Madanmeldelse: Seks stjerner til nytårstakeaway fra Michelin-restaurant

Kiin Kiins moderne fortolkninger af thaiklassikere passer perfekt til catering-samlesæt hjemme i køkkenet.

Kiin Kiins nytårsmenu scorer for første gang seks stjerner i takeaway-sammmenhæng. Foto: Majken Matzau.

Eftersom stort set alle restauranter i hele københavnsområdet i år tilbyder en særlig ud af huset-nytårsmenu, tillader jeg mig at gå ud fra, at også en betragtelig andel af Berlingskes læsere spiser takeaway årets sidste aften. Således slog jeg til, da jeg så, at den Michelin-bestjernede thairestaurant Kiin Kiin serverede sin seksretters ud af huset-nytårsmenu (825 kr.) allerede fra 9. december.