Joy Mogensen får ikke sin vilje: Ny aftale om Det Kongelige Teater er på plads

Kulturminister Joy Mogensen (S) skabte debat, da hun i oktober foreslog, at Det Kongelige Teater skulle have lov til at opføre flere musicals. Nu er den nye rammeaftale for teatret endelig landet, men den ser noget anderledes ud end det originale forslag.

»Mit mål er at sikre, at Det Kongelige Teater bliver ved med at arbejde med at være mere for flere,« lød det fra kulturminister Joy Mogensen i oktober. Nu er en ny og bred rammeaftale for Det Kongelige Teater i hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der skal flere publikummer i Det Kongelige Teater, og det skal musicals hjælpe med til at sikre. Sådan lød ønsket fra kulturminister Joy Mogensen (S) tilbage i oktober, da forhandlingerne om en ny rammeaftale for Det Kongelige Teater blev indledt.

Sådan er det ikke helt gået i forbindelse med aftalen, som alle Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige står bag.

Den nye fireårige rammeaftale for Det Kongelige Teater er i dag indgået, og selv om aftalen åbner for, at teatret kan få lov til at opføre musicals, er der stadig en række restriktioner. Teatret er dog nu forpligtet til at nå nye målgrupper ved hjælp af andre strategier.

I aftalen lyder blandt andet, at konceptmusicals er udelukket, og at Det Kongelige Teater skal opføre værkerne på en måde, som private producenter ikke ville kunne. Herudover skal Det Kongelige Teater varsle, når det vil opføre en musical, så private teatre får mulighed for at nedlægge veto.

Kulturminister Joy Mogensen er positiv over at indgå så bred en politisk aftale, siger hun til Berlingske og oplyser, at hun kommer godt i mål med sin målsætning om flere musicals.

»Jeg ville gerne have flere musicals på Det Kongelige Teater, og det mener jeg også, at der vil komme. Jeg synes, at vi har landet en god balance,« siger ministeren.

Mener du, at man har misforstået, hvad du sagde om musicals til at begynde med?

»Nej, jeg ville gerne have flere musicals, og det mener jeg også, at jeg får, bare ikke på den måde, at det bliver med flere opsætninger,« siger ministeren fredag aften.

En del af aftalen lyder blandt andet, at »repertoirevalget skal tage hensyn til private producenter på markedet«. Det betyder, at teatret ikke må opføre et værk, hvis en privat producent i Storkøbenhavn inden for de seneste syv sæsoner har opført værket, med mindre den private producent samtykker.

Herudover bliver økonomien genetableret, så teatret fra 2022 får en årlig bevilling på 542 millioner kroner. Det er 15 millioner kroner mere, end den nuværende aftale lyder på.

De tre fokuspunkter for aftalen er flere tilbud til børn og unge, øget digital formidling samt musikdramatik uden konkurrence med private producenter.

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det især har taget tid at finde en god og balanceret løsning på spørgsmålet om musicals,« siger kulturordfører for Radikale Venstre, Zenia Stampe.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Morten Messerschmidt, kalder spørgsmålet om musicals for »elefanten i forhandlingsrummet«.

Den nye rammeaftale udstikker kursen for Det Kongelige Teater de kommende fire år. Den nye aftale gælder fra 2021 til 2024.

Tager ikke brødet ud af munden på private

Den brede politiske aftale vækker begejstring blandt de borgerlige partier, som har haft fokus på konkurrencen mellem private aktører og Det Kongelige.

»Vi sikrer med aftalen, at vi både har et privat kulturmarked og en stærk nationalscene. Det er vigtigt, at Det Kongelige Teater fokuserer på sine kerneopgaver, og ikke tager brødet ud af munden på dem, som lever af musicals,« siger de Konservatives ordfører, Birgitte Bergmann, om den nye rammeaftale.

Hun tilføjer, at Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti har stået sammen under forhandlingerne.

I Dansk Folkeparti er Morten Messerschmidt især begejstret for, at teatret nu forpligtes til digital formidling.

»Det er vigtigt, at dette sker sammen med andre kulturaktører, så det bidrager til vores helt store ønske om en egentlig digital kulturplatform, hvor alle danskere kan nyde og glædes over dansk kulturliv i bred forstand,« siger han.

Musicalproducent Jesper Winge Leisner har tidligere kritiseret ministerens ønske om flere musicals, men ånder fredag aften lettet op.

»Det er meget bedre, end jeg havde frygtet. Jeg er glad for, at man med aftalen sætter en fod i døren for Det Kongelige Teaters ønske om at gå på rov i den danske musicalbranche – og jeg er glad for, at det er et bredt forlig,« siger han.

I den tidligere rammeaftale lød det, at Det Kongelige Teater kan opføre musicals. Har stykket tidligere været sat op i kommercielle teatre, skal der dog være tale om en »meget markant kunstnerisk nytænkning«, før nationalscenen må opføre musicalen, hed det i aftalen.

Den nationale scene præsenterer cirka 780 forestillinger årligt inden for genrerne ballet, skuespil, opera og klassiske koncert.