Fo en uge siden havde jeg det meget dårligt. Jeg vågnede tidligt mandag morgen og oplevede, at min mave opførte sin helt egen udgave af Tjaikovskijs 1812-ouverture. Det er den med de indlagte kanonskud, så ved man nok, hvad jeg mener. Og derfra udviklede det sig: kvalme, opkastningsfornemmelser og den værste omgang Roskilde-syge, man kan forestille sig.
Jeg måtte melde mig syg på arbejdet, faldt i en dyb komatøs søvn og brugte det meste af dagen på intervaltræning mellem sofa og toilet. Og når man så har god tid til at ligge der på puden og fundere over livet og især døden, grublede jeg naturligvis også over, hvad der kunne være vederfaret mig. Var det mon noget, jeg havde spist?
Del:
