Hvor vi før blev påtvunget forklædet, er det nu jakkesættet og arbejdsskoene, der skal spændes fast

Klumme: At sende kvinder tilbage på storrumskontoret for at fremme ligestillingen er bare endnu et forsøg på at diktere vores liv. For nu at bruge tidens største skældsord kunne det ikke blive mere nordkoreansk, om man så bad Kim Jong-un om at formulere en ligestillingspolitik.

»Man skulle hellere lytte til de kvinder, som har opdaget en tættere forbindelse med deres børn i de uger, de gik hjemme. Måske kan de formulere en større forandring af den hverdag, der betyder, at de mindste bruger det meste af deres vågne tid på det nemme og rengøringsvenlige linoleumsgulv, der præger de fleste af kommunens voksende gigainstitutioner,« skriver Sarah Iben Almbjerg Søren Bidstrup

Bilen var pakket til bristepunktet med os, fire børn, seks tasker og de ustyrlige nerver, som følger den sammenbragte familie, der tager på sin første weekendtur. Alt kunne gå galt, det vidste vi, mens vi kørte den nervøse stemning ind med musikquiz og chokoladekiks.

Det egentlige drama opstod dog først, da turen var slut, og regnskabet skulle gøres op. Hverken min svigerinde eller jeg kunne finde rundt i mængden af bilag, udviskede kvitteringer og hjemmegriflede regnskaber og gav op. Manden, der bandt os sammen – min kæreste, hendes bror – fik lov til at overtage. Eller nej, selvfølgelig kæmpede vi en indædt kamp for at ordne det selv, fordi vi ville demonstrere, at vi var lige så gode til det som en mand.