Konservativ kommunalpolitiker med klar opfordring: Giv kommunalpolitikerne flere muskler

De kommunalpolitikere, der i aften skal stemme om, hvorvidt kapitalfonden Blackstone skal have lov at omdanne Holckenhus-aterliererne til taglejligheder, kan ikke stille meget op. Nikolaj Bøgh, konservativt byrådsmedlem på Frederiksberg, opfordrer til, at landspolitikerne griber ind i sagen. »Vi risikerer at miste en masse kulturværdier,« siger han.

Holckenhus er lige nu i gang med at blive gennemrenoveret af kapitalfonden Blackstone og dens undervirksomhed 360 North. Beboere og ekspert advarer mod, at bygningens kulturarv forsvinder væk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det er en særløsning, der skal til for at redde de historiske atelierer i Holckenhus. En særlig skræddersyet lokalplan kan sikre atelierernes overlevelse, hvis medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation i aften stemmer imod, at Blackstone må omdanne Holckenhus-ateliererne til lejligheder.

Der er politisk velvilje til at bremse Blackstone fra at ændre de 13 atelierer til otte taglejligheder og to atelierfællesskaber, men kommunalpolitikerne har ikke nok muskler til at stille noget op.

Da sagen var til afstemning i Teknik- og Miljøforvaltningen i juni, var det kun Dansk Folkeparti og Alternativet, der ville gå langt for at redde ateliererne. Men det er ikke ensbetydende med, at de øvrige partier ikke var bedrøvede over situationen.

»Partierne beklager dybt, at vi ikke politisk kan redde det historiske kunstnerkollektiv, der nu befinder sig i Holckenhus. Vi har som politikere ikke mulighed for at lave en så snæver anvendelsesbeskrivelse i lokalplanen, at vi kan bestemme, hvilket erhverv tagetagen skal anvendes til,« lød det i den bemærkning, Socialdemokratiet og Radikale Venstre førte til protokol.

I en protokolbemærkning fra Enhedslisten, SF og Alternativet lød det videre, at »Holckenhus er opkøbt af en af de kapitalfonde, der i øjeblikket spreder sig som en græshoppesværm over det Københavnsk boligmarked, hvor de opkøber ejendomme og lejligheder med det formål at ombygge dem til dyre lejeboliger med profit som eneste målsætning.«

Men der er en udfordring: Københavns Kommune kan ikke med den nuværende lovgivning forhindre kapitalfondenes indtog på det københavnske boligmarked: Derfor opfordrede de tre partier den nye regering til »hurtigt at ændre lovgivningen og give kommunerne de nødvendige lovmæssige redskaber.«

Men andre ord: Kommunalpolitikerne i Københavns Kommune er handlingslammede.

»Det vil være en kulturel fattiggørelse af byen,« har kunstner og beboer i Holckenhus Kaspar Bonnén sagt til Berlingske: »Vi mister de steder, hvor den vigtige historie har fundet sted. Vi ligger lige ved siden af Glyptoteket, Nationalmuseet og Københavns Museum, hvor man fylder historien. I Holckenhus er der fortsat folk, der arbejder kunstnerisk. Man burde holde fast i de steder, hvor historien fortsat skabes.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Giv kommunen kraftigere magtmidler

Ifølge Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker ved Aarhus Arkitektskole og medforfatter til bogen »Fredet« om bygningsfredninger, burde sagen om Holckenhus blive diskuteret på landspolitisk niveau.

»Jeg håber, at diskussionen kan få politikerne til at gøre noget. Det er dog begrænset, hvad lokalpolitikerne kan gøre. Problemstillingen skal op på et landspolitisk niveau. For det her handler ikke kun om, at der sættes i stand for at skabe profit, men at man i denne proces mister en rigtig vigtig historie om København og måske også en vigtig fællesnational historie,« siger hun:

»I en ret stor del af de ikke-fredede bygninger, som er bevaringsværdige, er der interiør, som fortæller endnu mere om bygningens historie - både arkitektonisk og kulturhistorisk - end det ydre gør,« siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Nikolaj Bøgh, kommunalpolitiker for Konservative på Frederiksberg, bemærker også, at der ikke er mange snore at trække i.

»Det taler ind i en generel problematik. Jeg er kommunalpolitik på Frederiksberg, hvor vi tit har sager med nedrivninger og ombygninger af bevaringsværdige ejendommen. Problemstillingen er, at der er meget snævre grænser for, hvor meget kommunerne kan styre i forhold til anvendelse og ydre og indre bevaring. Hvis der ikke er en lokalplan, hvad der ikke er for Holckenhus, kan man ikke regulere særlig meget. Man kan godt styre meget i forhold til det ydre, men ikke i forhold til det indre,« siger Nikolaj Bøgh.

Det er derfor, at Blackstone og 360 North er lykkedes med at male døre og lofter over. For kommunen kan ikke holde hånd i hanke med, hvilke forbedringer der foregår inden for i de historiske og bevaringsværdige bygninger.

»Vi har en stor gruppe af bevaringsværdige bygninger, som kommunerne tager sig af, men det er i virkelighedens verden meget løst, hvad der sker med dem. De bliver bygget om til ukendelig både ude og inde. Der er for stort et spring mellem de fredede bygninger og de bevaringsværdige bygninger. Kommunen skal have lidt kraftigere magtmidler i forhold til de virkelig betydningsfulde bygninger som Holckenhus,« siger Nikolaj Bøgh.

Og det er også en sag for landspolitikere?

»Ja, det er lovgivningsmæssigt spørgsmål, fordi man skal kigge på bygningsfredningsloven. Problemet er også, at reglerne for fredede bygninger lidt for stramme, og det er svært at ændre noget, hvorimod det er meget mere frit for bevaringsværdige bygninger. Der mangler noget differentiering i systemet og nogle stærkere magtmidler for kommunerne. Kommunerne skal have bedre muligheder for at stille krav. I dag kan man ikke gøre noget for at bevare det indre. Det burde man lave om på,« siger Nikolaj Bøgh.

Hvilke redskaber vil du foreslå, man kan bruge?

»Det, man kunne have gjort fra Københavns Kommunes side, var at lave en lokalplan for Holckenhus. Dermed kunne man formentlig have forhindret, at man fjerner de blyindfattede ruder og sætter termoruder ind. Man kunne også godt have forhindret, at man hæver taget.«

Her ses en dør, der er blevet overmalet under renoveringen. Over 70 kunstnere som P.S. Krøyer har boet og malet i den historiske bygning Holckenhus i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Wandel.

Nikolaj Bøgh, kommunalpolitiker for Konservative på Frederiksberg

»Vi trænger til en ny lovgivning, og hvis ikke det sker, kommer der flere af den her slags sager.«


Kulturen er nedprioriteret

Nikolaj Bøgh håber, at landspolitikerne vil tage sagen op og genbesøge bygningsfredningsloven. Dog oplever han ikke, at kulturdagsordenen fylder meget i tankerne på landets folketingspolitikere.

»Generelt er kulturområdet meget nedprioriteret i partierne, og man har ikke en opfattelse af, at det interesserer vælgerne. Jeg tror, det interesserer mange mennesker. Analyserne af vælgerne giver et falsk billede, for det er klart, at folk hellere vil have opereret deres kræftsyge mor end at have en ny bygningsfredningslov. Kultur kan godt være vigtigt, selv om der er noget, der er vigtigere,« siger han.

Hvad er yderste konsekvens, hvis ikke udviklingen bliver tacklet?

»Vi risikerer at miste en masse kulturværdier, som de fleste er enige om, at vi skal passe på. I Miljø- og Teknikudvalget i København er der mange, der har ført til protokol, at de gerne ville beskytte kunstnerateliererne, men de har ikke lovgivningsmæssig mulighed for det. Jeg tror også, at der i den brede befolkning er opbakning til, at vi passer bedre på vores kulturarv. På Christiansborg er der meget lidt interesse for den slags. Det er der, det handler. Vi trænger til en ny lovgivning, og hvis ikke det sker, kommer der flere af den her slags sager,« siger Nikolaj Bøgh.