Midt i den nye virushverdag med hjemmekontor, social isolation og børn om benene dagen lang er vi tilsyneladende rørende enige om én ting: Vi vil se film! Vores forbrug af TV og streaming er steget markant, og danske Blockbuster melder om stor stigning i antallet af udlejninger.
Folk dør, også børn, vi tvangsisoleres, bliver frygtsomme og hamstrer, mens verden venter desperat på en vaccine. Lyder det bekendt?
Blandt de film og serier, vi fordriver coronatiden med, oplever to bedagede pandemiklassikere en genfødsel. Blockbuster siger til Berlingske, at Hollywood-baskerne »Contagion« fra 2011 og »Outbreak« fra 1995 pludselig er på topti over de film, danskerne lejer på nettet, og de samme to film hærger de internationale hitlister. Men holder de til et gensyn i den nye virkelighed? Berlingske har genset de to uventede nyklassikere.
Contagion
★★★★★☆
Instruktør: Steven Soderbergh, 2011
Kan ses på Blockbuster og Itunes.
Det er decideret skræmmende at gense »Contagion«, som jeg så første gang umiddelbart efter premieren i 2011. Dengang lignede den et urealistisk dystopia, og jeg husker, at jeg næsten ikke orkede at se den til ende, fordi den var så uendeligt deprimerende. I dag virker filmen, desværre, anderledes tæt på virkeligheden.
Instruktør Steven Soderbergh fortæller effektivt og med et stjernespækket ensemble af skuespillere – Gwyneth Paltrow, Matt Damon, Kate Winslet m.fl. – historien om Beth (Paltrow), der flyver hjem til Minneapolis fra Hongkong med en mellemlanding i San Francisco, hvor hun knalder med en gammel elsker.
Hvad hun ikke aner, er, at hun er patient zero og er smittet med en dødsensfarlig virus, der slår hende ihjel inden for filmens første kvarter. Derefter følger vi myndighedernes og videnskabens desperate kamp for at inddæmme virussen, der på rekordtid fylder massegrave, fører til plyndringer og gadeoptøjer og sætter USAs civilsamfund ud af kraft.
Soderbergh skåner ingen, og filmen ligner i skræmmende grad de realiteter, vi i disse uger er vidner til. Folk dør, også børn, vi tvangsisoleres, bliver frygtsomme og hamstrer, mens verden venter desperat på en vaccine.
»Contagion« er gudskelov stadig et stykke ude på worst case scenario-overdrevet, hvor de fleste Hollywood-film tager deres udgangspunkt, men den er formentlig den mainstreamproduktion, der kommer tættest på coronavirussens virkelighed. Ikke mindst, når det gælder det menneskelige reaktionsmønster, som det i alleryderste konsekvens kan udfolde sig.
I 2011 trak jeg på smilebåndet, da en forsker i filmen på effektiv Hollywood-lingo gav den fiktive virus karakteristikken: »Denne virus er »Godzilla«, »King Kong« og »Frankenstein« på én gang!«
I dag er det knap så sjovt.
Outbreak
★★☆☆☆☆
Instruktør: Wolfgang Petersen, 1995
Kan ses på bl.a. Blockbuster og Viaplay.
Hvis du får lyst til at mindes de gode, gamle dage, da pandemier foregik i præ-internetæraen, er »Outbreak« som skabt til en isolationsramt eftermiddag i sofaen. Filmen er fra dengang, enhver Hollywood-film med respekt for sig selv kørte derudad i et dobbelt spor af action og kærlighedskvaler frem mod den uundgåelige happy end.
Wolfgang Petersen sad i instruktørstolen, som han så ofte gjorde dengang i 1990erne, hvor vi styrtede i biffen for at lade os underholde af »Air Force One«, »In the Line of Fire« og andre effektive dramatiseringer fra Petersens stringente, tyske filmhænder.
»Outbreak« byder på kvalificeret skuespil for alle pengene med Dustin Hoffman, Rene Russo og Kevin Spacey som forskerne, der kæmper for at inddæmme den virus, en abe har bragt ind i USA fra Afrikas jungle. De bekæmpes, naturligvis, i al hemmelighed fra toppen af samfundet af Morgan Freeman, der er alt for flink til at være ond, og Donald Sutherland, der til gengæld kan løfte selv den mest åndbollede B-film med sit eminente skuespil.
Filmen er, trods sit ret urealistiske forlæg, ikke uden klang af coronavirkelighed. Især fordi smitten nedstammer fra vilde dyr, der her handles ulovligt på tværs af landegrænser. Men »Outbreak« er mestendels karikeret overdrivelse og en rigeligt langtrukket handling, der i nutidens klipperum var blevet forkortet med mindst 20 minutter.
Når filmen atter er blevet så populær, kan det skyldes, at der er noget trygt og genkendeligt ved at se Dustin Hoffman piske rundt i sin beskyttelsesdragt og redde verden, og man skal ikke underkende en gammeldags helt-skurk-konstellation i en tid, hvor alting pludselig er frygteligt kompliceret.
»Outbreak« blev et hit, fordi den formåede at omfavne menneskets magtesløshed med datidens dramatiske virkemidler, og som sådan holder den stadig. Og så er den, akkurat som »Contagion«, en påmindelse om, at det, der engang var hypotese, i dag er hypervirkelighed. Du må selv gætte, om de i »Outbreak« opfinder en vaccine, der virker, som var den vandet fra Jesu kalk. Du må også selv drømme dig derhen, hvor noget tilsvarende sker i virkeligheden.
