Torsdag afgøres skæbnen for historisk københavnerbygning: »Alle muligheder er ikke udtømte«

Beboerne kæmper i Holckenhus kæmper for, at kapitalfonden Blackstone ikke renoverer kulturarven bort, men de har kun opbakning fra Alternativet og Dansk Folkeparti, når sagen skal drøftes i Københavns Borgerrepræsentation torsdag.

Kaspar Bonnén er kunstner og har boet i Holckenhus siden 2013. Han håber, at der bliver fundet en løsning, så den kulturarv, Holckenhus repræsenterer, ikke forsvinder. I værste tilfælde bliver de 13 atelierer i karréen omdannet til taglejligheder. Kaspar Bonnén gruer for, at det sker. Niels Ahlmann Olesen

På de gamle trapper i Hol­ckenhus, som kunstmalere som P.S. Krøyer tidligere har betrådt, går der lige nu håndværkere. Og mange af dem. Og når opgangene og lejlighederne i den historiske københavnerbygning lige nu ved at blive renoveret af den udenlandske kapitalfond Blackstone, er det i beboernes øjne ikke kærkomne renoveringer. Man fjerner bygningens historie og kulturarv, lyder kritikken - blandt andet har kunstnere i 125 år arbejdet i bygningens 13 atelierer, der efter planen skal ombygges til otte tagboliger og to atelierfællesskaber.

Berlingske møder kunstmaleren Kaspar Bonnén i sin lejlighed i den del af Holckenhus, der vender ud mod Stormgade, hvor han har boet i flere år. Også hans far og bror bor i opgangen. Faren, Peter Bonnén, benytter det atelier, der liger øverst i opgangen, og hvor man fra det store vinduesparti har udsigt til Københavns Rådhus på tætteste hold. Det er et atelier, der snart kan blive forvandlet til en luksuslejlighed I hvert fald hvis det står til  Blackstone.