I august sagde Nikolaj Koppel sit job som underdirektør i Tivoli op.
Ingen forlader jo sådan et arbejde for i stedet at finde ud af, hvad de så har lyst til at lave. Hvis man altså ikke lige hedder Nikolaj Koppel og er i stand til at gøre det, mange andre kæfter op om, men aldrig får taget sig sammen til: at tage magten over deres eget liv. Selvsikker nok til at tro, at det hele nok skal gå.
Fik jeg sagt, at jeg i det hele taget hader Nikolaj Koppel? Jamen, prøv lige at høre her: først en kunstnerisk begavelse, en dygtig koncertpianist, der rejser rundt i verden og betager publikum. Så en populær radio- og TV-vært, for det kunne han åbenbart også lige med sin kultiverede fremtoning og rolige tilstedeværelse. Endda med rollen som vært for Eurovisionens Melodi Grand Prix som kronen på værket på formfuldent engelsk og uden sved på panden. Jo, han ser jo også blændende ud, en krydsning mellem en distingveret dressman og en sexet James Bond.
Alt lykkes åbenbart for Nikolaj Koppel, som oven i købet lader til at være en rigtig flink fyr. Kan han være mere irriterende? Den der type, der har det hele, kan det hele, tør det hele, gør det hele. Han er alt det, andre mænd gerne vil være, men ikke er. Herunder mig selv.
Lav selv regnestykket
Jeg hader også Jens Andersen, tidligere litteraturredaktør her på bladet. Han sagde også sin stilling op for at friste en freelancetilværelse. Nu skulle han leve af at skrive de biografier, som allerede havde skaffet ham hæder – herunder den sensationelt gode og gennemarbejdede tolkning af H.C. Andersens liv til det store jubilæum i 2005. Siden kom den populære og roste bog om dronning Margrethe og senest biografien om kronprins Frederik, »Under bjælken«, der har ligget på bestsellerlisten måned efter måned. Hvad har den solgt? 200.000 eksemplarer? Lav selv regnestykket.
Forbandet dygtig, faktisk, når man selv er en middelmådig Salieri over for hans geniforklarede Mozart.
Forfatteren havde i hvert fald fået ny, dyr tweedjakke, da jeg i foråret var ude til et arrangement med med ham, hvor vi skulle tale om biografier. Gudskelov havde jeg ikke selv taget min egen seneste bog med til salg, ligesom Jens Andersen havde gjort. Alle de søde damer, der hørte på, stillede sig op i lang kø foran ham for at få et signeret eksemplar med hjem. Så slap jeg da for ydmygelsen, når ingen købte min.
Forfatteren havde i timen forinden tryllebundet dem med vid, begavelse og charme. Alt lykkes åbenbart også for Jens Andersen, fordi han er så godt begavet og dygtig. Forbandet dygtig, faktisk, når man selv er en middelmådig Salieri over for hans geniforklarede Mozart. Og hvad læser man nu i sin avis? At han nåede at kapre Kim Larsens fortællerstemme til en stor biografi, der udkommer lige til julehandlen.
Mens jeg sidder her og researcher, falder jeg ovenikøbet over en artikel i bladet Euroman, som alle, forfængelige danske mænd i smug drømmer om at komme på forsiden af. Eller bare være nævnt i. Her handler det om de nye, smarte hår-styles i 2018:
»Det er frisuren, der er lidt mere »loose« og international i sit look. Håret er lidt længere, strøget tilbage og fylder gerne lidt i nakken,« forklarer en frisør »og peger på den danske pianist, TV-vært og underdirektør i Tivoli, Nikolaj Koppel, som en mand, der kan bære frisuren.«
Årh, hold kæft.
