Hvorfor overhovedet vælge kærligheden, når man er over 40 og har styr på livet?

Sårbarhed ser kun ud som svaghed, når vi ser os i spejlet. Når andre tør være sårbare, kalder vi dem modige. Det er bare så svært med det mod, når man er voksen og har fået styr på det hele.

»Sårbarhed ser kun ud som svaghed, når vi ser os i spejlet. Når andre tør være sårbare, kalder vi dem modige,« skriver Sarah Iben Almbjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Alle drømmer om at få noget, og for mig faldt det hele på plads i januar måned. Lige inden coronakrisen sendte alle hjem, gik jeg ud af min dør og mødte kærligheden. Et halvt år senere advarede en veninde mig om, at jeg ville blive lagt for had på de sociale medier. Der var simpelthen for mange lykkelige par-selfies på min Facebook-profil.

Men sandheden er langt fra de portrætter, vi viser hinanden, og kærligheden bliver ikke nemmere af, at man finder den, efter man har fået børn, vinkælder og pensionopsparing. Tværtimod, faktisk.

»Paulus taler om kærligheden som en kraft, der bare er. Han nævner ikke, at kraften flyder lidt mindre frit i en sammenbragt familie med to husstande, hvor begge parter er for trætte til at ringe og udtrykke noget meningsfuldt, når børnene er lagt kl. 20.00.«


For mit vedkommende havde jeg næsten lige fået hverdagen til at fungere med et delebarn og et barn, jeg har i 7/7-deleordning med mig selv. Jeg havde lappet mit hjerte sammen, fået den ikke-eksisterende worklife-balance til at stå og fundet en glæde ved det, der var. At eje en kæmpe sofa, man kan binge elendige TV-serier i, mens man drikker urimeligt dyr vin, uden at nogen brokker sig over ens manglende mådehold, er faktisk en undervurderet livskvalitet.

I det perspektiv er der sjældent plads til en stormende følelse eller en lidenskabelig trang, når man er over 40. Man bliver mere praktisk anlagt. Der skal gøres plads i kalenderen, hvis man vil se hinanden. Børnene skal passes. Paulus taler om kærligheden som den eneste måde, vi som mennesker kan være sammen på i verden. Som en kraft, der bare er. Han nævner ikke, at kraften flyder lidt mindre frit i en sammenbragt familie med to husstande, hvor begge parter er for trætte til at ringe og udtrykke noget meningsfuldt, når børnene er lagt kl. 20.00.

Hvis man skal have en kæreste, skal man pleje ham eller hende meget mere aktivt, end da man var 20 og altid bare kunne mødes senere.

Det er svært, når der stadig er dage, hvor summen af ens nederlag ligger som en kæmpe bunke foran døren, der gør det næsten umuligt at komme ud og kæmpe for den ene sejr: At gennemføre dagen.

Hvorfor så overhovedet gøre det? Hvorfor tage noget ind, der er så besværligt at kontrollere? Som unddrager os og provokerer det voksne menneske, der er vant til at have styr på alting.

Måske derfor. Man vælger kærligheden, fordi den er større end en selv. Fordi den minder dig om din egen magtesløshed og om, at det er fint at kunne klare sig selv, men endnu flottere at læne sig op ad andre mennesker.  Fordi der også er et mørke forbundet med at være så helvedes stærk.

Hvad er det, vi lærer vores børn? At være modige og nysgerrige og turde begå fejl. Som den amerikanske professor og forfatter Brené Brown siger: Sårbarhed ser kun ud som svaghed, når vi ser os i spejlet. Når andre tør være sårbare, kalder vi dem modige.

I det hele taget skal man nok være mere overbærende med sig selv. Alle er evige nybegyndere, det gælder kun endnu mere i kærlighed. Du bliver hverken klogere eller bedre til at håndtere den med tiden. Måske er det budskabet, der gemmer sig bag alle det modne og forelskede menneskes par-selfies. Med alderen virker kærligheden både mere besværlig og mere farlig. Men hvis man tør, kan man vokse af det. Så nu prøver vi det. Hvis altså min kæreste kan finde tid i weekenden.