Utroskab: »Jamen, jeg elsker ikke min kone mindre, fordi jeg har knaldet med Pernille«

Vi er alt for dømmende, mener parterapeuten Katrine Axholm, der i sin nye bog gerne vil have os til at nuancere utroskab langt mere, end vi gør. Som voksne, modne mennesker har vi stadig ikke lært at kende forskel på kærlighed og forelskelse. »Vi vil have stabilitet og forudsigelighed, men også det pirrende og liderlige liv,« siger hun.

I den store befolkningsundersøgelse projekt Sexus fra efteråret 2019, hvor danskernes sexliv og parforhold blev kortlagt, svarede 90 procent, at de var godt tilfredse med deres nuværende parforhold. Alligevel var det op mod en tredjedel af alle par, som ifølge undersøgelsen havde oplevet utroskab i deres forhold. Celina Dahl

Er det i orden at være sin partner utro? Bare en lillebitte smule? Mødes med hende den langbenede fra løbeklubben i en hemmelig hotzone? Eller med ham, der virker så befriende afklaret og skråt bagfra ligner Brad Pitt?

Er det virkelig så slemt?

I en ny bog »Utroskab – vejen til mere kærlighed?«, der netop er udkommet, er parterapeuten Katrine Axholm ude på en mission. Hun vil gerne have os til at nuancere utroskab langt mere, end vi gør.

»Vi er ofte så fordømmende,« siger hun. »Det er bare ud af vagten, kammerat! Du skal ikke ligge og knalde med Pernille, så er vi to færdige. Og kan du se at komme afsted! Vi ses til jul.«

Reaktionerne er stærke og følelserne voldsomme, når vi bliver udsat for det, der opfattes som det ultimativt største svigt i vores kærlighedsliv, mener Katrine Axholm.

»Men hvis vi nu er villige til at kigge på, hvad det her egentlig handler om, siger det måske noget vigtigt om det forhold, vi har været en del af, for nogles vedkommende gennem rigtig mange år. Måske siger det endda også noget om én selv. Indsigter og nye erkendelser, som pludselig bliver tydelige, og som kan bruges til at komme videre på, alene eller sammen med sin partner.«

Vi vil både have trygheden, stabiliteten og det forudsigelige liv. Men vi vil også gerne have det spændende, det forbudte, det pirrende og det liderlige liv.

Ifølge bogens forfatter stiller vi tårnhøje krav til kærligheden, samtidig med at vores kultur netop er gennemsyret af fordømmelse, når utroskab bliver smidt op på disken og kniven jaget ind i samvittighed, svigt, sorg og moralbegreber. For ifølge Katrine Axholm er utroskab sjældent enkel. Den er kompleks og handler om meget mere end om »en svigefuld og ansvarsløs partner.«

Det forbudte, pirrende og liderlige

Hun mener, at vi befinder os i et evigt dilemma, fordi vi på den ene side drømmer om den livslange kærlighed og på den anden side ofte stiller uopnåelige krav til, hvad kærligheden skal kunne for at opfylde vores forventninger.

»Utroskab kan blive et resultat af de problemer, man som par ikke har fået gjort noget ved, men bare ladet ligge i håb om bedre tider, uden at løfte en finger eller skabe en vilje til eller mulighed for at tale om det svære.« Linda Kastrup

»Vi vil både have trygheden, stabiliteten og det forudsigelige liv. Men vi vil også gerne have det spændende, det forbudte, det pirrende og det liderlige liv. De to ønsker eller krav, om man vil, er og bliver uforenelige.«

Mener du, at det er helt okay at være utro? At det ligefrem kan være befordrende for et forhold og skabe ny vitalitet?

»Det er der ikke noget enkelt svar på. Jeg siger hverken, at det er i orden eller ikke i orden, for jeg mener ikke, man kan anskue det på den måde. Det, jeg gerne vil gøre op med, er den sort-hvide holdning, mange har til utroskab. Fra de hundredvis af terapisessioner, jeg efterhånden gennem årene har haft i min praksis, ved jeg, at utroskab har mange flere nuancer, facetter og forklaringer, end det meget forenklede billede, der oftest fremstilles. Det handler om en vilje til at undersøge forholdet nærmere, når man står midt i problemerne eller er kommet lidt på afstand.«

Desværre kan man ikke »utroskab-sikre« et parforhold, forklarer Katrine Axholm, for utroskab sker også i de mest velafbalancerede og kærlighedsfulde forhold.

»Kærligheden mellem voksne er sjældent ubetinget, og der er heller ikke altid en skurk og et offer. Derfor kan det være godt at vide, at det er muligt at genskabe tilliden, og måske endda udvikle forholdet, mens løsningen andre gange er at gå hver til sit.«

I den store befolkningsundersøgelse projekt Sexus fra efteråret 2019, hvor danskernes sexliv og parforhold blev kortlagt, svarede 90 procent, at de var godt tilfredse med deres nuværende parforhold. Alligevel var det op mod en tredjedel af alle par, der ifølge undersøgelsen havde oplevet utroskab i deres forhold. Mens 23 procent af de danske mænd havde været deres nuværende partner utro, gjaldt det for 14 procent af kvinderne, at de havde haft et udenomsforhold eller testet en lynaffære.

Katrine Axholm nævner en af sine klienter, en kvinde, hvis mand i første omgang havde været hende utro, senere forlod han hende til fordel for elskerinden.

»Det, hun siger til mig, er: 'I dag kan jeg godt forstå, at han gik, for jeg lukkede ham aldrig rigtigt ind. Der var altid denne her afstand, som nok mest var min skyld.'

Kvinden fandt altså senere ud af, at hun faktisk havde en andel i, at det endte, hvor det gjorde. Men det var for farligt for hende at lukke ham ind i de år, de var sammen, og det er dét lag, man skal ned i for virkelig at forstå utroskabens inderste væsen. Når vi kan forstå, hvad der sker, er der mere håb. Kvinden forstod, hvorfor han var gået, og hvis han ville have hende tilbage, så stod hun der.«

Kærlighed eller forelskelse?

Hvorfor føler mange, at utroskab er så kæmpestort et svigt som det, du beskriver i din bog?

»Fordi vi har en meget præcis forestilling om, hvad kærligheden er og skal være. Vi tager det personligt, når vores partner er os utro. 'Der må være noget i vejen med din kærlighed til mig, eller med mig som person, siden du er mig utro,' tænker vi. Fra den, der så har været utro, hører jeg gang på gang:

'Jamen, jeg elsker ikke min kone mindre, fordi jeg har knaldet med Pernille. Det var bare, fordi Pernille vækkede nogle sider i mig. Min kærlighed til min kone er stadig lige ægte og lige stor.'«

Problemer i et forhold handler oftest om noget andet, som er sket forud for utroskaben. Noget, der har manglet.

Ifølge parterapeuten er problemet ofte, at vi forbinder og ligestiller kærlighed med forelskelse.

»Hvis vi møder et andet menneske, som vækker nogle følelser og en anden side i os, bliver trummerum-livet pludselig sat i perspektiv, for så opdager jeg lige pludselig: ‘Gud, jeg kan have alle de her følelser i mig.’« Linda Kastrup

»Så må det jo betyde, 'at jeg skal gå med ham her eller hende her, som vækker de vildeste følelser og det vildeste begær i mig.' Men forelskelse og kærlighed skal man huske at skille ad,« siger Katrine Axholm og mener, at vi som modne, voksne mennesker stadig ikke har lært at kende forskel. Hun kalder vores forestilling om kærlighed »bundhamrende naiv«.

»Vi får jo aldrig det hele i én pakke, så hvis vi møder én, der vækker nogle andre følelser i os, én, som vi oplever virkelig ser os, stimulerer os og måske endda også har nogle af de samme interesser – som ham eller hende derhjemme selvfølgelig ikke har – ja, så bliver vi fristet. Mange har herefter et billede af: 'Jamen, det må jo så betyde, at jeg skal være sammen med Pernille, når jeg nu er så vild med hende.' Og det er jo også lidt naivt, ikke? Forelskelsen går over, det ved vi allesammen. Men Pernille bliver jo netop symbolet på det liv, jeg godt kunne tænke mig at leve, og hvor jeg hele tiden har de her stærke følelser i mig, mens jeg mærker suset fra min forelskelse. For langt de fleste, som har en affære, er affæren sindssygt svær at give slip på. Også selvom man godt er klar over, at forelskelsen ikke varer ved. Det ligger der en sorg i. En sorg, som det er forbudt at have, fordi vi har denne her fordømmelse.«

Sorg over mistet elskerinde

Katrine Axholm nævner en mand, hun for øjeblikket har i terapi.

»Så sent som i går sagde han: 'Det er meget svært for min kone at forstå, at jeg sørger over, at jeg har mistet min elskerinde.' Dertil må jeg sige, at man nok skal være et meget, meget stort menneske som kone for at kunne rumme dén. Forklaringen er, at manden ikke bare har mistet sin elskerinde, han har også mistet selve sin forestilling om, hvordan hans liv også kunne have set ud, selvom han stadig er glad for sin kone. Utroskab er meget mere menneskeligt og meget mere forståeligt, end vi forestiller os, uden at jeg dermed har sagt, at utroskab er vejen frem.«

Du får det alligevel til at lyde lidt, som om utroskab er ok?

»Nej, for det er stadig ikke et spørgsmål om rigtigt eller forkert, men om en dybere forståelse. Ingen når nogen vegne med bare at fordømme. Utroskab har altid været der, og vil altid være der. Så længe vi har faste forhold, har vi også utroskab. Problemer i et forhold handler oftest om noget andet, som er sket forud for utroskaben. Noget, der har manglet. Måske nogle følelser, som i forvejen har været halvdøde lidt for længe eller andre former for ubalance. Utroskab kan blive et resultat af de problemer, man som par ikke har fået gjort noget ved, men bare ladet ligge i håb om bedre tider, uden at løfte en finger eller skabe en vilje til eller mulighed for at tale om det svære.«

Når jeg hører den ene i et par indlede med at sige: 'Jeg er meget i tvivl om mine følelser,' så tænker jeg: Hmmm... Gad vide, om det kommer frem, at der enten har været utroskab eller fascination af et andet liv repræsenteret her.

Hvordan begynder utroskab typisk?

»Mange tror fejlagtigt, at utroskab begynder som noget rent seksuelt. Men det er stort set altid det erotiske og selve tiltrækningen, der er afsættet, sammen med dét at føle sig set, med alt, hvad der ligger i dét. Man opbygger en ny intimitet og en nærhed, det er der noget pirrende og dragende i. At få sine følelser involveret er jo erotisk og forbundet med noget forbudt og spændende. Hvorimod ham derhjemme, der står og steger krebinetter og har dem klar til familien klokken 17.30, han repræsenterer alt det trygge og en masse andet godt, men jo ikke noget særlig erotisk.«

Du taler om urealistisk høje forventninger til partneren som en af årsagerne til, at man forelsker sig i en anden eller bare grund-keder sig i forholdet?

»Min partner skal være min bedste ven. Han skal også være min sparringspartner, min wingman, den anden forælder og ham, jeg kan støtte mig til og læne mig op ad, når jeg er ked af det. Han skal være min utrættelige elsker, og han må aldrig, aldrig kigge på en anden kvinde og have lyst til hende. Alt det er helt urealistisk høje forventninger. Når vi samtidig lever vores trummerumliv – og tro mig, der er utroligt mange gentagelser i et voksenliv – så er det, at hvis vi møder et andet menneske, som vækker nogle følelser og en anden side, bliver trummerumlivet pludselig sat i perspektiv, for så opdager jeg lige pludselig: 'Gud, jeg kan have alle de her følelser i mig. Jeg kan føle mig meget i live. Jeg kan have meget lyst, jeg kan føle mig set, fascineret af en anden, og pludselig kan jeg en hel masse!' Det er meget stærke følelser, som jo sjældent opstår fra den ene dag til den anden. Gentagne gange hører jeg fra den, der har været utro:

'Jamen, det var jo ikke det, jeg ville. Det var aldrig min intention at svigte ham eller hende.' Den status gælder faktisk for de fleste. Utroskab kommer meget ofte bag på den, der har været utro.«

Trummerum og trætte følelser

Katrine Axholm nævner en gruppe mænd, hun for tiden har i terapi

»En af de mænd sagde forleden: 'Det er så meget imod mine værdier at være utro. Jeg er nødt til at ændre mit eget billede af, hvem jeg er som menneske. For jeg er åbenbart én, der kan være utro; det troede jeg aldrig ville ske'.«

Op mod en tredjedel af alle par oplever utroskab i deres forhold. Så længe vi har faste forhold, vil vi have utroskab. Men hvorfor er vi utro? I en ny bog om utroskab, vil parterapeut Katrine Axholm gøre op med den sort-hvide holdning, mange har om utroskab som det ultimativt værste svigt, vi kan begå i et kærlighedsforhold. Linda Kastrup

Når et par kommer til dig, fordi det har problemer i forholdet, hvad tænker du så den første gang, du møder dem?

»Når jeg hører den ene i et par indlede med at sige: 'Jeg er i tvivl om mine følelser,' så tænker jeg: Hmmm... Gad vide, om det kommer frem, at der enten har været utroskab eller fascination af et andet liv repræsenteret her. For hvis nu den ene har en hemmelig affære, og parret aftaler, at de skal i parterapi, fordi det går dårligt, sidder den, der har været eller stadig er utro, så og er bange for at blive afsløret under terapiforløbet?

Er det sådan, at man først skal i parterapi og derefter afsløres for sin utroskab? Imens kan man sidde med korslagte arme og ikke ville lukke nogen ind, fordi man er rædselsslagen: 'Hvad nu hvis min kone – eller min mand – opdager, at jeg har en affære eller stadig er utro, mens vi er i terapi?´ Dét er faresignaler. Det, vi gør her, er så at undersøge, hvad der sker i forholdet.«

Ifølge Katrine Axholm er det ikke kun kedsomhed, trummerum og trætte følelser i forholdet, der animerer til utroskab.

»Der er mennesker, der har vanskeligt ved at knytte sig tæt til et andet menneske, og for dem kan det være svært at mærke deres følelser. Dermed bliver utroskab et redskab til at nå ind til et ukendt sted i sig selv og en form for tilknytning. Man føler sig i live ved at have en forbudt affære.

For andre handler det om en meget høj libido og et højt sexdrive, som kan være vanskeligt at få indfriet derhjemme. Men det er ikke sådan, at jeg sidder og tænker: Okay, han eller hun er da også noget af en vildkat eller en charlatan. Jeg er ofte blevet meget overrasket over både kvinder og mænd, hvor jeg på forhånd aldrig ville have tænkt, at de havde så saftige tanker eller behov.«