Generelt elsker jeg mit job som madanmelder. Måske lige bortset fra i december måned, hvor (andres) julefrokoster af og til gør mit liv til et helvede. Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor alle vælter ud for at spise nøjagtig på samme tidspunkt – for så igen at gå kollektivt død hjemme på sofaen efter nytår med det resultat, at byens restauranter står pivtomme hen i hele januar.
I dette tilfælde var selskabet, der opførte sig, som om de havde besluttet sig for at forpeste min aften, et koncertbookingbureau, som holdt julefrokost. Det gjorde nas i ørerne i den lille kælderrestaurant Public med bare murstensvægge og en akustik, som i forvejen var horribel.
Del:
