Jordens undergang er overraskende kedsommelig i George Clooneys hænder

Når nu biograferne har lukket, kunne man håbe på, at Netflix’ premierefilm kunne sikre juleunderholdningen. »The Midnight Sky« kan ikke rigtig.

 
Se traileren til »The Midnight Sky« her. Fold sammen
Læs mere

George Clooney har beskrevet »The Midnight Sky« som »Gravity«, der møder »The Revenant«, og den beskrivelse er ikke helt ved siden af. Desværre kombinerer filmen, som Clooney både har instrueret og spiller hovedrollen i, de mest forudsigelige elementer fra inspirationskilderne.

Ideen er ellers ikke dum.

Vi er i 2049. George Clooney er videnskabsmanden Augustine Lofthouse, der sidder alene på en forskningsstation på Antarktis. Verden er gået under, og resten af menneskeheden er uddød.

Lofthouse er dødeligt syg, men kan ikke bare lægge sig til at dø. Et rumskib, hvis besætning har undersøgt, om en måne nær Jupiter er beboelig, er nemlig på vej retur mod Jorden, og Lofthouse vil advare dem om, at de ikke skal lande. Hans mission bliver dog forstyrret af en lille pige, der er blevet efterladt på forskningsstationen.

Jordens undergang kan være godt

Ligesom ellers halvglemte pandemifilm som »Contagion« og »Outbreak« pludselig bragede ind på listerne over de mest streamede film, da coronavirussen ramte verden, kan der i disse på mange måder triste tider være noget forfriskende i at se postapokalyptiske katastrofefilm om jordens undergang. Ud fra et »det kan godt være, at det hele er noget lort, men det kunne være endnu værre«-synspunkt.

Men »The Midnight Sky« er bare ikke det fix, man længes efter.

»Når en astronaut siger: »Nu er det overstået«, siger man i kor med det obligatoriske sortssende besætningsmedlem: »Indtil videre«. Og sådan udebliver overraskelserne gennem hele filmen.«


Først og fremmest er den – i betragtning af, at den handler om jordens undergang – bemærkelsesværdig uspændende. Og i sjælden grad forudsigelig. Hvis du allerede ti minutter inde i filmen har en nogenlunde klar idé om, hvordan de næste næsten to timer kommer til at forløbe, har du formentlig ret.

Når en alarm ombord på rumskibet lyder, og en astronaut udbryder: »Hvad var det?«, så ved vi godt, at det er en meteorstorm. Og når en anden astronaut lidt efter siger: »Nu er det overstået«, siger man i kor med det obligatoriske sortseende besætningsmedlem: »Indtil videre«. Og sådan udebliver overraskelserne gennem hele filmen.

Alt er set før

I en bedre film havde de to spor – Lofthouse, der kæmper for at holde sig i live på jorden og astronauterne ombord på rumskibet – vævet sig ind i hinanden og suppleret hinanden, så to plus to gav mere end fire.

Nu giver to plus to … to. Handlingen på rumskibet er ikke så åndløst spændende som »Gravity«, ikke så mindfucking som »Interstellar« og ikke så menneskeligt medrivende som »The Martian«, mens Lofthouses strabadser i det iskolde klima på Antarktis ikke er så brutale som i »The Revenant«, ikke så basalt spændende som i »Arctic« med Mads Mikkelsen, og sådan kunne man blive ved.

George Clooney har instrueret og spiller hovedrollen i »The Midnight Sky«, der desværre ikke overrasker en eneste gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix.

Ikke alene føler man, at man har set det hele før, man har også set det bedre. Filmens humanistiske budskab er sympatisk, men det kunne sandelig godt have været pakket mere farverigt ind.

Og så gør det ikke oplevelsen bedre, at filmen af og til åbenbart går ud fra, at Netflix-brugere laver kaffe og tjekker Instagram, mens de ser film – i hvert fald glemmer man i hvert fald jævnligt det gode begreb »Don’t tell it, show it« og gør præcis det modsatte.

Som da en ung version af Augustine Lofthouse har været kærester med en kvinde i cirka 30 sekunder, hvorefter vi går til en scene, hvor kvinden grådkvalt udbryder: »Du vil være opdagelsesrejsende, Augustine. Opdage nye verdener, give livet håb. Men mens du gør alt det, glider dit eget liv dig af hænde. Og det knuser mit hjerte«.

Så kan det ikke siges meget mere tydeligt. Og klodset.

»The Midnight Sky«. Science fiction-drama, 124 minutter. Instruktion: George Clooney, manus: Lily Brooks-Dalton, Mark L. Smith. Med: George Clooney, Felicity Jones, David Oyelowo, Kyle Chandler m.fl. Premiere 23. december på Netflix.