Mit 2018 med Nikolaj Koppel: »Det klæder København at blive begavet med en italiensk sommer«

Hvad var det bedste og det værste ved 2018? Vi spørger toneangivende danskere, hvad de selv har oplevet som årets bedste øjeblik. Og hvad det værste øjeblik var. I dag Nikolaj Koppel.

NikolajKoppel1
Nikolaj Koppel har ikke fast job i øjeblikket og er desto mere engageret i frivilligt arbejde - blandt andet som formand for organisationen Bryd Tavsheden med fokus på vold i hjemmet. Foto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Han gik fra en karriere som klassisk pianist, kanal- og magasinredaktør til en stilling som magtfuld underdirektør for kultur i Tivoli - men fik så behov for en sabbatperiode og stoppede brat i år.

Hvad var det bedste ved dit liv i år?

»Det har været en professionel tilfredsstillelse for mig som underdirektør i Tivoli at se 175-årsjubilæet folde sig så flot ud. Vi har slået flere rekorder og opnået nogle markante resultater, blandt andet på gæstetal, forestillinger og den klassiske musik. Det gjorde faktisk, at det ikke føltes svært for mig at forlade Tivoli efter samlet set ni år som chef derinde. Simpelthen fordi jeg forlader virksomheden, mens den er i så god gænge.

Nu er det min plan at holde en sabbatperiode, hvor planen blandt andet er, at jeg vil finde næste meningsfulde retning i mit arbejdsliv. Det er meget privilegeret at kunne holde sådan et år. Det er selvfølgelig ikke sabbat med Netflix, sofa og chips. Mit ur ringer stadig klokken 6, jeg er fyldt med en masse  energi og holder interessante møder. Jeg har også fået en spændende post som bestyrelsesformand for Bryd Tavsheden, der arbejder for et Danmark uden børne- og kærestevold. Herudover er jeg som noget af det første gået i gang med at skrive en bog, hvilket er nyt terræn for mig. Og så er jeg begyndt at tage svømmetimer! Til tider er det to skridt frem og et tilbage med både bog og svømmetimer; den ene uge synes jeg, jeg har knækket vejrtrækningsteknikken, den næste går det mindre godt. Men either way: det er inspirerende at have stikket ude for en kort stund.«

Hvad var det værste ved 2018?

»Det har ærgret mig at se kulminationen på de sidste års DR-bashing munde ud i så markant et indhug i DRs økonomi for de næste år. Der er ingen tvivl om, at der skal ses på, hvordan DR skal udkomme, og at DR er nødt til at være mere modig, fokuseret og skarp.

Men i min optik er indgrebet for stort. DR er sat i verden med en public service-præmis, hvilket betyder, at man grundlæggende har til opgave at få befolkningen til at lytte og tale sammen på mere oplyst vis. At få os til at forstå os selv, hinanden og verden omkring os lidt bedre. Og det kan man roligt sige, at der der er brug for pt. Ved siden af andre gode, men alt andet lige smallere kvalitetsmedier som fx Føljeton, Zetland og Weekendavisen, mener jeg, at vores demokrati har brug for et bredt uafhængigt medie som DR, som ikke kun når dem med en længerevarende uddannelse - men hele befolkningen.

Nikolaj Koppel

»Fodbold er dybt irrationelt og følelsesfyldt, det er en måde at udleve ekstreme følelser i 90 minutter.«


Jeg synes, at diskussionen om DR ofte har været taget ud fra nogle forkerte afsæt, bl.a. det misforståede synspunkt, at den største trussel mod de private medier kommer fra DR, hvilket er en påstand, som ingen kan finde evidens for, hverken herhjemme eller i udlandet.

På den lidt mere følelsesladede konto kan jeg da i øvrigt også lige nævne, at et af de værste øjeblikke i 2018 for mig var, da Brøndby IF ikke - modsat hvad alt pegede på - vandt mesterskabet tilbage i maj måned. Fodbold er dybt irrationelt og følelsesfyldt, det er en måde at udleve ekstreme følelser i 90 minutter. Ikke desto mindre er jeg alligevel næsten lidt flov over at sige, at jeg var ked af det mistede mesterskab i flere uger bagefter!«

Hvilket begreb vil du særligt forbinde 2018 med?

»Venskab. Der findes mange forskellige udgaver af venskaber, og i 2018 blev jeg bekræftet i, at de bedste af slagsen er stærkere end banaliteter som afstand og tid. Vi har nogle venner, der flyttede til USA for fire-fem år siden. Jeg tror kun, vi har set dem to gange helt kort i løbet af den periode og oftest under let stressede forhold. Da vi så sad i deres køkken forleden, føltes det, som om der var gået en uge. Vi er helt forskellige på mange punkter, men dyrker netop vores forskelligheder frem for at nyde vores ligheder. Skønt og livsbekræftende.«

Hvad tager du med fra 2018? Altså hvad har du lært?

»At det klæder København at blive begavet med en italiensk sommer. At det på ét år nærmest er blevet flovt at smide et par røde bøffer i indkøbskurven fredag eftermiddag. At verden er blevet immun over for Trumps never-ending absurditeter. At selv om verdens tilstand ikke ser godt ud, skal man passe på med at sammenligne med fortiden, for den fremstår altid i redigeret udgave. At Janelle Monae er popmusikkens største håb. At “Kriger” viste, at TV2 kan lave TV-serier i verdensklasse. At jeg alligevel godt kan lide østers. Og at jeg elsker min kone mere for hvert år, der går.«