Eksperterne er enige, men der er ingen hjælp at få: »De her børn er udsat for et massivt svigt«

Mens dedikerede mødre og fædre poster billeder af sig selv på barsel, lystigt smilende og med bæresele, findes der også en anden virkelighed. Hvert år bliver mere end 10.000 danskere skilt, og nogle børn forlades af en af forældrene – ofte faderen. Eksperter er enige om, at det kan få alvorlige konsekvenser – også senere i livet. Alligevel er der ingen hjælp at hente for de forladte børn.

»Børn, der forlades af en mor eller far, er udsat for et massivt svigt. Barnet kan nemt føle, at det er deres egen skyld, at de bliver fravalgt. Derfor går det meget ud over selvværd og selvtillid, når f.eks. far ikke vil se dem,« siger eksperterne. (arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK JEPSEN

Drengen er ganske ung, men den besked, han sender Børns Vilkår, er eftertænksom og alvorlig.

»Jeg skriver til min far på Facebook. Jeg ved ikke, om det fordi at han ikke vil svare, men han ser beskederne«.

Beskeden er kun en af flere, Børns Vilkår har modtaget fra børn, der er blevet forladt efter en skilsmisse. I Danmark ender 35 procent af alle ægteskaber med et brud, som stadig oftere fører til deleordninger. Men der er også børn, der kommer til at leve resten af deres liv i skyggen af forældrenes dårlige forhold. Ikke alene mister de kontakten til den ene forælder, de kan heller ikke få hjælp af det offentlige system. Så er det, at de selv kontakter Børns Vilkår:

Ida Hilario, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår,

»Ofte forstår børnene ikke, hvad der sker. Så siger de: »Jeg har skrevet til min far på Facebook, jeg kan se, at han har læst det, men han svarer ikke«. «


»Nogle gange ringer de med et savn, der handler om en særlig forælder, andre gange handler det om noget mistrivsel, hvor det så også nævnes, at man mangler kontakt til en af sine forældre. Der er børn, der direkte får at vide, at far f.eks. kun vil have kontakt med deres storebror. Andre gange er kontakten bare stoppet uden forklaring. Uanset hvad, så tager børnene tit skylden på sig og siger: »Men jeg er nok heller ikke så god til at bo et andet sted end min far,« siger Ida Hilario, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

Hun suppleres af socialrådgiver Sara Lind-Kürstein fra Mødrehjælpen.

»Vi har kvinder, der ringer og spørger, om de kan gøre noget for at få far til at se barnet. Der er mange af dem, hvor far ikke var lige så interesseret i at få børn fra begyndelsen, men der er også par, der har levet sammen i mange år, hvor faderen har arbejdet meget, og mor har stået med den primære omsorg. Når så skilsmissen rammer, svigter hans interesse for barnet.«

Jo mere tid, jo mere omsorg

Børn, der vokser op uden kendskab til f.eks en far, er ikke et ukendt fænomen. Tidligere, da mødre stod med en meget større del af forældreskabet, var det ikke helt ualmindeligt, at et brud førte til, at faderen forsvandt ud af børnenes liv. De fraværende forældre har sat deres spor i litteraturen og historien.

I dag er flere fædre aktive i deres rolle. Det betyder dog ikke, at vi er blevet bedre til at blive skilt. Tværtimod. Antallet af sager i Familieretshuset om samvær, forældremyndighed og bopæl steg fra 2018 til 2019. Flere organisationer, blandt andet Mandecentret og Mødrehjælpen, oplever et stigende antal henvendelser, der bunder i skilsmissekonflikter.

GRAFIK

I dag bor hele 16 procent af alle danske børn et andet sted end deres far. Kun fire procent bor uden deres mor. Hvorvidt der er kontakt til den anden forælder, siger tallene dog intet om.

Ikke desto mindre er det tilsyneladende oftest far, der trækker sig, og det er ulykkeligt. Ikke mindst fordi det er en stor og traumatisk oplevelse at blive fravalgt. Det siger Preben Engelbrekt, psykoterapeut og direktør for Det Nationale Sorgcenter.

»Børn, der forlades af en mor eller far, er udsat for et massivt svigt. Hvis jeg sætter det på spidsen, så kan man sige, at uvisheden er værre end ved et dødsfald. Først og fremmest fordi der er en usikkerhed. Vender far – eller mor – tilbage? Hvorfor vil han – eller hun – ikke længere ses?  Barnet kan nemt føle, at det er dets egen skyld, at det bliver fravalgt. Derfor går det meget ud over selvværd og selvtillid, når f.eks. far ikke vil se dem,« siger Preben Engelbrekt, der understreger, at omverdenen også reagerer anderledes.

»Når dine forældre dør, er der en sorg, der er til at tage og føle på. Alle forstår den eller prøver at forstå den. Når en forælder udebliver, opstår der en uvished, der kan give forskellige former for angst og dårligt selvværd. Hos piger kan det føre til en stor, vedvarende sorg, hos drengene ser vi ofte en stor vrede, der kommer til udtryk i skolen eller hjemme hos den forælder, der er tilbage.«

Preben Engelbrekt, psykoterapeut og direktør for Det Nationale Sorgcenter.

»Når en forælder udebliver, opstår der en uvished, der kan give forskellige former for angst og dårligt selvværd.«


Preben Engelbrekt  understreger, at han ved mest om sorg efter dødsfald. Det er her, Det Nationale Sorgcenter kommer ind i billedet. Når centeret bliver kontaktet af børn, der er fravalgt, må de henvise til en psykolog, der skal betales af egen lomme. Er forælderen forsvundet, er der ingen hjælp at hente. Det er ellers et »sindssygt alvorligt« emne, fastslår han.

»Det er meget synd for de børn, for de kæmper i den grad med selvværd og selvtillid. Det er faktisk ikke ualmindeligt, at vi får henvendelser fra børn, der har mistet forældre ved dødsfald, hvor der ikke har været kontakt i en del år. Og der bliver det meget tydeligt, at de har ikke brug for hjælp her. Det er ikke sorgen over dødsfaldet, der fylder hos dem. Det er i højere grad det liv, man havde, indtil far døde, der gør ondt. Derfor hjælper det ikke at sidde i en sorggruppe med dem, der har mistet forældre.«

Ingen kan tvinge dig til at elske

Selv om det hedder sig, at børn har krav på både far og mor, kan man ikke tvinge forældre til at elske deres børn. Uanset hvor mange børn, du sætter i verden, kan ingen lovtekst sige, at du skal være sammen med dem.

Ida Hilario, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår,

»Ofte forstår børnene ikke, hvad der sker. Så siger de: »Jeg har skrevet til min far på Facebook, jeg kan se, at han har læst det, men han svarer ikke«. «


Af samme grund kan det være svært at råde børn, der henvender sig, fordi de ikke længere ser far eller mor. Det fortæller Ida Hilario fra Børns Vilkår.

»Normalt vil vi nævne deres rettigheder, for det giver dem mulighed for at handle, og vi kan se på vores evalueringer, at det styrker barnet. Hvis børnene er fyldt ti år, kan de gøre brug af deres initiativret og tage fat i Familieretshuset, som så kan tage kontakt til forælderen. Barnets rettigheder i en skilsmisse er jo sådan, at de kan blive hørt, men det er ikke det samme, som at de kan bestemme.  De kan ikke tvinge forældre med magt,« siger Ida Hilario og understreger, at hendes rådgivning derfor primært handler om at støtte børnene mentalt.

»Det vigtigste er, at man friholder børn fra skyld, skam og ansvar. De skal vide, at de ikke blev fravalgt, fordi de gjorde noget forkert. Min vurdering er, at barnet skal have det at vide rigtig mange gange i sit liv, så det aldrig bliver i tvivl.«

Fra redaktionen: Det indledende citat og barnets alder er blevet ændret efter publisering efter ønske fra Børns Vilkår.