For nylig har jeg siddet foran min computerskærm og fældet tårer. I en sådan pinlig grad, at jeg måtte liste mig ud af kontorlandskabet og gå ind på toilettet for at kunne hulke af i fred som et lille barn.
Jeg er ikke den eneste. Andre danskere landet over har undervejs i ugens løb måttet bide sig selv i kinden, rømme sig og tørre tårerne af kinden efter at have set TV 2s nyeste reklamevideo, der for anden gang kører under sloganet »Alt det, vi deler«. Den første video kørte tilbage i 2017 og var en massiv viral succes med sin fortælling om nationalt fællesskab. Temaet er igen det samme. På sine fire minutter og 23 sekunder får den nye reklame sat så effektivt gang i tårekanalerne, at man sidder målløs tilbage og tænker: »Er jeg virkelig så nem? Skal der virkelig ikke mere til?«
Den åbner med en gruppe tilsyneladende forskellige mennesker, der sammen venter i et rum. De bliver ført ind i en sal, hvor en kvinde med verdens blødeste stemme begynder at sætte dem sammen i par foran en hængende mikrofon. Ansigt til ansigt får de med overraskede ansigter at vide, hvad de har til fælles med det fremmede menneske foran dem. En midaldrende mand lærer, at den unge mand, der står over for ham, som barn har boet i det hus, han i dag selv bor i.
Tudevorn
Tårerne rammer præcis i det øjeblik, at den ældre Inger opdager, at den unge kvinde Mathilde med det lange hår engang lå i hendes hænder som helt nyfødt. Inger viser sig nemlig at være den jordemoder, der en nat på Christiania tog imod Mathilde. Lysten til decideret at hulke manifesterer sig lige i mellemgulvet, da Anna møder Knud, der i 2012 reddede hendes mand fra et hjertestop. Den letløbende klavermusik under det hele gør også sit.
»Hvis vi nærmer os hinanden, kan det være, at vi opdager, at vi deler samme skæbne,« lyder det fra fortællerstemmen.
Dernæst træder de syriske flygtninge Rana og Maha frem. De kom til Danmark for fire år siden. De bliver sat over for det ældre ægtepar Dorrit og Jan, der fortæller, at de selv engang var flygtninge under Anden Verdenskrig. Og så er der dømt sammenhængskraft for alle pengene!
Når man har fået rettet på den løbende mascara og fået pudset næsen, står det klart for én, at videoen også er et frygteligt testamente over vores tid. Tænk, at det skal være en sentimental tåreperservideo for TV 2, der sætter kul under nationalfølelsen. Hvis jeg var folkevalgt politiker, ville jeg være grøn af misundelse på den video. I få klip får den os til at tænke på alt fra identitet til national kultur uden at hive så meget som et eneste Excel-ark frem. Overvej lige engang, hvor mange folketingsdebatter, politiske forslag og planer der har forsøgt sig med selvsamme øvelse? Det har ikke efterladt så meget som en stille blafren i hjertekulen.
Er det ikke i grunden politikernes opgave at sætte begavede ord på det, der forbinder os danskere med hinanden? Er det ikke dem, der uden DJØF-floskler skal tegne os op som nation, så det er til at forstå? Er det ikke dem, der skal skabe et andet narrativ om Danmark end den triste historie om et polariseret samfund? I stedet er vi danskere henvist til en følelsesmanipulerende reklame fra en TV-station. Det er faktisk lige til at tude over.
