Denne tekst har været underlagt en undersøgelse for plagiat. Der er ikke fundet eksempler på plagiat eller mangelfuld kildehenvisning i den pågældende tekst, men Berlingske kan ikke udelukke, at det er tilfældet. Berlingske beklager og henviser til den fulde undersøgelse, der kan læses her.
Det har vist sig at være et uendeligt fascinerende studie udi menneskeracens tilbagestående udvikling, just hvor meget tekst en ung kvindes klumme om kærlighed, krav og kød kan generere. Omkring 10 indlæg alene i nærværende avis har siden primo september roteret om mig, bogreolen og boeuf burguignonen, og virakken på Facebook har rummet materiale nok til et gruopvækkende, autofiktivt seksbindsværk: »Mænd, der virkelig hader kvinder«. Stieg Larsson, gå hjem!
Da DR-journalist Iben Maria Zeuthen for nylig debuterede som klummeskribent på Ekstra Bladet, lugtede B.T. røgen fra de tydeligvis omsiggribende moderne hekseafbrændinger og udgav 22. september den første artikel i en serie om mænds ekspressive had til kvinder i den offentlige debat.
Underbuksekrigerne bliver stadig mere ekstreme i kommentarsporene under kvinders offentlige ytringer
Heri udtalte Zeuthen - hvis klumme i grove træk handlede om, at hun ikke ville reduceres til en fødemaskine - sig ikke kun på baggrund af reaktionerne på klummen, men også på baggrund af sine 13 år som kendt mediemenneske: Den digitale voldsparathed oplever hun som stigende, og selv om jeg med mine få års erfaring som debattør i sammenligning blot er en vårhare, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hun har ret.
Diligencen af underbuksekrigere, som de kaldes i Ekstra Bladet-regi, må i sagens natur med årene være blevet mere vante brugere af internettet, men de er desværre også blevet mere ekstreme i kommentarsporene under kvinders offentlige ytringer.
Personligt gør jeg to ting for at kunne sove godt om natten: Jeg undlader for så vidt at give disse mansplainere ad nauseam min opmærksomhed og finder hypoteser i psykoanalysen. Begrebet Freuds Verneinung – som regel knyttet til den ødipale konflikt – dækker over en infantil forsvarsmekanisme, hvor et ubehageligt virkelighedsforhold fornægtes.
Når moderne, selvstændige kvinder tjener deres egne penge, læser deres egne bøger og tager ejerskab over deres egen krop – og siger det højt – falder nogle magtesløse mænd med alle deres mindreværdskomplekser siddende uden på tøjet direkte i den freudianske fælde, »regression«: Hvis man ikke kan komme til at kysse hende pigen fra parallelklassen, hiver man hende i rottehalerne i stedet. Magtbalance genoprettet.
Et spørgsmål, der til gengæld driver mig ud i søvnløshed: Hvor findes forklaringen på de kvindelige underbuksekrigere under disse hekseafbrændinger – og hvorfor mangler den nuance i debatten? At der er længere mellem dem, står nok ikke til diskussion, men de er til stede med samme blodtørstige modus operandi som mændene, og det gør mig langt mere ked af det at modtage en besked, der i forvejen er grænseoverskridende, fra en kvinde.
For når afsenderen er en kvinde, pålægges der det grænseoverskridende indhold et brud på en tillid, der slet ikke burde give mening at bryde. Kvinder går sagligt til angreb på andre kvinders saglighed; kvinder går ikke til angreb på kvinder. Kvinder giver kvinder lov til at være, som de har lyst til – inklusive de bibliofile og de, der ikke vil føde børn for at please en samfundsnorm. Men de findes, de kvinder, der virkelig hader kvinder. Og her kommer Freuds Verneinung til kort.
