Sara Bro skræller langsomt en banan og tager en bid af den, mens hun ser ind i kameraet. Hvorfor vi som seere skal bevidne hende udføre den scene i et program, der handler om døden, står totalt hen i det uvisse.
Den 44-årige tidligere P3-værts nye talkshowprogram på DR2 med den uopfindsomme titel »Sara Bro på DR2« er i det hele taget skæmmet af rod og ligegyldigheder, der hele tiden bremser den intelligente samtale, programmet foregiver at ville skabe. Vi kunne måske være landet et for alvor interessant sted, hvis det ikke var, fordi Sara Bro konstant smadrer sine tårnhøje glimmerstøvler ned i substansen.
»Velkommen til mit program,« siger hun i åbningen. Det skal man lige love for, at det er. Sara Bro er iført en grøn glitrende heldragt, der også ville fungere udmærket som fastelavnsudklædning for et barn på rød stue. Et symptomatisk kostume for et program, der virker som en forvokset udgave af tematisk ungdoms-TV fra 90erne: Hej med jer, i dag skal vi tale om, uha, noget så farligt som døden. Hvis vi lige propper noget elektronisk musik og sjove farver ind på skærmen bagved, bliver de yngre seere nok hængende, synes idérigdommen at have rakt til på programmets redaktionsmøde.
Er det set før? JA! Må det rungende svar lyde. Kan ungdommen i dag klare tungere kalorier end det? JA!
Der er sat alkohol på bordet for at skabe en snert af den loose talkshowmagi, som eksempelvis den legendariske irske vært Graham Norton er mester i. Mens Graham Norton formår at få sit show til at handle om alle andre end ham selv, skubber Sara Bro konstant opmærksomheden over på sig selv. En uskik, der hærger moderne dansk TV.
Død galore
Komikeren Anders »Anden« Matthesen er Sara Bros første gæst. Det resulterer i en selvsmagende åbning, hvor hun fortæller, at »Anden« skam også har været hendes første gæst i andre af hendes TV-programmer gennem tiden. Komikeren forsøger sig venligt med begavede tanker om, hvordan vi i det moderne samfund har vendt ryggen til døden. Blot for at blive mødt af Sara Bros fjollede spørgsmål som eksempelvis dette:
»Bliver din kone ikke megaked af det, hvis du snakker om døden?«
Vi er også med værten (stadig i grøn glitrende dragt) ude på besøg hos en lektor på Medicinsk Museion. Første spørgsmål lyder: »Karen, hvis jeg nu overvejede at donere min krop til videnskaben, bliver den så udstillet herinde?« Så er niveauet ligesom sat.
Sara Bro viser Anders Matthesen et klip af en himmelsk begravelse i Tibet, hvor man parterer den døde menneskekrop og lader gribbe spise kødet for at vise, at vi blot er et kropsligt hylster. Den slags alvor må skylles ned med et shot. »Puha altså,« lyder det fra værten. Præsten Kathrine Lilleør svinger også forbi, og igen er »Anden« showets egentlige redning, da han går i kritisk dialog med præsten.
»Jeg synes lige, at vi trænger til noget sødt oven på den her snak,« afbryder Sara Bro, da samtalen endelig begynder at fænge an. Slut, prut, finale og værten serverer vingummier i en urne som en sidste sjovhed. Velbekomme. Sara Bro smasker videre med gelatine i munden, og vi seere har spildt 28 minutter på en parentes i DRs historie, hvor man har stukket en vært endnu et ligegyldigt snakke-format.
