Povl elskede ikke sin kone mindre. Tværtimod. Han ønskede både hende og affæren i sit liv

Povl ved i dag, at han aldrig vil være i stand til at leve i et monogamt forhold. Han prøvede i mange år, men utroskaben kom alligevel snigende. En »farlig kvinde« gav ham en indsigt, der ændrede hans liv fuldstændigt.

For få år siden blev Povl skilt fra sin kone, selv om han stadig elsker hende højt. Asger Ladefoged

Han bliver tiltrukket af kvinder. Draget af dem. Forelsket i dem. Af en kvindes intelligens, hendes udstråling, hendes sensualitet. Af den dybe samtale, som kun sætter yderligere blus på følelserne, intimiteten, nærheden og relationen.

For Povl har der ofte været en anden kvinde i hans liv end hende, han nåede at være gift med i en årrække.