Jeg har brugt nogle af de mørke januartimer på at se den amerikanske serie »Pose«. Den skildrer en gruppe eksistenser, der bevæger sig i den såkaldte ballroom-kultur, de sene 1980eres og tidlige 1990eres newyorkske undergrundsmiljø. Her battlede marginaliserede grupper af homoseksuelle og transkønnede, især sorte og latinoer, mod hinanden i stort anlagte konkurrencer, der imiterede og satiriserede over kønsstereotyperne ude i samfundet. Det samfund, der i bedste fald så skævt til de udstødte. Her blev de usynlige synlige. Og her kunne mange få lov til at udleve den femininitet, de til daglig måtte holde nede eller skjule af frygt for at stikke ud og være anderledes.
Men serien handler også om det, man vel kan kalde den tilvalgte familie. Mange unge oplevede – og oplever stadig, i hvert fald i USA – at blive afvist af deres biologiske familie, fordi de var anderledes. I stedet skabte de så deres egne familiekonstellationer, hvor de støttede hinanden.
