der bliver betragtet som en af de mindre tunge borgmesterposter.
Det siger tre tidligere københavnske kulturborgmestre, som Berlingske har talt med. De fortæller om de gode ting ved at være kulturborgmester, og hvad de mener, den nye kvinde på posten kan bruge sin tid og magt til.
Da Niko Grünfeld, som dengang repræsenterede Alternativet, valgte posten som kultur- og fritidsborgmester fremfor posten som beskæftigelsesborgmester efter kommunalvalget i 2017, blev han kritiseret af vælgere, politiske modstandere og også sine egne partifæller.
»Der er jo ikke nogen, som mener, at det er særlig ambitiøst at gå efter den kulturborgmesterpost. Det er den post, folk vælger, når de skal vælge sidst,« sagde Alternativet-kandidaten Troels Christian Jakobsen dengang til DR.
Efter tirsdagens kommunalvalg bliver Københavns nye kulturborgmester De Radikales Mia Nyegaard, som kommer fra posten som socialborgmester. Men trods et nyt udspil fra De Radikale, som vil gøre København til kulturhovedstad, siger hun til Kulturmonitor, at hun gerne ville have fortsat som socialborgmester, men at der var mange ting, der skulle gå op.
»Nu glæder jeg mig i første omgang over, at jeg kan føre noget socialpolitik fra kulturområdet,« siger Mia Nyegaard til mediet.
Men det skal hun passe på med, selvom hun ved meget om, hvad der mangler af penge på socialområdet. Det siger Pia Allerslev (V), der var kulturborgmester fra 2008-2013. Allerslev fortæller, at hun i morges skrev til Mia Nyegaard og forsikrede hende om, at det skulle blive Nyegaards yndlingspost.
Pas dit eget
»Den viden skal hun nok lægge til side – det er vigtigt, hun løfter det område, hun nu har, og lader de andre om at passe deres områder,« siger Pia Allerslev, som tilføjer, at det er den dygtige Karina Vestergård Madsen (EL), der nu skal bestride socialborgmesterposten.
Blandt de ting, som Pia Allerslev er mest stolt af, er, at hun fik VM i halvmaraton til København, hvor 25.000 motionister udover eliteløberne deltog. Det krævede en tur til Monaco sammen med blandt andre løberen Wilson Kipketer og Wonderful Copenhagen, hvor de fik overbevist det internationale atletikforbund om, at løbet skulle foregå i København.
»Vi vandt, fordi begivenheden var både folkelig og for eliten. Det viser, hvad man kan og bør. Altså, at det er godt med store begivenheder i byen, men det er vigtigt også at få aktiveret københavnerne. Det er sådan noget, der er med til at skabe en by,« siger Pia Allerslev og fortsætter:
»Der er jo ikke nogen, som flytter til København på grund af socialområdet eller for daginstitutionernes skyld. De kommer hertil for kulturen,« siger Pia Allerslev.
Flere børnehaver, men ikke mere kultur
Kun et år efter, at han blev kulturborgmester, gik Niko Grünfeld af i 2018 efter en turbulent tid på borgmesterkontoret. Men han fortryder ikke, han valgte posten som kulturborgmester fremfor posten som beskæftigelsesborgmester.
»Posten er en enestående platform til at sætte kunst, kultur og idræt på den politiske dagsorden, hvor de ting ofte bliver glemt og overset,« siger Niko Grünfeld.
Grünfeld mener, at folk glemmer, at kulturområdet i København også er biblioteker, kunstneriske scener, borgerservice, forenings- og idrætsliv, og at det blandt andet også er kultur- og fritidsforvaltningen, der står for selve valgafholdelsen.
»En del af problemet er, at der er nogen, der gerne vil skubbe kunst og kulturen ud, hvor det ikke er væsentligt. Men det er væsentligt, og jeg undrer mig til stadighed over, at det ved lov er bestemt, at der skal bygges flere børnehaver og skoler, når der kommer flere børn, men ikke at der skal komme flere kulturtilbud, når befolkningstallet stiger,« siger Niko Grünfeld.
Han mener, at den nye kulturborgmester bør fokusere på mere god kunst i København.
»Der ligger en overordnet konvention, som socialdemokraterne også har pustet til, hvor det skal være den brede smag, og hvor det skal helst ikke være for »fint«. Men København har brug for en kunstnerisk vision, som man har det i Oslo og Stockholm, og vi skal have mere god kunst ud i det offentlige rum, hvor folk kan se det gratis,« siger han.
Borgmesterchaufførerne Kurt og Sten fik travlt
Kulturborgmesterposten bliver ikke set ned på, men det er tydeligt, at den befinder sig nede i hierarkiet. Det siger Tom Ahlberg, der var skole- og kulturborgmester for SF fra 1986-1994, og som Pia Allerslev nævner som en af de bedste kulturborgmestre i nyere tid sammen med hendes forgænger, Martin Geertsen (V).
Det var Tom Ahlberg, der stod bag Kulturby 96, hovedbiblioteket i Krystalgade og den første rapport om vækstlaget blandt de københavnske musikere.
»Så mit vigtigste råd til Mia Nygaard vil være: Hold fast i, at kulturen ikke bare er det, der er synligt. Corona har haft en ødelæggende virkning på de mange kunstnere, som endnu ikke er etableret, så sørg for at tage vare på vækstlaget,« siger Tom Ahlberg.
Alle tre tidligere borgmestre taler om, at man som kulturborgmester skal til mange kulturarrangementer. Tom Ahlberg siger, at kun daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) kom i nærheden af at have lige så mange udeaftener som ham, og at de mange arrangementer også lagde stort beslag på Ahlbergs borgmesterchauffører, Kurt og Sten.
Det er også vigtigt, siger Tom Ahlberg, som vil opfordre Mia Nyegaard til at komme ud i alle hjørner.
»Både geografisk og genremæssigt. Der er fra pressen for meget fokus på, hvad der sker i Indre By, men i virkeligheden er det jo – ligesom i national politik – vigtigt at sørge for, at hele byen bliver husket. Lav og høj, kendt og ukendt,« siger Tom Ahlberg.
